06.2.HEH.3.3.99m Tc-DTPA-clearance (GFR)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Undersøgelsesprincip
Indikationer
Kontraindikationer
Graviditet og amning
Definitioner
Forberedelse
Fremgangsmåde
Fejlkilder
Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis
Fortolkning og svar
Ansvar og organisering
Formularer
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

Bestemmelse af nyrefunktion som glomerulær filtrationshastighed (GFR).

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker, bioanalytikere og læger på Afdeling for Nuklearmedicin, som arbejder med clearance.

Tilbage til top

Undersøgelsesprincip

Intravenøst injiceret 99mTc-DTPA udskilles næsten udelukkende gennem nyrerne ved glomerulær filtration. Måling af plasmakoncentration i en eller flere blodprøver tillader derfor beregning af den glomerulære filtrationshastighed. Efter en fordelingsfase på godt og vel 2 timer følger udskillesen en monoeksponentiel funktion ved normal nyrefunktion. Ved at bestemme faldet i plasmakoncentrationen over tilstrækkelig lang tid kan arealet under plasmakurven vurderes. Faldet vil afhænge af GFR og ekstracellulærvolumen.

Ved normal relation mellem legemsvægt og ekstracellulærvolumen, og ikke svært nedsat nyrefunktion, kan GFR faslægges med god nøjagtighed ud fra en enkelt blodprøve.
Rutinemæssigt tages blodprøve efter 4 timer (one sample clear.) på voksne, og på børn efter 2 timer.
Ved estimeret clearance <20 ml/min. eller kreatinin >200mmol/ml, laves døgnclearance bestemmelse og der tages blodprøve efter 4 og 24 timer (døgnclear.).   

Afpippeter standarder. Brug samme volumen som i plasmaprøverne, som vanligvis er 3 ml. Dog også en mulighed at bruge 0,5 -2,5 ml.

Tilbage til top

Indikationer

Kontrol i forbindelse med kemoterapi.
Udredning og kontrol ved nyresygdomme.
Kontrol før og efter tarmblæreoperation.
Kontrol efter nyretransplantation
Kontrol af diabetespatienter.

Tilbage til top

Kontraindikationer

  • Andre undersøgelser med 99mTc indenfor de 2 foregående døgn.
  • Der bør ikke udføres i.v. urografi samme dag.
  • Blodtransfusion, væskeaftapning og smertefulde indgreb, samt kemoterapi bør ikke udføres under undersøgelsen.
  • Følgende retningslinjer gælder for undersøgelsen hos patienter, der også har fået foretaget røntgenundersøgelse med KONTRAST:

Inden for 24 timer: Undersøgelsen bør ikke udføres, uanset nyrefunktion.

Kontrast givet < 3 dage før clearance undersøgelsen: Tjek at e-GFR er normal & indskriv forbehold i svararket.

Kontrast givet 4-21 dage før clearanceundersøgelsen: Samtidig med nedsat e-GFR/forhøjet kreatinin: Forbehold indskrives i svararket, læge kan medinddrages.

Tilbage til top
 

 

 

Graviditet og amning

Graviditet:
Undersøgelse af gravide er ikke kontraindiceret.

Amning:
Ammepause ikke nødvendig.

Tilbage til top

Definitioner

Ikke relevant.

Tilbage til top

Forberedelse

Rygeophør på undersøgelsesdagen og begrænset fysisk aktivitet.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Utensilier:

  • 9 el. 10 ml. blodprøveglas med Heparin (pr. 19/1-2015 Vacuette 9 ml NH Sodium Heparin)
  • Nunc Test Tube 3 ml.
  • 3 ml. prøverør
  • 1 ml. sprøjte
  • Blå kanyle
  • Fortrykt radiokemi mærkat
  • Vægt: SHIMADZU UW220HV
  • SHIMADZU UW420H
  • 1 liter Duran målekolbe
  • Thermo Scientific 0,5-5 ml Finnpipette F2
  • Hettich Rotina 35 R centrifuge

99mTc-DTPA hætteglasset vendes og 0,5 ml 99mTc-DTPA (svarende til ca. 10 MBq) trækkes op i 1 ml sprøjter. Sprøjterne mærkes med labels som nummereres fortløbende og vejes. Sprøjtevægten noteres herefter i den kapsel, hvori hver enkelt sprøjte placeres. Sprøjterne placeres i blygården i rum 5. Patienten vejes og måles. Patienten kan være liggende eller siddende under injektionen:

  • Der anlægges en venflon i en stor armvene. Der påsættes en 3-vejshane. Herfra tages 10 ml blod i et heparinglas til 0 prøve og skylles med 5 ml NaCl.

  • I modsatte studs (rene) injiceres 99mTc-DTPA + 10 ml NaCl.

  • Injektionstidspunktet noteres på ark eller skema. Den tomme 99mTc-DTPA sprøjte vejes og vægten noteres på kapslen, samt på arbejdsskemaet.

