Symptomer:
Smerter, hævelse, rødme, ømhed og funktionsnedsættelse.
Ved tenosynovit ses Kanavels tegn : Hævelse, smerter langs seneskede, let flekteret stilling i PIP-led & smerter ved passiv extension.Differentialdiagnose:
Arthritis urica, reumatisk sygdom ( tenosynovit), allergi v/insektstik, mykoplasmainfektion og visse mykoser.
OBS ! Herpes simplex skal ikke opereres. Kendetegnes ved vesikler.
Almene principper:
Så længe infektionen ikke er lokaliseret/afgrænset: Immobilisering, elevation, ofte antibiotika.
Typer:
Paronychion: Betændelse ved neglevolden. Incision gennem den frie rand. Hvis der er pus under neglen, bør denne fjernes.
Kutant panarithium: Pusfyldt bulla i epidermis. Afklippes. Obs: Kan være et led i en kraveknapsabsces med subkutan udbredning.
Subkutant: Se almene principper.
Tendinøst: Pga. trykforøgelse i seneskeden med afklemning af blodforsyningen, indtræder senenekrose hurtigt.
Behandlingen er derfor en hastesag. Infektionen er næsten altid følge af penetrerende læsion
Når infektionen er lokaliseret: Incision.
Det bedste tegn er lokaliseret ømhed (brug en tændstik, spidsen af en vatpind eller lignende). Fluktuation kan kun undtagelsesvis påvises (små strukturer, stramt bundet væv) og bør ikke afventes. Hvis patienten ikke kan sove for dunkende smerter, er der som regel indikation for incision.
Incisionen bør i virkeligheden være ekscision. Altid blodtomhed, dels for at være sikker på at få fjernet alt nekrotisk væv og eventuelle fremmedlegemer, dels for ikke at beskadige fingernerver og andre strukturer.
Anæstesi: Ved infektioner, som med sikkerhed er lokaliseret distalt for PIP-leddet (som fx paronychier) kan man ofte nøjes med ledningsblok af fingeren, men hovedreglen er fuld anæstesi eller pleksusblokade, idet lokalanæstesi kan sprede infektionen. Patienten bør som hovedregel indlægges. Altid podning.
Incisionen følger vanlige retningslinier for incisioner i hånden (Brunner incisoner). Incision over punktum maksimum for ømheden, ikke over det mest hævede sted, da hævelsen oftest er mest udtalt dorsalt over fingeren, hvor vævet er løsere, til trods for at infektionen er beliggende volart.
Drænage: Hvis det er nødvendigt, er bløde handskedræn bedst. Sårene lades åbne, eller samles løst.
Altid antibiotika ved tendinøse, artikulære og ossøse panaritier.
De fleste infektioner skyldes staph. areus (80%) og streptokokker (10%), hvorfor fx Diclosil er velegnet.
Antibiotikaprofylakse regimer (inden for de første 8 timer) fra https://pri.rn.dk/Sider/11909.aspx
###TABEL_1###
Behandlingsstrategi for bidsår med kliniske tegn på infektion
Kirurgisk sårrensning inkl. irrigation og debridement
Podning og om muligt biopsi før antibiotika start
Bloddyrkning ved almene tegn på infektion
OBS: På rekvisitionen oplyses dyrebid/menneskebid (gerne med angivelse af dyreart)
Stillingtagen til tetanus- og rabiesprofylakse. Se: Anbefalinger for tetanusprofylakse ved sårskade, EPI-NYT 5b-2015 og EPI-NYT 9-2018
Stillingtagen til antibiotisk behandling
Antibiotika ved etableret infektion
###TABEL_2###Behandlingsvarighed
Generel anbefales 10 dages antibiotikabehandling ved etableret infektion.
Behandlingsvarighed kan være varierende afhængig af klinisk billede og paraklinisk respons. Ved:
Postoperativt: Immobilisering og elevation. Skiftning som regel efter 24 timer i håndkirurgisk ambulatorium eller på operationsgangen, hvis narkose kan blive aktuel.