Indledning
Planlagt og struktureret samtale mellem patient, evt. pårørende og sygeplejerske udgør et centralt element i sygeplejen på Afdeling for Kvindesygdomme. Kommunikation og information af patient og pårørende skal tage udgangspunkt i patientens problemer, behov og ønsker. Dette afklares ved at spørge til patientens forventninger, tanker og oplevelser og ved at aflæse patientens nonverbale kropssprog. Sygeplejersken skal være opmærksom på at holde pauser, så patienten får plads til spørgsmål og refleksion.
Sprogbruget skal være klart, evt. fagudtryk forklares, og der spørges til patientens forståelse. Patienten skal føle sig respektfuldt behandlet, og samtalen skal, udover at videregive information, også støtte patienten i at mestre sin situation, under hensyntagen til dennes ressourcer. Sygeplejersken skal udvise en adfærd, der fremmer patientens lyst til og mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit.
Rammerne for samtalen bør foregå i uforstyrrede omgivelser og planlægges individuelt med patienten. Ud fra patientens ønsker og behov aftales det, om pårørende skal deltage.
Relevant skriftligt materiale kan medbringes og gennemgås ved samtalen.
Se mere:
VIP Sundhedsfaglig kontaktperson, tildeling, funktionsindhold og dokumentation
Politik Bruger-, patient og pårørendepolitik
Det overordnede formål er at inddrage patienten ved at sikre en god information samt dialog med patienten.
At patienten vejledes om tiden efter udskrivelsen, og planlægning af ambulant mikroskopisvar
At patienten får viden og redskaber til at mestre sin situation.
At patienten får påbegyndt en accept af sin situation.
At patienten opnår overblik i forhold til tiden efter udskrivelse.
At den pårørende inddrages i det omfang, patienten ønsker det, og dialogen mellem dem fremmes.
At patienten hjælpes med at identificere egne og netværkets ressourcer.
At patienten opnår viden om de fysiske og psykiske reaktioner samt sociale aspekter, der kan forekomme postoperativt.
At patienten er i stand til at handle relevant i forhold til egne problemer og behov.
At patienten føler sig forberedt til det kommende mikroskopisvar.
At patienten får mulighed for at tale om sine tanker og følelser i relation til sygdom og behandling.
At patienten hjælpes med at bearbejde de tanker og følelser, som sygdom og behandling kan medføre.
At patienten støttes i muligheden for at prioritere og træffe valg i tiden efter operationen.
Vejledningen henvender sig til det sundhedsfaglige personale, der er direkte involveret i at planlægge, udføre samt følge op på sygepleje til den Gynækologisk Onkologiske patient.
Udskrivelsessamtale er en planlagt samtale med patient og evt. pårørende om indlæggelsesforløbet, behandlingen og dennes konsekvens samt videre plan.
Udskrivelsessamtalen kan indeholde elementer af vejledning og undervisning til patienten, således at patienten bliver i stand til at håndtere egne behov for pleje og hjælp i tiden efter udskrivelsen.
Samtalen indledes med at høre til patientens oplevelse af situationen, hvordan hun har det ”her og nu” i forhold til fx operation, tanker og følelser.
Nedenstående er ideer og forslag til områder der kan berøres med patienten, hvor det enkelte område vælges ud fra en individuel vurdering:
Evt. gentage information om operationsforløbet.
Sikre, at patienten har tid til postoperativ ambulant- / telefonkontakt, samt orientere om, at samtalen vil tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Opfordre patienten til at have en pårørende eller bekend med til mikroskopi samtalen. Derudover vil sygeplejersken spørge til såret, smerter, mobilitet samt til patientens psykiske tilstand.
Forskellige psykiske reaktioner er normale: Træthed, uligevægt, grådlabilitet, mismod, rastløshed, utålmodighed, lettelse.
Nogle udvikler en depression på længere sigt. Det er vigtigt, at patienten søger læge, hvis hun oplever vedvarende tristhed.
Psykiske reaktioner, der kan udmønte sig i fysiske symptomer.
Spørge til tanker, følelser og bekymringer, så patienten ved at sætte ord på dette hjælpes videre i en bearbejdelse af sin situation. Nogle patienter bearbejder bedst ved at skrive dagbog.
Spørge til patientens reaktionsmønster i stressede situationer / kriser, og hvordan patienten tidligere har mestret vanskelige situationer.
Give patienten mulighed for at tale om åndelige og eksistentielle spørgsmål:
Træthed
Øget træthed i uger til måneder efter operationen er normalt som reaktion på både fysisk og psykisk belastning.
Behov for at prioritere og strukturere opgaver, at sætte sig realistiske mål samt bede om og modtage hjælp fra familie og netværk.
Respektere kroppens signaler og give sig selv lov til hvilepauser.
Tage udgangspunkt i patientens opfattelse af sig selv, og den enkeltes samliv før operationen.
Informere om, at mange patienter har mindre overskud til sex, men har et stort behov for nærhed og fysisk kontakt.