4 timer efter injektionstidspunkt tages 2 x 10 ml blod i grønne heparinglas. Ved en døgnclearance også 24 timer efter injektion. Notér nøjagtigt tidspunkt.
Blodprøverne centrifugeres i 10 min. ved 3000 omdrejninger. Derefter afpippetteres 3 ml plasma i prøverør, mærket med patientens fødselsdato samt initialer. Glassene sættes i kassetterne til scintillationstælleren efter nummerangivelsen fra højre mod venstre.

Patienternes prøver sættes i kassetten i dagsprogrammets rækkefølge. 

Rækkefølge: Vandblind, standard, 0-plasma, 1-plasma, 1-plasma, standard, vandblind.
Sæt protokol nr. 7 på kassetten. Ved døgnclearance bruges i stedet en kassette med protokol nr. 20.

Er der brug for at tælle prøverne om næste dag bruges samme fremgangsmåde, blot benyttes en kassette med protokol nr. 20 på kassetten.

Der fremstilles ny standard hver dag.

Børn til undersøgelse

  • Børn er per definition < 16 år

  • Mindste volumen prøvemateriale der kan tælles på = 0,5 ml plasma

  • Børn under 1 år må højst få udtaget i alt 25 ml. blod

  • Børn < 8 år møder til injektion med i.v. adgang som er anlagt på børneambulatoriet E 53M1 (opgang 62, etage 3 kvadrat M1). Kan kontaktes via afd. spl. ###NAVN### på lokal nr. ###TELEFON###

  • Børn > 8 år møder med EMLA plaster påført på albuevener og får anlagt i.v. adgang på Nuklearmedicinsk afdeling

  • Dosis er ½ voksendosis. Dvs. 5 MBq 99-Tc-DTPA, hvilket svarer til at der trækkes 0,25 ml. op fra det 99-Tc-DTPA kit, som er præpareret om morgenen i radiokemien

  • Der følges samme procedure, som beskrevet under voksenundersøgelse, blot skal der afpippeteres samme volumen både i plasmaprøverne, vand- og standardprøverne

  • Standarden afpipetteres blot fra samme fortynding, som også bruges til voksne

  • Prøver og standarder tælles i en separat kassette markeret med protokol 8. Volumen i serum og standard skal stemme overens.

Wizard 2470 Gammatæller

Isætning af prøver i kassetter
En kassette markeret med protokol 7 = ”I Rack7/Special I IiIiiIiI I” anvendes. (stregkoden angiver, hvilken protokol prøverne skal tælles i ). Prøverne placeres i de hvide indsatser startende i den modsatte ende af hvor den hvide prik er. Er der så mange prøver, at der skal anvendes flere kassetter, skal de næste kassetter være uden stegkode. Er der tomme huller, skal de hvide indsatser tages op af kassetten.

Isætning af kassetter i Wizard
Kassetterne placeres med stregkoden til højre, den hvide plet ud mod dig selv og den første rack til højre. Det sidste rack skal være et stop rack markeret med en stop-stegkode.
 

 

Daglig kvalitetskontrol af Wizard 2470 gammatæller
Efter dagens patientprøver isættes yderligere 3 kassetter til brug for kvalitetskontrol. Rækkefølgen af disse er uden betydning. I kassetten med stregkoden kaldet ”BKG” (baggrundsmåling) sidder 7 tomme glas i kassetten. Yderligere en kassette med stregkoden ”test protokol 17” monteres på samme måde med en CS-137 kilde (nr. 151) i indsatsen nærmest den hvide prik. Den 3. kassette med stregkoden til ”protokol 4” som også anvendes til kvalitetskontrollen har en I 129-kilde isat indsatsen nærmest den hvide prik. Afdelingens teknikere monitorerer løbende resultaterne af disse daglige kvalitetskontroller. Såfremt at Wizardtælleren fremkommer med fejlmeddelelser som f.eks. ”IPA test failed” skal der kaldes en tekniker fra afdelingen med det samme når det bliver opdaget.

Beregning:

Start/stop i Qdoc

Patienten startes i Q-doc og dosis på 10 MBQ indtastes under ”Produkt”:

VEJLEDNING TIL GFRcalc
1.DAG:
Dagens program udskrives fra RIS Q-Doc. Dette bruges som arbejdsark til opsætning af rækkefølgen af prøveglas som nummeres fortløbende til Wisard-rack. (Uanset hvad tid den enkelte patient bliver stukket/ankommer)

2.DAG:
Beregning af clearance prøver:

  1. Tælletal overføres fra box1 til GFRcalc programmet. Dette sker ved at dobbeltklikke på Box1 programikonet. Afvent at overførslen er færdiggjort når programmet beder dig om at fortsætte ved tryk på en vilkårlig tast.
  2. Herefter åbnes GFRcalc 1.3 programmet:
    Indtast ved Username: BAM-ID
    Indtast dit Password
  3. Vælg: Undersøgelser
  4. Vælg: patient, indtast alle felter fra arbejdsarket (vær meget obs. på datoer)
  5. hent målinger”
    Vælg knap med ”blåt klokkeslæt” (det seneste dvs. datoen og klokkeslæt, hvor prøverne er talt).

