Hæmodialyse forbindingsskift ved dialysekateter

Sygeplejersker og SSA.

Beskrivelse af hvordan forbindingsskift udføres omkring hæmodialysekateteret.

Tilbage tiltop

Centrale venekateter (CVK), herunder akutte dialysekatetre: et ikke-tunneleret, perkutant anlagt, intravaskulært kateter med et eller flere lumina, hvor spidsen er beliggende i vena cava inferior/superior eller i højre atrium, undtaget PICC lines (longlines) 

 

Tunneleretkateter/CVK: Et tunneleret CVK, er en tynd plastikslange der lægges under huden (i en tunnel) på forsiden af brystet, oftest på højre side. Ved kravebenet føres det ind i en stor blodåre (vene) og ender nær hjertes forkammer.

Når CVK'et ligger i en tunnel under huden, er der mindre risiko for infektioner. Et tunneleret CVK kan blive liggende i op til flere måneder.

På CVK'et er der en lille "filtkrans" (Cuff). Denne sidder på det stykke af CVK'et, der ligger i hudtunnelen. Underhuden vokser fast i "filtkransen" og sikrer at CVK'et ikke glider ud. 

 

Femoraliskateter/CVK: Kateteret kan også lægges ind  via vena femoralis.

 

Grip-Lock: Grip-Lock er et produktnavn, ligesom Line-fix og Stat-Lock. Grip-Lock er en kateterstabiliseringsenhed (plaster), der er stærk nok til at låse katetre sikkert på plads. Det har en skumformet udskæring, der matcher formen på CVK-vingerne. Plastret er designet til at give stabil suturfri fastgørelse af tunneleret-CVK.

 

Steril teknik (Aseptisk teknik): En arbejdsopgave der tilrettelægges og udføres, så udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau under hele proceduren. Der anvendes sterilt udstyr inkl. sterile handsker.

Tilbage til top

Observationer:

Tilsyn med CVK og indstikssted

• Indstiksstedet skal palperes ved hver HD, enten i forbindelse med forbindingsskift eller gennem den intakte forbinding.
• Hvis der er ømhed svarende til indstiksstedet, skal indstiksstedet inspiceres under forbindingen for hævelse og rødme.
• Kan patienten ikke give udtryk for ømhed og smerte bør en transparent forbinding anvendes.
• Ved mistanke om infektion måles temperatur.
• Observationer samt forbindingsstatus dokumenteres i Vurderingsskema/Hæmodialysekateter/ Forbindingsstatus

Ved forbindingsskift:

Der observeres og dokumenteres i vurderingsskema/Hæmodialysekateter, om huden omkring kateterindgangen viser tegn på rødme, varme, hævelse, pus, blødning, skorpedannelse, plastergener.

Ved mistanke om infektion kontakt læge med henblik på behandling og videre plan.

• Der podes, når der er tegn på infektion ved indstiksstedet eller tunnelen efter lægeordination. Eventuelt sekret fjernes med sterilt vand før podning.
• Der bloddyrkes (evt. fra CVK og perifer vene) og tages infektionsparametre, når der er feber eller mistanke om infektion uden kendt fokus efter lægeordination. 

Sygeplejersken sikrer at det midlertidige kateter er fikseret til huden med to suturer. Dette Skal dokumenteres i vurderingsskema/Hæmodialysekateter/Andre forbindingshandlinger/Andet (kommentar) – her skrives om der ses 2 suturer.

 

Remedier til forbindingsskift:

1 par usterile handsker

1 par sterile handsker

Klorhexidin hånddesinfektion 0,5 % med glycerol til huddesinfektion.

Stor desinficerende vådserviet med klorhexidinsprit 0,5% uden glycerol (karrygrøn fra Mediq)

Et sterilt sæt til forbindingsskift indeholdende:

• 1 plastikskål
• 4 klippede servietter
• 4 vatpinde
• 6 gaze kugler

Steril forbinding (Tegaderm, der er semipermeabel, bør altid være førstevalg ellers en steril-gazeforbinding)

Håndhygiejne:

Udfør hånddesinfektion

Procedure:

