Infiltratudredning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag


Målgrupper og anvendelsesområde

Der henvises til den regionale instruks Lunge-, lungehindekræft og lungeinfiltrat - udredning af (NBV) (bilag 1)

Definitioner

Fremgangsmåde

Denne instruks er en lokal tilføjelse til den regionale instruks Lunge-, lungehindekræft og lungeinfiltrat - udredning af (NBV)

Forundersøgelse

  • Patienten henvender sig ved skranken og registreres
  • Sygeplejersken måler lungefunktion, puls og blodtryk og lægger journalen til lægen
  • Alle nyhenviste patienter bliver som hovedregel prævisiteret af speciallæge.
  • Lægen skriver journal og lægger plan
  • Nogle patienter kan afsluttes med det samme, eksempelvis hvis CT-skanningen er normal. Der skal skrives et kort notat, som også fungerer som epikrise.
  • Patienter, som kræver yderligere udredning, skal have skrevet fuld journal efter journalskabelon (SP smartfrase). Lungefunktion og performancestatus skal skrives ind i journalen.
  • Patienterne får lagt en standard undersøgelsesplan – se Lunge-, lungehindekræft og lungeinfiltrat - udredning af (NBV) (bilag 1)
  • Lægen lægger ordinationsark til sygeplejerske, som booker undersøgelser og informerer patienten mundtligt og skriftligt
  • Patienten går til blodprøvetagning
  • Det tilstræbes, at patienten får alle tider med hjem med det samme.
  • Tid til svar på undersøgelserne aftales med patienten, idet der kan gives tid 3 hverdage efter første invasive undersøgelse, hvis patienten meget gerne vil informeres om en foreløbig diagnose eller efter alle undersøgelser og fælleskonference, så der foreligger en færdig plan. På denne måde kan der spares nogle besøg.
  • Alle patienter, som bliver diagnosticeret med lungekræft skal drøftes på fælleskonference (MDT-konference), som foregår mandag, tirsdag og torsdag.
  • Speciallæger skriver MDT oplæg
  • Patienterne får tildelt en behandlingsansvarlig læge (BAL), typisk speciallæge, som følger patienten under hele forløbet. 

Udredningsplan

Mistanke om primær lungekræft
Patienten er potentielt operabel eller kandidat til kurativ intenderet kemo/strål:

  • Hvis første CT-vejledte perkutane biopsi er inkonklusiv, skal der som regel ikke laves re-biopsi, men patienten skal drøftes på MDT mhp videre plan.

Hæmoptyse og normalt røntgen af thorax

  • Aldrig rygere eller rygere under 40 år skal have taget kontrolrøntgen af thorax efter 2 måneder
  • Rygere over 40 år med mere end en enkeltstående hæmoptyse udredes med CT-scanning af thorax og abdomen med kontrast samt bronkoskopi

Samtale

  • Samtaler bookes så vidt muligt mellem kl. 10 og 12
  • Lægen foretager samtale og informerer sygeplejersken om videre plan
  • Ved diagnosesamtaler er både læge og sygeplejerske med til samtalen og mindst en af dem skal være kontaktperson. Inden samtalen aftaler lægen og sygeplejersken den videre plan.
  • Når patienten afsluttes, skrives epikrise og udfyldes blåt skema i SP med det samme (.ydblåtskema), stadieinddeling foretages i SP og der sendes henvisning til kirurgisk eller onkologisk afdeling samme dag.

Henvisning

Operation

  • Operation foregår på thoraxkirurgisk afdeling, Rigshospitalet.

Onkologi

  • Patienter, som kun skal have kemoterapi eller immunterapi, skal henvises til onkologisk afdeling på enten Herlev Hospital eller Hillerød hospital afhængig af deres bopæl.
  • Hvis de skal have strålebehandling eller targeteret behandling, skal de henvises til onkologisk afdeling på Herlev Hospital, da der ikke gives disse behandlinger på Hillerød hospital.
  • Stereotaktisk strålebehandling foregår på Herlev Hospital og Rigshospitalet.
  • Alle patienter, som får påvist lungekræft skal konfereres på fælleskonference (MDT-konference), som foregår mandag, tirsdag og torsdag.