VED DØGNCLEARANCE:

Vælg i stedet ”flere blodprøver” (Alle prøver tælles samlet på 2. dagen med H2O, FF, 0-prøve 4t. OG  24 t, FF, H2O. Husk de korrekte datoer og klokkeslæt ved indtastningen!

  1. Marker standardens 2 tælletal.
  2. Tilføj standardens tælletal (noter tælletallet på dagsprogrammet).
  3. Marker patientens tælletal (vælges ud fra dagens program). 0-prøven indtastes ikke. De to 4-timers prøver vælges. Se nederst!
  4. ”Tilføj tælletal” og noter tælletal på patientens arbejdsark.
  5. ”Beregn” og noter antal ml/min på patientens arbejdsark.
  6. ”Send til ”kontrol”

 
2. REGNER: 

  1. Åbn GFRcalc 1.3 programmet, gå ind under kontrol og vælg patienten.
  2. Kontroller tælletal ved at gå tilbage via ”afvis og rediger”, hent tælletal, åbn (husk dato). Kontroller om du er enig med de overførte tælletal.
  3. Tryk: 
    -    Beregn, 
    -    Send til kontrol, 
    -    Vælg: kontrol,
    -    Vælg: patient, 
    -    Afkryds felter ud fra arbejdsarket,
  4. Hvis du er uenig vælg ”afvis og rediger” ellers indtast Bam ID ”Godkendt sendt til Pacs”
  5. Kontroller at svaret er i IMpax.
  6. Afslut patienterne i Q-DOC med svar ” Svaret foreligger i IMpax” og sæt undersøgelsen i ”helt godkendt”.

1=H2O
2=FF
3, 4, 5=1.pt
6, 7, 8=2.pt
9, 10, 11=3.pt
12=FF
13=H2O
 

99mTc-DTPA affald

Tomme sprøjter efter 99mTc-DTPA og optrukne sprøjter, der ikke er brugt, anbringes i gul blyafskærmet kanyleboks i clearance laboratoriet. 99mTc-DTPA hætteglas opbevares altid i køleskabet i clearance laboratoriet. Her står det til henfald i 2 døgn. På 3. dagen placeres 99mTc-DTPA vialen i blybeskyttelsesskuffen for den pågældende ugedag i radiofarmaciens varemodtagelse, hvorefter det tilhørende beskyttelsesglas rengøres med rengøringsklude inden det sættes tilbage i udleveringslugen.

Tilbage til top

Fejlkilder

  • Spild ved kvantitativ injektion.
  • Mangelfuld vejning af sprøjte
  • Subkutan injektion.
  • Manglende skift af trevejshane hos patienter, der har fået taget blodprøve i samme venflon som til injektion.
  • Infusion og blodtransfusion eller anden væsketapning mellem tidspunkt for tracerinjektion og blodprøvetagning.
  • Ødemer og ascites.
  • Tælletallene fra A+B prøver (de 2 blodprøver taget 4/24 timer efter injektionen) med afvigelser på mere end 10 %.

  • Forkert standard, eller Batch nummer.

  • Forkert Standard faktor.

  • Såfremt der er målt et fald i clearance, eller der er en signifikant* forskel mellem målt og estimeret clearance skal forvagten kontaktes.

  • *Signifikant forskel vil sige en afvigelse på > 14 % i clearance målt i antal ml./min.

Tilbage til top

Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis

Lægemiddel/Dosis

99mTc-DTPA 10 MBq

Kode for lægemiddel: Pentacis, Cisbio                                     

Effektiv dosis:

< 0,1 mSv

Tilbage til top

Fortolkning og svar

Svar afsendes i Agfa RIS via QDoc. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Superbrugerne har ansvaret for at indholdet i denne instruks er korrekt og fyldestgørende. Den enkelte medarbejder har ansvaret for at kende og følge denne vejledning.

Tilbage til top

 

 

Formularer

###TABEL_1###

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Brøchner-Mortensen J. Current status on assessment and measurement of glomeru-lar filtration rate. Clin Physiol 1985; 5: 1-17.

Kamper AL, Nielsen SL, 51Cr-EDTA plasma clearance in severe failure determined by one plasma sample. Scand J Clin Lab Invest 1989, 49: 555-9.

Groth S, Aasted M, Vestergaard B, Screening of kidney function by plasma creatinine and single-sample 51Cr-EDTA determination – a comparison. Scand J Clin Lab Invest 1989; 49: 707-10.

LOV nr. 23 af 15/01/2018
BEK 669 af 01/07/2019
BEK 670 af 01/07/2019
BEK 671 af 01/07/2019

Tilbage til top

Bilag