Akillesseneruptur

 

Læger og plejepersonale med ansættelse i Akutafdelingen eller Afdeling for Led- og Knoglekirurgi

 

Akutte skader på akillessenen medførende hel eller delvis overrivning eller overskæring.

Diagnosekoder: DS 86.0, DS 86.0A

Symptomer

Totalruptur: Pt. mærker et kraftigt smæld med efterfølgende smerte i Achillesseneområdet.  Det kan føles, som om nogen har sparket dem på læggen. De kan godt gå, men har svært ved at afvikle fuldt. De kan ikke komme op og stå på tæer på den skadede side uden at hjælpe med den kontralaterale ekstremitet. Skaden opstår i reglen under sport eller anden fysisk belastning.

Partiel ruptur af Achillessenen kan forekomme men er sjældent.

Diagnose

1. Anamnese jf. ovenstående.
2. Rupturen er oftest lokaliseret 3-6 cm proksimalt for fæstet på calcaneus, og der kan oftest palperes en tydelig defekt i senens forløb (ill.1).Intakt plantarissene skal ikke forveksles med partiel ruptur.

                  

1. Der er markant nedsat kraft ved plantarfleksion men ofte bevaret bevægeevne pga. øvrige fleksorer. Kan ikke stå på et ben og ikke gå op på tæer på den skadede side.
2. Positiv Thompsons test (ill.2). Manglende fleksion i anklen ved kompression af lægmuskulaturen.
3. Positiv Matles test (ill.3). Bugleje, flekterede knæ; reduceret fleksionsevne på afficerede side. Også en god position til vurdering af kraftforskel og palpation af evt. defekt.

                  

 

Differentialdiagnoser:

• Partiel ruptur.
  • Meget sjælden.
  • Behandles som komplet ruptur.
• Fibersprængning.
  • Intakt senesubstans. Skaden er afgrænset til musklen.
  • Smerter/ømhed og evt. palpabel defekt i muskelsubstansen (oftest mediale bug).
  • Kan behandles med Walker (evt. én kile) 2 uger. Fuld støtte.
  • Herefter kan anvendes hælindlæg i alm. sko.
• Avulsion af tilhæftning på Calcaneus.
  • Opereres.
  • Vær opmærksom på truet hud, da området er meget udsat.
• Åben skade.
  • Nærmest altid overskæring.
  • Opereres.
  • Initial behandling som ved åben fraktur (i.e. skylning, Allevyn ell. lign. plaster, antibiotika, skinne).

 

Behandling

Behandlingen afgøres individuelt under hensyntagen til patientens fysiologiske alder, anden sygdom (f.eks. diabetes, sårhelings problemer, karsygdom, neuropati eller anden alvorlig systemisk sygdom), samt krav til fod og afsæt (f.eks. kraftbetonet sportsudøvelse med afsæt).

Alle patienter tilbydes som udgangspunkt konservativ behandling, idet man samtidigt informerer om fordele og ulemper ved konservativ versus operativ behandling.

Der er god videnskabelig evidens for, at konservativt behandlede Achillessener, som ikke rerumperer, opnår samme funktion og kvalitet som opererede Achillessener. Forskellen ligger i frekvensen af rerupturer. Denne frekvens ligger på ca. 2% for opererede Achillessener og på mellem 5% og 10% for de konservativt behandlede. De høje tal findes typisk i ældre arbejder, mens nyere arbejder har bedre resultater i kraft af bl.a. mere aktive non-operative regimer.

I nogle nyere arbejder er kombinationen af reruptur og komplikationer hos de opererede samlet set højere end rerupturraten i de ikke-opererede.

 

Hyppigste indikation for kirurgisk behandling:

• Oversete rupturer (> 1 døgn)
• Manglende bandagering i spidsfod
• Reruptur
• Meget distale rupturer (i.e. klos på calcaneus, evt. m. avulsion)
• Ruptur på degenerativ basis (efter steroidinjektion eller Fluoroquinolonbehandling)
• Stærkt ønske fra yngre patient (f.eks. ved elitesport)

 

Relative kontraindikationer for kirurgi:

• Risikohud (hudsygdomme, sår)
• Diabetes
• Dårlig perifer cirkulation
• Rygning
• Generelt øget infektionsrisiko (ved immunsvækkelse/supprimering)
• Dårlig komplians
• Høj fysiologisk alder

 

 

Konservativ behandling

I skadestuen:

Anlægges spidsfodsskinne.

Denne anlægges som anterior skinne m. foden i min. 30gr. fleksion/spidsfod (ill. 4).

Krykker udleveres. Støtte ikke tilladt.

Ambulant tid til kontrol efter 3 uger.

I ambulatoriet:

Ombandageres til Walker:

Uge 4-5: 3 kiler og delvis støtte (10-15 kg)

Uge 6-7: 2 kiler og delvis støtte (10-15 kg)

Uge 8-9: 1 kile og fuld støtte.

Afbandagering og udarbejdelse af genoptræningsplan (GOP).

Uge 10-16: Hælkile i pts. egen sko.

Ved ombandagering til Walker med kiler (ambulatorium) instrueres pt. i efterfølgende kileudtagning og mobiliseringsregime (fysioterapeut).

De anvendte kiler skal være triangulære/kileformede, således at det er anklen, der positioneres.

Der kan evt. i særlige tilfælde vælges anvendelse af ROM-Walker eller lignende i stedet for Walker m. kiler.

 

Gipsbehandling kan overvejes til ptt. med ringe komplians.

Her gives hurtig ambulant tid mhp. cirkulering. Spidsfod i 5 uger, oprettet i 4 uger. Støtte s.o.a.

 

Operativ behandling

Indikation stilles af speciallæge.

For de ikke åbne skader ofte forudgået af UL.

 

I skadestuen:

Anlægges spidsfodsskinne.

Denne anlægges som anterior skinne m. foden i min. 30gr. fleksion/spidsfod (ill. 4).

Krykker udleveres. Støtte ikke tilladt.

Ambulant tid til information og planlægning indenfor 3 dage.

Som udgangspunkt opereres de friske rupturer på HeH, medens de sent opdagede og rerupturer på GeH.

 

Operation:

• LA
• Åben, peritendiebevarende/-skånende teknik
• Fiberwire, dobbelt modificeret Kessler
• Skinne i spidsfod

Efterbehandling:

Som ved konservativ behandling. Suturfjernelse ved Walkeranlæggelse.

 

Tromboseprofylakse:

Anbefales ved

• Trombofili
• BMI>40
• Tidl DVT/LE
• LE hos førstegradsslægtning

Der kan vælges tabletbehandling med xarelto 10 mg dagligt i de 3 uger hvor benet er i gips.

 

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top