1. Et rent bord dækkes op med det sterile sæt og forbindingen.
2. Hæld klorhexidin hånddesinfektion i den lille skål.
3. Vip vådservietterne ud.
4. Tag usterile handsker på og fjern den gamle forbinding.
5. Forbindingen fjernes ved forsigtigt at løsne/trække forbindingen af, fra den ene side imod den anden. Der må ikke forekomme træk i selve CVK'et, Indstiksstedet må ikke berøres.
6. Evt. skægvækst skal fjernes med hår klipperen, der hænger i ”elektronik” depotet.
7. Tag sterile handsker på.
8. Huden renses og desinficeres med klorhexidinsprit (0,5 %), fra indstiksstedet og ud, i minimum plasterets areal. Ved koagler og skorpedannelse kan først afvaskes med sterilt isotonisk NaCl/sterilt vand.
9. Desinficer først huden omkring indstiksstedet med vatpindene og klorhexidinsprit. Vigtigt: ikke i selve kanalen.
10. Desinficer herefter huden omkring med gazekuglerne x 1. Der arbejdes hele tiden fra indstiksstedet og udefter.
11. Desinficer kateteret med vådservietten 0,5% klorhexidinsprit uden glycerol. Der arbejdes fortsat indefra og ud.
12. Vær opmærksom på at huden skal tørre helt før forbindingen lægges på.
13. Læg en klippet serviet under og en over kateteret.
14. Indstiksstedet dækkes med en steril tætsluttende forbinding. Undgå så vidt muligt, at få kateteret klistret til tæt ved indstiksstedet.

Der benyttes klorhexidinsprit uden glycerol til selve katheterslangen, da glycerol giver risiko for dannelse af biofilm.

Det er vigtigt at forbindingen lægges på og følger hudens naturlige elasticitet. Hverken forbinding eller hud må overstrækkes. Hvis huden under forbindingen enten er strakt ud eller rynket sammen, har forbindingen tendens til at fjerne de yderste beskyttende hudceller, og der kan opstå irritation eller sår.

Skiftefrekvens af forbinding:

Følgende gælder for midlertidige katetre, og tunnelerede katetre der er anlagt for mindre end 6 uger siden:

Forbindingen skiftes ved hver hæmodialyse samt:

• Hvis forbindingen er løs, fugtig, gennemsivet eller uren,
• Hver 3. dag hvis kateteret ikke anvendes jævnligt.

• Nyanlagte tunnelerede katetre er sutureret med 3 holdesuturer (2 suturer ved vingerne og 1 ved exit-site), eller fastgjort ”suturløst” (1 sutur ved exit-site + Grip-Lock på katetervingerne, samt støtte plaster på stykket mellem exit-site og Grip-Lock).
  • Ved nyanlagte tunnelerede katetre seponeres holdesuturer/Grip-Lock 6 uger efter anlæggelse. Herefter skal der ikke anvendes Grip-Lock med mindre nefrolog/anæstesiolog finder indikation for dette, og ordinerer det i patientens journal.

 

Følgende gælder for tunnelerede katetre der er fastgroet, dvs. mere end 6 uger gammelt og hvor

• Huden er intakt
• Indstiksstedet er uden sekretion og skorpedannelse
• Kateteret er placeret på overkroppen

 

Hvis der anvendes Tegaderm, skiftes forbindingen 1 gang om ugen mandag/tirsdag

Hvis der anvendes Gaze-forbinding, eller anden forbinding som ikke er semipermeabel, skal den skiftes ved hver hæmodialyse eller minimum 3 gange om ugen

For begge forbindingstyper gælder, at de skiftes:

• hvis den er løs, fugtig, gennemsivet eller uren
• hvis pt. har symptomer på infektion eller sygdomsfølelse

 

Specielt for femoraliskateter:

Midlertidigt femoraliskateter: Af sikkerhedsmæssige grunde skal kateterstudserne fikseres med tætsiddende plaster, så bukser eller andet ikke kan gribe fat i studser/kateter.

Permanent femoraliskateter: Skal altid være ekstra sikret med Grip-Lock.

Badning og CVK:

Ved brusebad anvendes badeplaster. Bliver forbindingen alligevel fugtig skiftes den umiddelbart efter.

Karbad og badning i havvand eller svømmebassin frarådes kraftigt.

 

Tilbage til top

Sygeplejersken er ansvarlig for ved hver dialyse eller ambulant forbindingsskift af dialysekateter, at følge ovenstående instruks inklusiv dokumentationskrav. At informere læge hvis patienten udviser symptomer på infektion eller der er usikkerhed i forhold til om CVK er sikkert fikseret i form af suturer eller fastgroning af cuff.

 

Tilbage til top

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale

Centrale venekatetre (CVK) inkl. akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Tilbage til top