Disponerende faktorer
- Læsioner i fødselsvejene
- Ødem omkring urethra
- Anæstesi/lokalbedøvelse (epidural/spinalblokade, universel anæstesi, pudendusblokade)
- Morfika
- Katether à demeure (KAD)
- Urinvejsinfektion
- Smerter
- Angst
- Tidligere UR
Symptomer
- Uterusatoni (!)
- Manglende spontan vandladning
- Vandladningstrang
- Drypinkontinens
- Smerter over symfysen
- Tachycardi
- Hypertension
Symptomer kan dog være helt fraværende ved post partum UR, ligesom epidural/spinal anlæggelse kan maskere symptomerne.
Objektive fund
Palpation/perkussion med blæredæmpning, om end det er en usikker undersøgelse.
Diagnose
Patienten undersøges for urinretention ved:
- Kliniske eller subjektive symptomer på UR
- Manglende spontan vandladning 4 timer efter fødsel eller kateterfjernelse.
Ved mistanke om UR foretages steril engangskaterisation (SIK) af patienten.
Forebyggelse af UR
- Der tilstræbes at blærevolumen ikke overstiger 600ml.
- Efter fødslen opfordres kvinden til at lade vandet, inden hun forlader fødestuen, dog senest 4 timer efter fødslen.
- Tidspunkt for sidste vandladning noteres i SP, og oplyses ved melding af pt til Graviditet og Barsel.
- Hvis kvinden overflyttes fra Fødegangen til Graviditet og Barsel før spontan vandladning eller tidligere end 4 timer efter fødsel/seponering af kateter, informeres Graviditet og Barsel om dette ved overflytning af pt.
- Hvis kvinden ikke har haft sufficient spontan vandladning senest 4 timer efter fødsel eller efter kateterfjernelse, foretages SIK for at sikre, at pt ikke har UR.
- Hvis patienten ikke har spontan vandladning efter yderligere 4 timer, gentages SIK osv.
- Når spontan vandladning er etableret, instrueres i triple voiding, og der foretages SIK efter hver vandladning.
- Når kvinden er blevet SIK'et to på hinanden følgende gange med residualurin < 150 ml, kan behandlingen afsluttes.
- Har patienten vedvarende tømningsbesvær, udskrives hun til ren intermitterende katerisation (RIK) hjemme (indtil UR < 150 ml), og der etableres kontakt til uro-gyn amb/kontinenssygeplejerske (kan kontaktes på telefon 89 152).
Behandling og opfølgning ved UR
###TABEL_1###
- Patienten instrueres i gode drikke - og vandladningsvaner, herunder triple voiding.
- Væske- vandladningsskema opstartes ved behov.
- Urinen sendes til D+R.
- Pt. fortsætter med forsøg på vandladning hver 3.- 4. time efterfulgt af vurdering af UR og behov for SIK. SIK-intervallerne er vejledende og skal planlægges, så der tages hensyn til pt. helhedssituation og søvn. Se flowchart nedenfor.
- Vær opmærksom på, at barselspatienter kan have stor urinproduktion, og derfor også skal vurderes om natten det første døgn post partum.
- KAD bør undgås, men kan overvejes, hvis pt. har mange smerter eller ubehag ved SIK.
- Når spontan vandladning er etableret (vandladning> 200ml), og der findes residualurin < 150 ml, afsluttes behandlingen.
Ved UR > 1500ml
- Anlæggelse af KAD (med åbent udløb) for at aflaste blæren vil oftest være indiceret. KAD seponeres efter det første døgn, herefter ovenstående SIK-regime. Der kan dog afviges fra anlæggelse af KAD efter individuel vurdering, og efter konference med læge.
Samlet oversigt
Oplæring i RIK
Har patienten ikke etableret spontan vandladning i løbet af 2-3 døgn post partum, oplæres hun i RIK. Dette sker i uro-gyn amb ved at ringe til kontinenssygeplejersken på telefon 89 152.
- Patienten kan herefter udskrives til RIK-behandling hjemme.
- Pt. medgives et skema, hvor antal RIK og urinmængde anføres.
- Pt. skal have tid til ambulant kontrol hos kontinenssygeplejersken i gynækologisk ambulatoriet omkring 1 uge efter udskrivelsen.
- Når der er residualurin <150ml ved to følgende målinger, kan pt. ophøre med RIK.
Tilbage til top