Udtømning af fri eller ansamlet væske/pus.
Anlæggelse af præ-dialyse kateter før anlæggelse af periotonaldialyse kateter.
Det skal fremgå af henvisningen, hvad der ønskes dræneret samt om det udtagne materiale skal sendes til undersøgelse/analyse (i så fald hvilke undersøgelser/analyser).
Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:
Drænage kan udføres i umiddelbar forbindelse med ultralydsundersøgelsen, hvis der er overraskende fund af patologi og øvrige forholdsregler er opfyldte. Det skal fremgå af beskrivelsen, at udførende læge har informeret om indikation og risici, og sikret patientens informerede samtykke til indgrebet.
Der skal foreligge særskilt informeret samtykke, dokumenteret i patientens journal/henvisning
Blodprøver
Ascites punktur og /eller anlæggelse af ascitesdræn hos patienter med cirrose kræver ikke specielle grænseværdier for INR og trombocytter. Koagulationsforstyrrelser er ikke kontraindiceret, men paracentese bør ikke foretages hos patienter med dissemineret intravaskulær koagulation. Hvis patienten er i AK behandling eller bløder spontant fra indstikstedet kan der gives frisk frosset plasma og evt. trombocytter.
Retningslinjer, generelt:
Koagulationsprøver er obligatorisk før drænage:
Hos patienter med/i:
samt ved følgende procedurer:
Koagulationstal der skal foreligge for disse patienter:
Generelt må koagulationstal for ovennævnte patientgrupper/procedurer med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.
Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af disse flowdiagrammer:
Grænseværdi for APTT ≤ 55 sek, ved kendt behandling med Heparin.
For øvrige end ovenstående patienter gælder ved følgende punktur/drænage:
at, der normalt ikke skal foreligge koagulationstal
Risikoniveau mht. blødningsrisiko for den billeddiagnostiske intervention
Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.
Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention, se tabellen:
Punktur med nål ≤ 1,2 mm med aspiration af væske/pus.
Normalt kun let ubehag ved proceduren, udover moderat ubehag ved lokalanæstesi.
Der kan i sjældne tilfælde forekomme blødning, pneumothorax, tarmperforation efter punktur/drænage .