Personer, som melder sig som levende donorer, er oftest nært beslægtede (forældre, søskende). Anvendelse af venner som donorer accepteres, hvis relationen mellem den potentielle donor og recipient vurderes som værende af ganske samme karakter som et nært og ligeværdigt familiært forhold. Der skal ved denne vurdering lægges særlig vægt på venskabets varighed, kontakthyppighed og ligeværdighed (fravær af pres fra den potentielle recipient). Anvendelse af ægtefæller (samlever) som donorer accepteres i langvarige og stabile parforhold. Anvendelse af voksne børn, som donor kan accepteres, hvis kravet om fravær af pres fra den potentielle recipient kan anses for opfyldt
Donor skal være rask, have normale nyrer (funktion og anatomi) og være uden sygdom, som kan overføres til recipient (infektion, malign lidelse)
Absolute kontraindikationer til donation er proteinuri eller hæmaturi; GFR<80 ml/min; påvisning af HIV-antistof; malign sygdom; anden kronisk sygdom, især lunge- eller hjertesygdom; psykisk sygdom; alkohol- eller stofmisbrug; graviditet; alder < 18 år.
Relative kontraindikationer til donation er nefrolithiasis; renale anatomiske anomalier; BMI >30; alder > 65 år; hypertension.
Donorundersøgelser. Fremgår af SP smartset Nefro Amb Udredning Levende Nyredonor
Læger og sygeplejersker i Afdelingen for Nyresygdomme.
Retningslinier for udredning og accept af levende donor til nyretransplantation.
CKD kronisk nyresygdom
Cross match undersøgelse af recipientens plasma for antistoffer mod donors lymfocytter. Transplantation fordrer negativ cross match.
GFR glomerulær filtrations hastighed
PSA prostataspecifikt antigen
UL ultralydundersøgelse
Skriftlig information: Pjecen ”Til dig der overveje at give en nyre” kan udleveres af alle ansatte på Afdelingen for Nyresygdomme til patienter og deres pårørende. Via denne pjece vil den mulige donor ofte have modtaget nogen information før den indledende samtale.
Indledende samtale: donor indkaldes til samtale med speciallæge i nefrologi til grundig information (omfang af udredning, risiko ved donornefrektomi, transplantationsresultat, økonomi, m.v.), samtykke til undersøgelsesprogram og organdonation, og opstart af
Undersøgelsesprogrammet, som omfatter:
Donor, der ikke er bosiddende i Herlevs optagområde: Henvises direkte til nefrologisk afdeling, Rigshospitalet
Transplantationskonference: det samlede undersøgelsesresultat og et skriftligt oplæg til beslutning sendes til nefrologisk afd, Rigshospitalet, hvor transplantationsansvarlige nefrologer og urologer tager den endelige beslutning om operation.
Operationsdato og gennemførelse af transplantation: Planlægges af nefrologisk afd P, Rigshospitalet.
Risici: Mortaliteten ved donornefrektomi er ca. 0,03% (1:3000).
Umiddelbart postoperative risiko omfatter atelektase/pneumoni; urinvejsinfektion; sårkomplikation; DVT/lungeemboli.
Langtidsrisiko ved donornefrektomi omfatter et let øget risiko for proteinuri, hypertention og nyrefunktionspåvirkning (CKD; 300/mill vs 100/mil i baggrundsbefolkning). Genetisk slægtskab og udvikling af DM og hypertention synes at disponere for udvikling af CKD
Alle donorer tilbydes livslang kontrol med vurdering af blodprøver, urinstix og blodtryk.
Økonomi: Donor får dækket tabt arbejdsfortjeneste og transportudgifter efter dokumentation af afholdte udgifter. Pjecen ”Nyredonorers rettigheder” udleveres i forbindelse med den ambulante udredning. Donorer, der undersøges i udlandet, får mod forevisning af bilag refunderet udgifterne til undersøgelser og evt. nødvendig transport i forb. hermed.