Indikation for overflytning:
N.B. Skal altid drøftes med bagvagt her og aftales med replantationscentret i Odense
- amputation af tommel proximalt for yderled
- øvrige fingre: 2 eller flere fingre
- hånd/arm (bemærk, at muskelvævet skal have genskabt blodforsyningen inden 6 timer)
- fod/underben (især hos unge)
Før transport:
Gives antibiotika (Penicillin) og tetanusprofylakse
Transport:
Foregår med helikopter eller ambulance. Transporten aftales med replantationscentret i Odense og arrangeres af os via Falcks Redningskorps.
Stumpen ved total amputation:
Pakkes ind i saltvandskompres, lægges i en plasticpose og lukkes med knude. Posen lægges i en anden plasticpose med isvand (5-6 isterninger til en ½ liter postevand, herved undgås for stærk afkøling).
Stumpen ved partiel amputation:
Sårene dækkes med fugtig gaze og tør forbinding og der lægges en støttende gipsskinne.
Selv svært beskadigede amputerede dele bør medsendes, da de giver indhold og værdifulde "reservedele" til brug for den akutte rekonstruktion. Chancen for en vellykket replantation er størst inden for de første 6 timer efter ulykkestilfældet.
Tilbage til top