Tal om barrierer og ”vandrehistorier”, bange for at det gør ondt, kan gå i stykker, kræft smitter.
Vejlede i principper for smertebehandling, hvor der tilstræbes en basis dosering i den første uge med tbl. Pamol/Pinex (Paracetamol) 1g x 4 og tbl.Ibuprofen/ Ipren (Ibuprofen) 2-400 mg x 3. Det smertestillende udtrappes ved at fjerne f.eks middagsmedicinen først.
Informere om vigtigheden af daglig tarmfunktion. Patienten skal holde øje med funktionen. Det kan tage flere uger før funktionen er som før. Der kan komme jagende smerter ved defækation.
Tbl Magnesia kan bruges i den første tid. Andre råd er rigelig væske, grøntsager, husk, hørfrø, figner, abrikoser.
Ændringer i vandladningen efter fjernelse af livmoder og æggestokke er almindeligt. Der kan være problemer med at tømme blæren, så det skal gøres i flere omgange. Hvis der opstår smerter eller tømningsbesvær, kan det skyldes en blærebetændelse, som skal undersøges og behandles hos egen læge.
Daglig observation af cicatrice og symptomer på infektion: Rødme, hævelse, ømhed, pussekretion og evt. feber.
Såret kan være ømt, hævet og evt. misfarvet dage til uger efter operationen.
Clips skal fjernes efter 7-10 dage – medgiv en ”tang”, så det kan gøres hos egen læge.
Nogle suturer opløses af sig selv, kan dog klippes med en fin saks efter 10 dage.
Huden omkring et ar kan føles følelsesløs i meget lang tid efter operationen – op til år.
Såret er følsom for sollys det første år.
Brusebad et døgn efter operationen.
Karbad, svømmehal og havbad efter 2-3 uger, når sårskorperne er faldet af, og såret er tørt.
På baggrund af data fra Indledende Vurdering identificeres om patienten er i en sundhedsmæssig risiko, grundet livsstilsfaktorer.
Intervention i forhold til livsstilsfaktorer vil på afdeling for kvindesygdomme omhandle information og vejledning, samt opfordring til at benytte de tilbud patientens kommune har udbudt (kommunens hjemmeside).
Der tages udgangspunkt i den enkelte patients situation, og informeres og vejledes på baggrund af dette.
Ved udskrivelsessamtalen informeres primært om kost og motion.
Information om nedsat effekt af strålebehandlingen ved fortsat rygning.
Nedenstående er eksempler der kan benyttes ved information og vejledning af patienten.
De 7 kostråd fra Sundhedsstyrelsen
Eller De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen
Ekstra protein postoperativt i ophelingsfasen, informere om, at P-drik kan købes i større supermarkeder.
Pjece: “Kostråd til kræftpatienter” kan udleveres.
Udgangspunkt i BMI.
”Mange tænker, om de nu bør ændre deres kost…”
Vigtig med daglig motion og frisk luft, også for det psykiske velvære. Hård sport kan genoptages efter 4 uger. Tal ud fra den enkeltes sædvanlige motion valg.
Information om bækkenbundsøvelser.
Pjece kan udleveres.
Generel information:
Sundhedsstyrelsens anbefaling om daglig fysisk aktivitet a´ 30 min, samt høj fysisk aktivitet a´ 20 min. to gange ugentlig.
Idéer til åbning af samtalen:
”Er du vant til at dyrke motion…?”
”Husk at en rask gåtur også er motion…”
Hæmmer sårheling og blodcirkulation.
Ved strålebehandling anbefales et rygestop, for at få den maximale effekt af strålebehandlingen.
Rådgiv ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger med rygestop og max 7 genstande alkohol om ugen for kvinder.
Orientere om vores eget tilbud om rehabiliterings kursus i samarbejde med RH samt rehabiliteringssamtaler med vores cancer patienter i forbindelse med mikroskopisvar. Afholdes af specialsygeplejerske.
Kurset er primært relevant for kvinder i den erhvervsaktive alder. Orientering og udlevering af kursusfolder kan ske til udskrivningssamtalen eller til samtale om mikroskopien.
Orientere om tilbud om REHPA-forløb for mennesker med kræft.
Mange kommuner har Sundhedscentre med tilbud om rehabilitering; patienten kan henvende sig i kommunen for at høre nærmere.
Ud fra denne standardpakke skal de enkelte pjecer skal være relevante for patienten og enkelte afsnit kan gennemgås efter ønske fra patienten.
KIU
Kræft i livmoderen/kræft i æggestokkene/livmoderhalskræft
Jeg har fået kræft
Et liv som pårørende
Kræft og seksualitet
Kræftens bekæmpelse kan gøre mere for dig
Dine rettigheder som kræftpatient
Træthed
Klinikledelsen i Afdeling for Kvindesygdomme er overordnet ansvarlig for at organisere udskrivelsessamtalen.
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for det faglige indhold i udskrivelsessamtalen.
Den enkelte sygeplejersker er ansvarlig for at kende og anvende denne vejledning.