Bioanalytikere, sygeplejersker, radiografer og læger på Afdeling for Nuklearmedicin, som arbejder med thyreoideaskintigrafi.
Den indgivne tracer optages i glandula thyreoidea via kirtlens jodidpumpe og fordelingen afspejler dermed den regionale funktion. Som tracer anvendes fortrinsvis 99mTc-pertechnetat. Ved mistanke om stor nodøs struma og/eller intrathorakal komponent af struma, kan undersøgelse med 123I-jodid overvejes (stillingtagen ved bagvagt, eventuelt i forbindelse med visitationen)
Struma, hyperthyreose, tumores (kolde/varme), thyreoiditis og 3 mdr. kontrol efter strumektomi.
Ved graviditet træffes lægelig afgørelse om, hvorvidt undersøgelsen skal gennemføres. Undersøgelsesmetode, der ikke er baseret på ioniserende stråling bør foretrækkes.
Ved amning holdes ammepause i 12 timer.
Der indhentes oplysning om indtagelse af jodholdige fødemidler eller medikamenter (inklusive tang og kontrastmidler) Det er hensigtsmæssigt at pausere eventuelle jodholdige medicamina 2-3 uger før undersøgelsen. Patienten bør ikke få udført undersøgelser med jodholdig kontrast 2-3 måneder forud for undersøgelsen. Eventuel eltroxinbehandling søges belyst.
Patienten identificeres dels i forbindelse med injektion af radioaktivt sporstof og dels i forbindelse med selve undersøgelsen. Kontrollen består i patientens egen angivelse af navn og personnummer, som sammenholdes med journaloplysningerne. Er dette ikke muligt grundet patientens tilstand, kontrolleres data på patientarmbåndet med journaloplysningerne og pårørende hvis muligt.
Patienten får en intravenøs injektion af 99mTc-pertechnetat. 15-30 minutter efter injektionen optages 1. billede forfra over glandula thyreoidea med patienten liggende med bagoverbøjet hoved på lejet under Solo 1 gammakamera med parallelhole kollimator. Dernæst optages 2. billede under Solo 2 gammakamera med pinhole kollimator.
###TABEL_1###Injektion gives i en vene. Efter injektion skal patienten vente minimum 15 minutter før billedoptagelser påbegyndes. I ventetiden bedes patienten drikke et glas vand for at skylle evt. slim i halsen væk.
Patienten lejres i rygleje med thyreoideapude under skuldrene, således at thyreoidea friprojiceres. Patienten må ikke bære halskæde under undersøgelsen. 99mTc-linjemarkør placeres på venstre side af patienten (længde 5 cm) Med 140 KeV parallelholekollimator optages et forfrabillede over thyreoidea, idet der under optagelsen markeres med en punktkilde over prominenta laryngis og incisura jugularis. Med pinholekollimator optages 2. billede på samme måde (thyreoidea skal fylde 2/3 af billedet)
Bemærk: Orienteringen på Solo parallel er 90. Orienteringen på Solo pinhole er 270, således at billedet står rigtigt på skærmen.
Ved problemer med lejring af patienten kan kamera vinkles. Når der optages med vinklet kamera skal det sikres, at linjemarkøren er parallel med patienten. Begge optagelser vinkles ens og besked gives til beskrivende læge.
Først udføres parallelhole optagelsen - computer 1 og Solo 1 med parallelhole:
Dernæst udføres Pinhole optagelsen - computer 2 og Solo 2 med pinhole:
Billederne overføres automatisk til IMPAX Client.
Fremkaldelse IMPAX Client:
Nu er du tilbage til oversigten og kan fremkalde det næste billede.
Gå tilbage til QDoc og afslut undersøgelsen → status F
Jodholdige medikamina (jodholdig konstrast (2-3 måneder)) Antithyreoid behandling. Aktivitet i spiserøret (forsvinder som regel, hvis patienten drikker lidt vand)
Dosis: 150 MBq 99mTc-pertechnetat i.v. (anbefalet 150-250 MBq)
Stråledosis: 2 mSv.
Det normale billede: Der ses fysiologisk optagelse i spytkirtler og efterfølgende udskillelse med spyttet.
Svaret skal indeholde: Vurdering af kirtlens aktivitetsoptagelse (normal, høj eller lav), aktivitetsfordeling (homogen, inhomogen, solitære hypo- eller hyperfungerende områder eller nodøst præg), størrelse (normal, moderat forstørret eller svært forstørret) og lejring (inkl. eventuel mistanke om intratorakal lejring)
Superbrugerne har ansvaret for, at indholdet i denne instruks er korrekt og fyldestgørende. Den enkelte medarbejder har ansvaret for at kende og følge denne vejledning.
Procedure Guideline for Thyreoid Scintigraphy 3.0 Society of Nuclear Medicine, September 2006.
LOV nr. 23 af 15/01/2018
BEK 669 af 01/07/2019
BEK 670 af 01/07/2019
BEK 671 af 01/07/2019
Patientinformation til ammende kvinder, der skal til thyreoideaskintigrafi:
heh_nuklear_ammende_kvinder_thyreiodeaskintigrafi_Print.pdf