Ved mislykket cup overvejes anlæggelse af Fetal pillow på OP (ved bagvagt). Fetal pilow incl. instruktion for anlæggelsen findes i skabet på OP stue 12.
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og jordemødre der varetager forløbet for fødende med kopforløsning.
Definitioner
Instrumentel vaginal forløsning indebærer øget risiko for fødselsskader hos såvel mor som barn. Det er derfor vigtigt at sikre at man anlægger cup på reel indikation, og efter nedenstående retningslinjer.
Føtale indikationer:
- Påvist asfyksi (præterminal CTG, pH < 7,20, signifikant STAN-event, der indikerer forløsning).
- Mistanke om asfyksi (f.eks. afvigende eller patologisk CTG) Her bør mistanken om muligt bekræftes med skalp-pH før man beslutter cup anlæggelse. Der erindres om, at CTG er meget uspecifik, og der kan forekomme væsentlige CTG forandringer, uden dette nødvendigvis er udtryk for asfyksi.
Maternelle indikationer:
- Medicinsk indikation (svær BT forhøjelse, svær præeklampsi i øvrigt med neurologiske symptomer, andre tilstande med øget risiko for intracerebral blødning hos mor).
- Manglende fremgang trods anden sufficient behandling (syntocinondrop, tømt blære).
- Udmattet moder.
Kontraindikationer:
- Ansigtspræsentation og pandepræsentation.
- Underkropspræsentation.
- Øget risiko for føtal blødning (eks. hæmofili, bør dog føde på RH).
- Kendt mekanisk misforhold.
- Ufuldstændig dilatation af cervix.
- Caput over spinae med dybeste ossøse punkt
- Manglende accept fra den fødende.
Relative kontraindikationer:
- Præmaturitet < 36 fulde uger (blød cup kan overvejes). Bør kun udføres af en operatør med kompetencer sv.t. speciallæge og særlig omhu bør udvises
- Kopforløsning før GA<34 frarådes, medmindre særlige forhold gør sig gældende
- Højtstående caput og manglende fremgang
- Dødt barn (tålmodighed, kun indgreb på maternelle indikationer)
Fremgangsmåde
Forudsætninger:
- Man sikrer sig der foreligger 'Tjek-ind' i journalen og gennemgår denne. Dette indebærer kendskab til den fødendes paritet, GA, fosterskøn og risikofaktorer.
- Indikationen for cupanlæggelse skal være sikret, samt maters informerede samtykke.
- Tom blære (nylig vandladning eller engangskaterisation).
- Caput må ikke kunne føles over symfysen (4. håndgreb).
- Dybeste ossøse punkt skal være under spinae.
- Caputs stand, rotation og ledende del beskrives.
- Intrapartum ultralyd kan med fordel anvendes til ovenstående. HPD 3,5 cm. Sv.til spinae.
- Bristede fosterhinder og cervix fuldt dilateret.
- Gode veer (ved vesvækkelse eller langvarig presseperiode skal der etableres syntocinondrop).
- Der anlægges evt. anæstesi (infiltration eller pudendusblokade).
- Operatør vælger cup-type (se nedenfor).
Procedure:
- Cup’en anlægges over flektionspunktet (se nedenfor).
- Kontrolleret for interponeret maternalt væv.
- Vacuum etableres til 80 kPa/cm2 i ét trin.
- Også ved den hårde cup appliceres trykket på én gang. Man kan trække umiddelbart, og efter 1-2 min kan der trækkes maximalt, idet der da har dannet sig en skalp-svulst i cup’en.
- Vacuum kan også etableres i to trin til 0,2 kg/cm2 derefter kontrolleres igen for interponeret væv. Øges til 0,8 kg/cm inden første træk.
- Der trækkes vesynkront i fødselsaksens retning.
- Stopur startes ved 1. træk, og man registrerer løbende antal træk samt antal minutter proceduren varer
- Såfremt barnet ikke er forløst efter 3. træk eller højst 15 minutter, skal situationen revurderes mhp om der skal konverteres til hastesectio
- Proceduren skal afbrydes i følgende situationer (og da konverteres til hastesectio):
- Caput skal være født senest 15 min. efter påbegyndelse af første træk, med mindre særlige forhold gør sig gældende
- Antallet af træk bør ikke overstige 4-5 (presseveer med træk) med mindre særlige forhold gør sig gældende
- Ved manglende fremgang over 3 træk konverteres til hastesectio
- Koppen kan genappliceres max. 2 gange, hvis den springer af. Ved 3. slip skal der således konverteres til hastesectio. Ved alle slip overvejes dog nøje, om der fortsat er forudsætninger til stede for vaginal forløsning
- Ved mislykket cup overvejes anlæggelse af Fetal pillow på OP (ved bagvagt). Fetal pilow incl. instruktion for anlæggelsen findes i skabet på OP stue 12. Fetal Pillow_Instructions for use.pdf
- Perineum støttes, af obstetriker eller jordemoder. Episiotomi overvejes ved førstegangsfødende samt på føtal indikation
- Cup’en fjernes ved caputs fødsel. Vær forberedt på øget risiko for skulderdystoci og post partum blødning.
- Proceduren journalføres af 'opererende' læge.
Ansvarsfordeling og Journalføring:
- Lægen er fagligt ansvarlig for indgrebet samt journalføring.
- Jordemoderen støtter under proceduren perineum efter nærmere aftale med lægen. Barnet forløses af læge eller jordemoder efter aftale. Eventuel episiotomi anlægges af jordemoder eller læge efter aftale.
- Sosu-assistenten/Sygehjælperen nedskriver tider for anlæggelse af cup, antal træk, antal klokkeslip, samt fødselstidspunkt, til hjælp for den efterfølgende journalføring.
Kopanlæggelse stueseddel.pdf
For hvert træk siger assistenten højt på stuen antal træk samt antal minutter fra start.
Informeret samtykke:
Ved beslutning om cup-anlæggelse er kun kort mundtlig information praktisk mulig. Denne må afpasses til situationens alvor og hast, bør som minimum indeholde information om årsagen til cup-anlæggelsen samt praktisk instruktion. Afhængig af situationen kan det være en fordel også på forhånd at informere om evt. risiko for perineal skader og/eller risiko for konvertering til akut sectio.
Valg af cup-type:
Operatør vælger cup-type, men da den hårde cup giver størst risiko for skader på barnets hoved og maters fødselskanal bør nedenstående anbefalinger overvejes:
- Ved fuldt roteret caput på bækkenbunden vælges primært silikone cup.
- Ved uregelmæssige hovedstillinger kan Kiwi cup’en være en fordel, idet den lettere kan placeres over flektionspunktet selv om dette ikke står midt i fødselsaksen (sv.t. bird cup’en).
- Står caput over BB vælges oftest en hård cup, idet man forventer der skal trækkes kraftigere.
Flektionspunkt:
Flektionspunktet ligger med centrum på sutura sagittalis 3 cm foran trekantede fontanelle. Ved at anlægge cup’en over flektionspunktet, opnår man altid at trække caput i den mest gunstige flektions position under proceduren. Således minimeres risikoen for mekanisk modstand, og dermed risikoen for cup skader på barn og moder, f.eks. subgalealt hæmatom, som kan udgøre en alvorlig risiko for det nyfødte barn.