Behandling af maligne pleuraeffusion

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Pleurodese: Inflammatorisk sammenlimning af pleura viscerale og parietale via dræn.

Permanent pleuradræn (indwelling permanent catheter): dræn som vokser fast under huden og giver mulighed for gentagne pleuravæske tømninger i hjemmet

Fremgangsmåde

Indikation

Recidiverende og symptomgivende pleuraeffusion – som hovedregel med malign årsag og forventet restlevetid på mere end 1måned.

Recidiverende, symptomgivende pleuraeffusion af ikke maligne årsag  skal besluttes ved lungemedicinsk konference.

 

Kontraindikation

Uafklaret årsag til pleuraeffusion 

Forventning om kun sjældent behov for pleuracentese

 

Behandling

Valg af behandlingen afhænger af det kliniske billede og patientens ønske

1.Pleurodese med talkumopslæmning (sucess-rate ca. 75%)

Behandlingen vælges typisk ved mindre daglige pleuravæskevolumina og hvis der ikke ses samtidigt svær lungeparenkymsygdom (høj ilt krav)

Fordele:      - definitiv løsning hvis succesfuld

Ulemper:     - Indlæggelsestid på ca. 3-6 dage, smerter og feber det første døgn er muligt

Bivirkning:   - Akut pneumonitis/ARDS (meget sjældent). Smerter (hyppigt)

Fremgang

Det sikres at:                

  • patienten har fungerende dræn med drændiameter 12-16.
  • Thorax røntgen med velbeliggende dræn, udfoldet lunge og helst  uden rest-effusion
  •  patienten er informeret og har accepteret (journalført)
  •  der er udleveret patientinformation
  •  der er ordineret p.n. smertestillende

Hvis det ikke er muligt at have pleurahulen helt udtømt, kan der efter konferencebeslutning alligevel forsøges pleurodese.

Pleurodese udføres af læge, med assistance af sygeplejerske

  • Drænet afklemmes med pean og adskilles fra drænboks/drænpose
  • Drænstudsen afsprittes med alkoholswaps
  • Via steril Janet-sprøjte indgives 100 mg Marcain eller 200 mg Lidocain i drænet
  • Der efterskylles med 20 ml steril isoton NaCl. Drænet holdes afklemt 15 minutter
  • 5 g sterilt talkum opslæmmes i 100 ml steril isoton NaCl og indgives i drænet via steril Janet-sprøjte. Der efterskylles med 50 ml steril isoton NaCl
  • Drænet afklemmes i 2 timer.
  • Efter 2 timer åbnes drænet og sættes til sug, 10-20 cm vand
  • Der tages dagligt thoraxrøntgen og drænet seponeres efter 1-2 døgn (forventes aftagende væskeproduktion). Dog senest efter 3 døgn uafhængig af væske produktion.

Observation:

  

2. Anlæggelse af permanent dræn (indwelling pleural catheter)

Behandling vælges typisk ved stor pleuravæske volumen produktion eller ”trapped lung”

  • Fordele: kortvarig indlæggelsestid (max 1½ døgn), kan fjernes efter spontan pleurodese (ca. 25-50% af patienter efter ca.3-4 måneder ved hyppige tømninger)
  • Ulemper: Fremmedlegeme i kroppen, ev. afhængig af hjælp til tømning, må ikke bade (badekar, sø, hav, svømmehal),
  • Bivirkninger: kan i 15% give lettere smerter ved tømning og komplikationer i 8% (Infektion, lommedannelse, blokade)

Fremgang

Anlæggelse af permanent pleuradræn: jf. instruks: pleuradræn, permanent

Indgrebet udføres af lungemedicinsk eller thoraxkirurgisk speciallæge som er oplært i proceduren.

 

3.Doxyferm pleurodese (lav evidens, sucessrate ca. 60%)

Behandling kan overvejes hvis der er kontraindikation til ovennævnte behandlingsmuligheder

  • Med steril Janet-sprøjte optrækkes 500 mg Doxycyclin (25 ml á 20 mg/ml), 40 ml steril isoton NaCl og 100 mg Marcain (bupivacain) (fx 20 ml á 5 mg/ml) (alternativt kan anvendes 200 mg Lidocain (fx 20 ml á 10 mg/ml))
  • I anden Janet-sprøjte optrækkes 50 ml steril isoton NaCl
  • Drænet afklemmes med pean og adskilles fra drænboks/drænpose
  • Drænstudsen afsprittes med alkoholswaps
  • Doxycyclin/Marcain blandingen indføres i drænet og der efterskylles med isoton NaCl fra anden steril Janet-sprøjte
  • Drænet afklemmes 3 timer. Patienten skal overvejende være sengeliggende i denne periode.
  • Drænet åbnes og der genetableres sug (10- 20 cm vand)
  • Pleurodese kan evt. gentages 1-2 gange de næstfølgende dage
  • Dræn seponeres efter 1-2 døgn, max. efter 3 døgn, uafhængigt af væskeproduktion, jf. lokal instruks Pleuradræn, seponering

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag