Pilonidalcyster

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt klinisk personale på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme. 

Tilbage til top

Definitioner

Pilonidalcyste: hårrede i crena ani

Pits: små fistelåbninger i crena ani

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Indikationer

Akut

Lateral incision: Pilonidalcyste m. abscess

Elektivt

Pit-pick a.m. Bascom: Simple pilonidalcyster med få og små pits. Som hovedregel skal der altid laves pit-pick, hvis det skønnes sandsynligt, at det kan hele op via lateral oprensning.

Kløft-løft a.m. Bascom: Større eller mange pits i crena ani, eller større recidiv.

Begge disse indgreb kan foregå i dagkirurgisk regi.

Akut  pilonidalcyste absces:

Lateral incision. (KQBE10)

Skal incideres i G.A. på akutlejet. Der laves en lateral incision, ca. 3 cm lang parallelt med, og ca. 1 fingersbredde fra crena ani på den side hvor cysten har bredt sig mest (spørg pt. inden op).

Pt. skal lejres i sideleje med den mest afficerede side nedad, hold nates til side med tensoplast.

Der renses op via den laterale incision ind mod crena ani, således at alt hår og fistelvæv fjernes med skarpske og serviet. Der skal renses grundigt under eventuelle fistelåbninger i crena ani (pits), og skylles med NaCl. Tilslut ilægges suprasorb og tegaderm.

Pt. skal selv fjerne suprasorb og forbinding efter 2 dage og derpå skylle min. x 2 dagligt frem til heling. Heling sker fra bunden og kan tage op til 4-6 uger. Der er ikke indikation for skift via hjemmesygeplejerske.

Pt. skal kun sættes til kontrol i amb. ,hvis det vurderes, at der er stor risiko for recidiv. Ellers kan pt. genhenvises via E.L., hvis stadig symptomer efter 8 uger.

Kronisk simpel pilonidalcyste

Pit-pick a.m. Bascom. (KQBE10cc)

Udføres oftest i L.A. i bugleje. Hvis G.A. skal pt. lejres i sideleje med mest afficerede side nedad.

Lateral incision som beskrevet ovenfor. Herudover excideres fistelåbningerne i crena ani (pits) m. spids kniv, riskorns store excisioner, eller pitsene brændes med diatermi. Der renses grundigt i hele cystecaviteten og skylles grundigt. De små huller i crena ani lukkes m. nylon 3-0 suturer. Den laterale incision lades åben. Der ilægges suprasorb og forbindes m. tegaderm.

Pt. skal selv fjerne suprasorb efter 2 dage og skylle x 2 dagl. frem til heling, som er forventet efter 4-6 uger. Pt. skal have fjernet suturer hos E.L. efter ca. 12 dage.

Hvis der vurderes stor risiko for recidiv, da kan pt. bookes til sutur fjernelse i sygepleje amb. Ellers kan pt. genhenvises via E.L., hvis fortsat symptomer efter 8 uger.

Kronisk kompliceret pilonidalcyste

Kløft-løft a.m. Bascom (KQBE10cd)

Hvis pilonidalcysten vurderes så kompliceret at det ikke er realistisk m. opheling via oprensning lateralt, er der indikation for kløft-løft operation, dvs. at der er større eller multible åbninger sv.t. crena ani, eller recidiv fra tidl. operation.

Pt. skal informeres om risiko for recidiv 7%(1), blødning, infektion, nedsat følelse i området, evt. smerter og et ændret udseende i regio sakralis m. løftet balle kløft og lateral cikatrice. Hyppigste komplikation ca. 44 % (1) er, at sammensyningen går lidt op, oftest caudalt, hvilket oftest heler op af sig selv over nogle uger.

Pt. skal efter denne operation helst undgå hård fysisk aktivitet i ca. 14 dage for at undgå træk på cikatricen, men kan ellers optage daglige gøremål.

Under operationen med pt. i bugleje optegnes safety-linies, nates holdes til side via tensoplast, og der excideres hud på den ene side af crena ani helt ned mod crena og medinddragende fistelåbningerne/pits. Cystevævet excideres. Der mobiliseres en hudlap på modsatte side og epidermis og dermis lukkes igen m. reabsorberbar sutur (biosyn og caprosyn), man sikrer sig at der ikke er stræk på vævet. Der lægges 10 ch. dræn, som fjernes dagen efter i ambulatoriet, eller når der er < 50 ml i drænet. Pt. gives antibiotika peroperativt, samt tbl. Cifin 500 mg x 2 og tbl. metronidazol 500 mg x 3, i 3 døgn postoperativt. Pt. udskrives m. paracetamol, NSAID i fast dosering, samt morfin p.n. Kun ca. 10 % af patienterne har behov morfin.

Skal kontrolleres i ambulatoriet hos operatør/sår-sygeplehjerske igen efter 2-3 uger, hvis cikatricen gaber lidt, da kontrol hver 2.-3. uge frem til opheling.

 

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bertelsen C A ,Jørgensen LA ,Bascoms operation for pilonidalcyste. Ugeskr. for læger 2008;170:2313-7

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

Bilag