 
Opfølgning af patienter radikalt opereret for lungecancer

Formål
Patienter, som er makroskopisk radikalt opereret for lungecancer, har kun en femårsoverlevelse på ca. 60 %. Årsagen er en betydelig risiko for recidiv. Vi har derfor indført en femårs opfølgning i vores dagafsnit.
Fremgangsmåde

  • Kirurgerne henviser patienter, som er radikalt opereret for lungecancer, og som ikke skal have adjuverende kemoterapi til dagafsnittet til opfølgning
  • Patienterne skal komme første gang tre måneder efter operationen til CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast, lungefunktionsundersøgelse og samtale om deres velbefindende med mere
  • Derefter skal de komme hver tredje måned i de første to år til CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast
  • Efter de første to år skal de kontrolleres hvert halve år med CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast
  • Ved hver konsultation skal de udspørges om rygevaner
  • Hvis de ryger, skal de opfordres til rygestop og informeres om kommunale rygestoptilbud.
  • Hvis der er tegn på KOL, skal patienten sættes i behandling efter gældende retningslinjer

Appendix 1: Undersøgelser (se også bilag 2)

  • Bronkoskopi. Alle med infiltrater skal bronkoskoperes. Desuden hæmoptyse, mistanke om infektion og kronisk hoste
  • Perkutan biopsi i gennemlysning. Foretages på undersøgelsesstuen af infiltrater synlige på røntgen af thorax (i 2 plan) ned til 1-2 cm størrelse. Gøres ofte i samme seance med bronkoskopi.
  • UL vejledt perkutan biopsi. Foretages på undersøgelsesstuen af infiltrater som ligger ved pleura ned til 1-2 cm størrelse.
  • CT vejledt perkutan biopsi. Infiltrater som ikke kan biopteres i gennemlysning eller UL vejledt. Foretages om tirsdagen og onsdagen på røntgenafdelingen.
  • EBUS. Foregår på undersøgelsesstuen og er særlig velegnet til lymfeknudestationerne 4 bilateralt, 7 og 10/11 bilateralt, men kan også bruges hvis der er mistanke om submukøs tumorvækst
  • EBUS i GA. Foregår på 2 undersøgelsesstuer om torsdagen. Bruges især som stadieinddeling ved små eller ingen synlige lymfeknuder på CT.
  • EUS. Foregår på undersøgelsesstuen mandag til onsdag og fredag. Er særlig velegnet til lymfeknudestation 4L, 7 og 8 samt venstre binyre, venstre leverlap og tumorer tæt på øsofagus.
  • EUS-B. Foregår på undersøgelsesstuen mandag til onsdag og fredag og oftest i kombination med EBUS.
  • Thorakoskopi. Bruges ved recidiverende pleuraeksudat, hvor undersøgelse af pleuravæske ikke har givet diagnose. På grund af risiko for adherencedannelse bør der ikke lægges dræn til pleuracentese.
  • Biopsi af perifere lymfeknuder for eksempel forstørrede lymfeknuder på halsen. Foretages med grøn kanyle. Udstryges på objektglas og sendes i spidsglas.
  • Biopsi fra lymfeknuder i axilla (ekstirpation) foretages via mammakirurgere.
  • Biopsi fra lymfeknuder på hals foretages via ØNH.

Appendix 2: Behandling

Hos patienter med NSCLC, god performancestatus (max 2) og lungefunktion, der ikke kontraindicerer operation, kan man ud fra TNM – klassifikationen lade sig vejlede af dette skema:

###TABEL_1###

 

 

Patienter med SCLC er i princippet altid inoperable, men T1 N0 M0 kan undertiden blive henvist til operation.

###TABEL_2###

 

 

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag