Målgruppen er læger, sonografer, jordemødre og sygeplejersker der varetager forløbet for gravide, hvor det er konstateret at fosteret er væksthæmmet.
Ved Small for Gestational Age (SGA) forstås et foster, der ikke har opnået et specifikt biometrisk mål eller en estimeret vægt ved en given gestationsalder - et lille foster. Udtrykkes i procentuel afvigelse.
Ved IntraUterine Growth Retardation (IUGR) forstås et foster der ikke har opnået sit genetiske vækstpotentiale - et væksthæmmet foster.
SGA defineres som UL-estimeret vægtafvigelse < - 15 % svarende til 10 percentilen.
Fostre, der er IUGR, har en øget risiko for intrauterin fosterdød, peripartum asfyxi og neonatale komplikationer. De har muligvis også en øget risiko for en række medicinske sygdomme senere i voksenlivet.
Kombinationen SGA og ”mindre liv” øger risikoen for dårligt graviditetsudkomme.
Skønnet fostervægt (EFWIV) er pga måleudsikkerheden en screeningsmetode, dvs. at detektionsraten af børn med lav fødselsvægt (FVv) afhænger af cut-off på EFW. Sættes cut-off på EFW på < -22% kan man forvente at finde 30-50 % af børn med lav FV (-22%), med en falsk positiv rate (FPRIV) på ca. 1,5%. Sættes cut-off på EFW på < -15 %, kan man forvente at finde omkring 80 % af børn med lav FV (<-22%), med en FPR på ca. 9%.
Formålet med kontrolforløbet af fostre med SGA/IUGR er at finde flest mulige af de sandt væksthæmmede fostre, kontrollere dem og evt forløse, således at man kan reducere risikoen for intrauterin skade og dårligt neonatalt udkomme.
Anamnese: Sikker gestationsalderbestemmelse (CRLVII indtil 14+1, derefter HCVIII).
Gestationsalderbestemmelse - administrativ procedure
Ultralyd biometri (EFW - estimeret fostervægt på baggrund af HC (BPDIX + OFDX), ACXI (AD+APAD) og FLXII). Se BiometriGuideline2008
Ved fund af SGA/IUGR bør der foretages både UAXIII- og føtal flowundersøgelse (MCAXIV og DVXV flow). Der skal anvendes CPRXVI til vurdering af den føtale redistribution i alle tilfælde, hvor IUGR mistænkes.
Der skal anvendes Astraia til udregning af CPR og anvende < Z score < 2,0 som grænse for abnorm CPR (Z score lig -1,96 svt < 2,5% percentilen).
Behandling med lungemodnende steroid kan medføre en forbigående bedring af flow i UA og DV, mens flow i MCA og UtAXVII ikke påvirkes.
Især ved GA < 32 uger (og specielt ved EFW <-33%) bør DV-flow også vurderes mhp. valg af forløsningstidspunkt. Ved abnorme venøse flow bør umiddelbar forløsning altid overvejes.
Ved mistanke om SGA eller IUGR kan antenatal CTGXVIII overvejes i vurderingen af fostrets tilstand, men undersøgelsen bør kombineres med UL-undersøgelser.
Ved mistanke om – og kontrol af SGA/IUGR bør vurdering af fostervandsmængden og fosterbevægelser indgå i undersøgelsen.
Ved SGA/IUGR bør der foretages gennemskanning af fostret- inkl. placenta/navlesnorsinsertion, hvis dette ikke er foretaget i 2. trimester. Ved EFW <-33% bør man overveje ekspertskanning inkl. fosterhjerteskanning, samt udredning for aneuploidi og intrauterin infektion.
###TABEL_1###
Forløsning
Tidspunktet for forløsning bør være baseret på en samlet vurdering fosterets vækst, de føtale arterielle og venøse flow, fosterbevægelser, fostervandsmængde og CTG.
Tidspunkt for forløsning og forløsningsmåde vil altid være en konferencebeslutning. Ved gestationsalder under fulde 37 uger bør forløsning være en konferencebeslutning.
Følgende skal altid haves in mente:
###TABEL_2###
► GAXXI> 28 uger: Patologisk CTG:
► GA < 32 og ved tidlig IUGR med ophævet/reversed diastolisk flow (flowklasse 3) i UA:
► GA > 32 uger:
► SGA og normale flow:
Vaginal forløsning anbefales ved:
Sectio anbefales ved
Prognosen er stærkt afhængig af gestationsalderen ved forløsningstidspunktet og GRIT-studiet støtter afventende holdning i forhold til forløsningstidspunktet, til forløsning på absolut indikation SGA er associeret med: Det metaboliske syndrom, samt nedsat intelligens, fertilitet, syn og vækst.
DSOG og DFMS guideline vedr SGA/IUGR (2014) samt heri angivne referencer.
GRIT Study Group. A randomised trial of timed delivery for the compromised preterm fetus: short term outcomes and Bayesian interpretation. BJOG 2003; 110: 27-32.
Thornton JG, Hornbuckle J, Vail A, Spiegelhalter DJ, Levene M, GRIT study group. Infant wellbeing at 2 years of age in the Growth Restriction Intervention Trial (GRIT): multicentred randomised controlled trial. Lancet 2004; 364 : 513-520
ISGA: Small for gestational age
IIIUGR: Intrauterine growth retardation
IIIUL: ultralyd
IVEFW: Estimeted fetal weight
VFV: Fødselsvægt
VIFPR: Falsk positiv rate
VIICRL: Crown rump length
VIIIHC: Hoved circumference
IXBPD: Biparetal diameter
XOFD: Occipito-fronto diameter
XIAC: Abdominal circumferencen
XIIFL: Femur length
XIIIUA: Arterie umbilicalis
XIVMCA: Arterie Cerebri media
XVDV: Ductus venosus
XVICPR: Cerebro-placentær ratio
XVIIUtA: Arteria uterina
XVIIICTG: Cardiotocografi
XIXPI: Pulsatility index
XXSD: Standard diviation
XXIGA: Gestationsalder
XXIIUV: Vena umbilicalis
XXIIILMWH: Low molecular weight heparin
Opsummering af hvad en lav CPR kan betyde
CPR beregnes som ratioen af PI mellem MCA og UA Doppler (PI MCA / PI UA). Abnorm CPR defineres som mindre end minus 2 standarddeviationer fra medianen eller under 2,5 percentilen. Flere studier og reviews har beskrevet sammenhænge mellem dårligt perinatalt udkomme og lav CPR (1-4), og det er vist at CPR er et mere sensitivt mål for dårligt perinatalt outcome end flow i UA og MCA alene (5,6).
Barnets iltbehov er meget højt, når det nærmer sig termin, således vil det fysiologisk være sådan at blodgennemstrømingen i MCA stiger i takt med at gestationalderen stiger, hvilket forårsager lavere PI i MCA og dermed lavere CPR (7).
Væksthæmning efter uge 32 viser sig typisk ved let øget PI i UA i kombination med let faldende PI i cerebral karrene, men derudover er der ikke andre umiddelbare kardiovaskulære forandringer, hvilket gør CPR til et sensitivt mål til at diagnosticere væksthæmning efter uge 32 (8,9).
Lav CPR hos børn, hvor EFW ligger indenfor normalområdet, er i større retrospektive studier associeret med øget perinatal mortalitet og morbiditet (10,11). Dette er også vist prospektivt i mindre populationer af lav risiko gravide (12), imens andre prospektive studier ikke har kunnet eftervise dette fund (13).
MCA Doppler og CPR har gradvist vundet mere indpas i klinisk praksis samt internationale guidelines om vækshæmning (14,15,16), men de rapporterede fund om målets prædiktive værdi varierer meget. Den kliniske håndtering er vanskelig, og det anbefales derfor, at fund i høj grad skal tolkes afhængig af, om der i øvrigt er risikofaktorer.
6 tips til hvordan flow i MCA måles korrekt:
Pga. den sparsomme evidens for hvordan lav CPR skal håndteres klinisk er anbefalingerne for CPR i denne VIP baseret på konsensus i afdelingen. Flowskemaet nedenfor gælder for normalvægtige med påvirket CPR til termin, som udover lav CPR har normale flow.
For gravide som er præterme eller har EFW under minus 15% (eller 22%) eller flowpåvirkning af UA eller DV, gælder ovenstående IUGR guideline.
1. Nassr AA, Abdelmagied AM, Shazly SA. Fetal cerebro-placental ratio and adverse perinatal outcome: systematic review and meta-analysis of the association and diagnostic performance. J PerinatMed 2016; 44: 249–256.
2. DeVore GR. The importance of the CPR in the evaluation of fetal well-being in SGA and AGA fetuses. Am J Obstet Gynecol 2015; 213: 5–15.
3.. Dunn L, Sherrell H, Kumar S. Review: Systematic review of the utility of the fetal cerebroplacental ratio measured at term for the prediction of adverse perinatal outcome. Placenta 2017; 54: 68–75.
4.. Meher S, Hernandez-Andrade E, Basheer SN, Lees C. Impact of cerebral redistribution on neurodevelopmental outcome in small-for-gestational-age or growth-restricted babies: a systematic review. Ultrasound Obstet Gynecol 2015; 46:398-404.
5. Morris RK, Say R, Robson SC, Kleijnen J, Khan KS. Systematic review and meta-analysis of middle cerebral artery Doppler to predict perinatal wellbeing. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2012; 165: 141–155.
6. Gramellini D, Folli MC, Raboni S, Vadora E, Merialdi A. Cerebral–umbilical Doppler ratio as a predictor of adverse perinatal outcome. Obstet Gynecol 1992; 79:416–420.