Strålebeskyttelse ved gennemlysningsundersøgelser uden for Afdeling for Røntgen og Skanning

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Vejledningen beskriver principperne for strålebeskyttelse af patienter, pårørende og personale ved gennemlysningsundersøgelser, der foregår med røntgenapparatur placeret uden for Afdeling for Røntgen og Skanning.

Generelt                             

Kun relevant sundhedspersonale og patienten, der skal undersøges, må opholde sig i et undersøgelsesrum eller på en operationsstue, når der gennemlyses eller eksponeres med røntgenstråler.

Personale og pårørende, der nødvendigvis må opholde sig i rummet/på stuen, skal beskyttes jf. beskrivelse i denne vejledning

Personale, der ikke er uddannet radiograf, radiolog eller har tilsvarende kendskab til brugen af røntgenstråler, og som deltager i teamet omkring patienten under operation, skopi, kateteranlæggelser m.m. hvor der anvendes større gennemlysningsapparatur, C- buer eller andet røntgenapparatur, skal have deltaget i undervisning om strålebeskyttelse.

Røntgenstråling og strålebeskyttelse - Tilstedeværelseskursus Herlev og Gentofte Hospital (Radiologisk Håndbog, VIP vejledning)

Strålebeskyttelse af patienter

Gonadebeskyttelse skal anvendes hos alle patienter under 50 år, hvor testes kan komme strålefeltet nærmere end 5 cm eller ovarier kan komme i det direkte i strålefelt.

  • Mænd skal benytte gonadebeskyttere af kapseltypen
  • Kvinder skal benytte ovariebeskyttere eller blygummistykker

Blyækvivalensen til alle typer afdækning af gonaderne skal være minimum 0,5 mm

Til drenge kan bruges blykapsler med 0,35 mm blyækvivalens, hvis kapslerne med 0,5 mm er for store.

Undtagelse for gonadebeskyttelse

Gonadebeskyttelse kan kun undlades, hvis patientens tilstand eller lejring umuliggør afdækning, eller hvis blybeskyttelsen dækker for relevante diagnostiske oplysninger og/eller forringer billedkvaliteten eller kan øge stråledosis.

Kvinder i den fertile alder

Før gennemlysningsundersøgelse af kvinder i den fertile alder (15 – 55 år), skal det sikres, at kvinden ikke er gravid. SeHenvisning af kvinder i den fertile alder til radiologiske undersøgelser, hvor der anvendes røntgenstråling

Strålebeskyttelse af pårørende

Pårørende, der nødvendigvis må opholde sig i et undersøgelsesrum/på en operationsstue, mens der bruges røntgenstråler, skal bære blyforklæde eller stå bag en skærm med tilstrækkelig blyækvivalens. Den pårørende skal instrueres i hensigtsmæssig placering under gennemlysning/eksponering.

Strålebeskyttelse af personale            

Personale, der opholder sig i et undersøgelsesrum/på en operationsstue, hvor der anvendes røntgenstråler skal bruge blygummiforklæder.

Ved gennemlysninger over en længere periode (effektiv gennemlysningstid > ½ time) anbefales det ligeledes at anvende thyreoideabeskyttere og blyglasbriller.

Gennemlysningsprocedurer bør udføres så direkte bestråling af lægens og eventuelle assistenters hænder undgås. Hvis dette ikke er muligt anbefales eventuelt brug af sterile blygummihandsker. 

Blygummimateriel

Blygummiforklæder skal have min. 0,35 mm blyækvivalens, når max kV overstiger 110kV. Ved apparatur med maksimal ydelse på højst 110 kV, kan blyækvivalens nøjes med at være 0,25 mm.

Der skal ved hvert røntgenapparatur være det nødvendige antal blygummiforklæder og blygummihandsker til de arbejdstagere, omsorgspersoner og hjælpere, der kan forventes at være til stede i lokalet under undersøgelsen.

Gravide (personale)

Det anbefales at afdelingsledelsen informeres om graviditeten så tidligt som muligt.
Derved kan arbejdsforholdene tilrettelægges sådan at ækvivalent dosis til fostret bliver så lavt som muligt, og at det vil være usandsynligt at denne dosis, som følge af arbejdet, overstiger 1 mSv i graviditeten. 

Persondosimetre til personale

Afdelingens personale kategoriseres og tilmeldes dosisovervågning hos SIS i forhold til den regionale vejledning Kategorisering af stråleudsat personale, der arbejder med røntgenapparatur og røntgenundersøgelser.

Afdelingen sørger i samarbejde med hospitalets strålebeskyttelsesekspert selv for kategorisering, der som udgangspunkt er B.

Tilmelding af relevant personale til dosisovervågning hos SIS og efterfølgende vedligehold og ajourføring af tilmeldingslisten varetages af afdelingen.

Gravide, hvor det med sikkerhed kan vurderes, at dosis til fosteret, som følge af arbejdet, ikke overstiger 1 mSv i graviditeten, dosisovervåges som øvrigt personale. I modsat fald skal den gravide have aflæst persondosimeteret månedligt.

Afdelinger, hvor der er personale, der anvender persondosimetre, skal have en instruks for brug af dosimetrene, kontrol af og orientering om resultater fra aflæsning af dosimetrene og opfølgning på eventuelle afvigelser. Afdelingens strålebeskyttelseskoordinator sørger for dette.

Utilsigtet bestråling

Personalet skal straks indberette uheldssituationer, hvor der er vished for eller formodning om utilsigtet bestråling af patienter eller personale, til afdelingens strålebeskyttelseskoordinator, som efterfølgende underretter den medicinsk fysiske ekspert om hændelsen.

Utilsigtet bestråling skal desuden rapporteres som en utilsigtet hændelse.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil