Søvnapnø udredning, behandling og forløbsbeskrivelse

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Obstruktiv søvnapnø (OSA): vejrtrækningspauser i søvn pga. tillukningsfænomen i øvre luftveje.

Obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS): påvist natlige vejrtrækningspauser  i kombination med søvnapnø relaterede symptomer (dagtræthed, natlige opvågninger, natlig kvælningsfornemmelser, uønsket søvntrang om dagen, ikke udhvilet om dagen, koncentrations og hukommelsesbesvær)

Central apnø (CA): vejrtrækningspauser under søvn pga. problemer med hjernens vejrtrækningsstyring.

Apnø-Hypopnø-Index (AHI): mål for antallet af apnøer og hypopnøer per time nattesøvn.

Let OSA svarer til AHI 5-15, med overvægt af obstruktive episoder.

Moderat OSA svarer til AHI 16-30, med overvægt af obstruktive episoder.

Svær OSA svarer til AHI over 30, med overvægt af obstruktive episoder.

Positionsafhængig søvnapnø syndrom (POSAS): Søvnapnø, hvor apnøer primært forekommer i rygleje.

Overlapssyndrom: Søvnapnø i kombination med anden sygdom som påvirker vejrtræningen (f.eks. OHS, KOL).

Polysomnografi (PSG): måler vejrtræning, puls, iltmætning, electroencephalogram, benbevægelser mv. .

Cardio-respiratory-monitoring (CRM): måler vejrtrækning, puls, iltmætning mv

Mandibular advancement device (MAD): tandskinne som hos nogle patienter kan reducere sværhedsgrad af søvnapnø

Obesity hypoventilations syndrom (OHS): svarer til Pickwick-syndrom og indebærer kronisk hypoventilation og hyperkapni (pCO2 over 6,7 kPa i vågen tilstand).

Continuous positive airway pressure (CPAP): Til behandling af OSA anvendes oftest auto CPAP, hvor apparatet justerer trykket så det forhindrer luftvejsobstruktioner.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Henvisningskarakteristika

  1. Mistænkt for søvnapnø til udredning via CRM
  2. Påvist søvnapnø (ekstern CRM eller PSG) til opstart af CPAP

CRM-patientforløb

  1. Henvisning visiteres af visiterende læge
  2. Patienten indkaldes til CRM- undersøgelse af sekretær inden for gældende udredningsgaranti
  3. Patient møder til instruktion og udlevering af CRM-måler via sygeplejerske og udfylder Epworth skema.docm (bilag 1) Spørgeskema omkring søvnforholdene under CRM-måling.doc (bilag 2) medgives
  4. Patient leverer CRM-måler tilbage
  5. Sygeplejerske aflæser CRM-kort, genererer udskrift og lægger journalen til lægen
  6. CRM-måling analyserers via lægen/sygelejersker og behandlingsindikation vurderes på bagrund af analyseresultat, henvisning, information fra blanket 1 og blanket 2. Kodeark udfyldes

Særligt for indlagte

Patienter, der er indlagt til CRM-måling, følger samme patientforløb.

Under overnatning på sengeafsnit måles ikke EWS, der bliver ikke skrevet indlæggelsesjournal, og FMK ændres ikke til "indlagt".

Kun i sjældne tilfælde er der behov for hjælp til at tage måleudstyr på/af, og justere udstyret om natten af sygeplejerske fra sengeafsnit.

Behandlingsindikation ved OSA-diagnosen

AHI over 30/time: Patienten indkaldes til lægesamtale/journaloptagelse og udlevering af CPAP-apparat

AHI 16-30/time: Patienten indkaldes til lægesamtale/journaloptagelse såfremt der findes relevantedagsymptomer (OSAS) eller/og risikofaktorer/komorbiditeter, mhp. CPAP udlevering

AHI 5-15/time: Patienten afsluttes med brev med tilbud om lægesamtale mhp. MAD, information om søvnhygiene, vægttab, positionsterapi ved POSA mv.

AHI under 5/time: Er normalt og patienten afsluttes via brev med tilbud om lægesamtale. Ved udtalt dagsymptomer overvejes henvisning til PSG pga. mistanke om restless legssyndrom, REM-søvn forstyrrelser,  etc.

Behandlings- og udredningsindikation ved anden diagnose uden samtidig OSA

  • Cheyne Stokes (3 cykler efter hinanden af min. 10 sek.varighed med typisk konfiguration og AHI over 5/timen)
  • OHS (kronisk hypoventilation)
  • KOL (kronisk hypoventilation)
  • Central søvnapnø (AHI større end 5/timen)

Uafklaret CRM-resultat Ved ovennævnte resultater holdes samtale med patienten og overvejes henvisning til PSG og videre behandling via Dansk Center for Søvnsygdomme. KOL-patienter med hyperkapni henvises til KOL ambulatoriet mhp. evt. hjemme-NIV

Overlapssyndromer

  • KOL + OSA: Diagnose via CRM, anamnese, lungefunktion, Thorax rtg.: Behandles med CPAP og evt. natlig ilt. Min. CPAP-tryk indstilles på: 6cmH20. Ved pCO2 over 6,7 kPa i vågen tilstand på trods af natlig CPAP-behandling, skiftes til BI-PAP (henvises til NIV-amb)
  • OHS + OSA: Diagnose via CRM, anamnese, A-gas, EKG (højresidig belasting), Blodprøve (polyglobuli), klinisk undersøgelse . Henvises til videre behandling via Respirationscenter Øst. CPAP-behandling kan opstartes inden vurdering på Respirationscenter Øst.
  • Cheyne Stokes + OSA: Ved Cheyne Stokes episoder >50% henvises til videre udredning og behandling på  Dansk Center for Søvnmedicin. CA + OSA: CA- episoder over 50% henvises til videre udredning og behandling på  Dansk Center for Søvnmedicin

CPAP-forløb

CPAP-opstart

(se også lokal instruks: Søvnapnøe, sygepleje)

  1. Henvisningen visiteres af visiterende læge (behandlingsopstart inden for gældende behandlingsgaranti)
  2. Patienten indkaldes til journaloptagelse og CPAP-udlevering
  3. Læge: anamnese (fokus på søvnhygiene, risikofaktorer, komorbiditeter, medicin), klinisk undersøgelse (kardial, pulmonal, ØNH) og rådgivning (vægttab, motion, søvnhygiene), information ang. CPAP-behandling (min.4 timer om natten, min.5 nætter om ugen, kontroller etc.), bivirkninger (tørre luftveje, obs.forkølelse/sinuit), evt. henvisning til ØNH-læge eller/og diætist ( sjældent behov for bestilling af Thorax rtg., EKG, Blodprøver afhængig af anamnesen). Standartsætning i journalen: "Bedes egen læge om at følge op på hjerte-karsygdomme og risikofaktorer" samt standartsætning i journalen:" Pga. dagtræthed/øget tendens til at falde i søvn, anbefales kontrol af blodsukker, levertal, nyretal, VitaminD/Calcium-status, skjoldbruskkirtelhormon og blodprocent hos egen læge".
  4. Sygeplejerske: måler BT,P, BMI og LFU. Udleverer CPAP-apparat og tilpasser masken og udleverer pjece om hygiejne. Udleverer kontakt-mail: ###EMAIL###. Koderingsark udfyldes
  5. Sekretær: udleverer kontroltid (ca. 1,5 måneder), sender kopi af journalnotat til egen læge, registrerer koder

1.gangs kontrol

  1. Sygeplejerske: BMI. Spørg om effekt af CPAP-behandling og problemer. Besvarer spørgsmål. Opfølgning af sundhedsfaglig vejledning. Aflæser CPAP-kortet, kontrollerer apparatet og masken, geninformerer om hygiejne, håndtering af forkølelses situationer. Evt. beslutning om udlevering af fugter. Information om fremtidigt forløb og kontakt til ambulatoriet. Koderingsark udfyldes
  2. Sekretær: udleverer kontroltid ved behov, registrerer koder

Efterfølgende kontrol

Ved velbehandlet OSA ved første kontrol, planlægges ikke yderligere faste kontroltider. Patienten kontakter selv ambulatoriet ved problemer med behandlingen, samt ved behov for nye masker, filtre mv.

Andre behandlingsmuligheder

POSAS

Patienter med POSAS bør undgå at sove på ryggen. Dette kan evt. afhjælpes med bælter, der forhindrer rygliggende position (ex. vibrationsbælter eller bælter med en ”pukkel” på ryggen).

MAD

Tandskinner kan anvendes til patienter med mild til moderat søvnapnø, som ikke kan anvende eller ikke ønsker CPAP. Patienten skal selv betale udgiften til MAD.

Kirurgi

Svælg- eller næsekirurgi kan overvejes ved relevant patologi i svælget eller ved manglende compliance til CPAP-behandling på trods af relevant optimering af behandlingen og motiverende samtale. Kirurgi kan foretages med henblik på et ønske om bedring af compliance til igangværende CPAP-behandling eller ved svigt af compliance til CPAP-behandlingen.

Disse patienter kan henvises til ørenæsehals-afdelingen med henblik på Drug-induced sleep endoscopy (DISE).

Foretages der svælg- eller næsekirurgi anbefales ny CRM ca. 3 måneder efter operation.

Vurdering af evnen til at føre motorkøretøjer

Vejledning om helbredskrav til kørekort: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9693

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Opgaver ikke relateret til patientkontakt

  • Lægeopgaver: Visitation af henvisninger, CRM-analyse, arrangering af tværfaglige møder og undervisning af læger og sygeplejersker
  • Sygeplejerskeopgaver: CRM-analyse, rengøring af apparater, telefonisk opfølgning (en uge efter opstart) og telefonisk rådgivning.
  • Sekretæropgaver: Bookning, kodning,
  • Depotbestyrer: Materialebestilling, Materialeudlevering

Det er afdelingsledelsens ansvar, at instruksen kendes og følges af personalet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag