Baggrund for indsats

Sygeplejefaglige målsætninger

Præoperativ tryksårsforebyggelse:
Det sygeplejefaglige personale skal hurtigst muligt inddrage patient og pårørende i den forbyggende indsats omkring udvikling af tryksår under indlæggelsen. Denne plan kan evt. dokumenteres i en patientplan. Med udgangspunkt i vejledningen Trykskader/tryksår - risikovurdering og sårklassifikation - voksne fra 18 år tilstræbes det at patienten indenfor de første 2 timer efter overflytning til sengeafdelingen, vurderes klinisk for om de er i risiko for at udvikle trykskader/tryksår.

Der skal udføres en Bradenscore af patienten hurtigst muligt ved ankomst til sengeafdelingen og herefter revurderes efter algoritme (se evt. Bilag 4 Handlingsalgoritme til tryksårsforebyggelse).

Tryksårsscreenes min. 1 gange dagligt (inspektion for tryksår)

Patienten hjælpes til at blive lejret flere gange i hver vagt, hvis dette kan lade sig gøre ift. patientens oplevelse af smerter og komfort.

Præoperativ hud- og mundpleje

Sygeplejefagligt personale skal vejlede og evt. assistere patienten i mundpleje minimum. 2 gange dagligt. Ved behov kan det blive nødvendigt at anvende screeningsredskab (se evt. Bilag 1 Screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt et interventionsskema med handlingsanvisninger). Ud fra dette kan det være relevant at oprette en patientplan for mundplejen.

Mundpleje udføres minimum 2 gange i døgnet.

Personlig pleje minimum 1 gang i døgnet