At sikre at ICSI- og TESA-behandling foregår i overensstemmelse med klinikkens politik, mål og kravgrundlag i øvrigt.
Tilbage til top
ICSI = Intracytoplasmatisk sperm injektion. Fertilisering af et æg, ved at injicere en enkelt sædcelle i ægget.
TESA: TEsticular Sperm Aspiration. Udhentning af sædceller direkte fra testes.
Indikation for ICSI
Der anvendes ICSI (mikroinsemination) ved reagensglasbehandling:
Flere store registerundersøgelser samt metaanalyser har vist, at graviditeter opstået efter ART er forbundet med en øget risiko for flerfoldsgraviditeter, perinatal mortalitet, præterm fødsel og lav fødselsvægt set i forhold til naturligt opståede graviditeter. Den øgede risiko for negative neonatale følgevirkninger kan delvis forklares ud fra den øgede forekomst af flerfoldsgraviditeter, karakteristika ved forældrene (hovedsagelig moderens alder og paritet) samt infertilitets varigheden. Trods kontrol for disse confoundere findes fortsat en øget risko for enkeltfødte børn efter reagensglasbehandling (både med og uden ICSI) [2-5]
Børn født efter ICSI behandling (mikroinsemination):
Ved ICSI (mikroinsemination) er der rapporteret (fra Belgien) om en let øget forekomst (0.5 -1.5%) af kromosomfejl hos børn født efter denne behandling.
Børn født efter ICSI kan nedarve faderens forandrede kromosomer og dermed få samme problem som deres far, både hvad angår den nedsatte fertilitet, og hvad angår dispositionen for udvikling af kræft i testiklerne.
Drengebørnene har desuden en let øget hyppighed af urinvejsdeformiteter, hvilket formentlig skyldes arv fra faderen, og ikke selve befrugtningsmetoden.
Vi ved i dag, at omkring en fjerdedel af de mænd, som får lavet TESA (udtagning af sædceller fra testiklen), har forandringer i nogle af deres gener, og at disse forandringer også findes i deres sædceller.
Specialundersøgelser af gener på Y-kromosomet kan afsløre nogle af disse forandringer, men selv om disse undersøgelser er normale, må man regne med en vis risiko for, at de drengebørn, som måtte blive et resultat af behandlingen, har en reel risiko for at nedarve den nedsatte fertilitet.
Denne risiko skønnes at være ca. 20 %, hvis undersøgelserne er normale, men 100 % hvis der påvises genbetinget nedsat sædkvalitet.
Nogle undersøgelser har vist, at ICSI er forbundet med en øget risiko for medfødte misdannelser hos børnene. En metaanalyse fandt ingen signifikant forskel mellem IVF med eller uden ICSI [6-7]. Dette er genfundet i en stor svensk registerundersøgelse, men en underinddeling af de medfødte malformationer, viste en næsten dobbelt så høj risiko for hypospadi efter ICSI sammenholdt med IVF [8]
Azoospermi er forbundet med en øget risiko for kromosomaberationer og Y-mikrodeletioner hos manden [9-12] og follow-up studier tyder på, at der er en knap 3 gange øget risiko for de novo og heriditære kromosom aberrationer hos børn født efter ICSI sammenholdt med den generelle befolkning [13]
Patienterne informeres om:
Hos par, hvor der tilbydes ICSI pga nedsat sædkvalitet (< 1 mill sædceller/ml i råsæden), bør vir have foretaget mandlig udredning inden behandlingsstart.
Journalføring af fertiliseringsmetoden
Ved patientidentifikation af parret i forbindelse med oocytaspirationen, gentages præciseringen af - om der er planlagt IVF, ICSI eller split (50% IVF og 50% ICSI) som fertilitseringsmetode.
Ved skift fra IVF til ICSI skal bioanalytikeren notere dette - samt indikationen herfor - i DMDC.
Prænatal screening ved ICSI
Der bør tilbydes rutinemæssig prænatal screening (nakkefoldsskanning kombineret med doubeltest (PAPP-A og frit β-hCG) samt 18-22 ugers misdannelses-skanning ved både IVF og ICSI.
Information inden indgrebet
Procedure
Nedenfor er beskrevet udhentning af sædceller ved TESA.
Indgrebet foretages på ægudtagningsdagen.
Information efter indgrebet
Manden skal søge læge ved feber, smerter, blødning eller hævelse af testes, hvilket kan være tegn på infektion eller hæmatom.
Teamledelsen har det overordnede faglige ansvar for vejledningen.
Den enkelte læge har ansvar for at kende og anvende vejledningen.
Forfatteren har ansvar for at vejledningen opdateres.
[1] DFS Guidelines.
[2] Helmerhorst FM, Perquin DA, Donker D, Keirse MJ. Perinatal outcome of singletons and
twins after assisted conception: a systematic review of controlled studies. BMJ
2004;328:261.
[3] Jackson RA, Gibson KA, Wu YW, Croughan MS. Perinatal outcomes in singletons
following in vitro fertilization: a meta-analysis. Obstet.Gynecol. 2004;103:551-63.
[4] Schieve LA, Meikle SF, Ferre C, Peterson HB, Jeng G, Wilcox LS. Low and very low birth
weight in infants conceived with use of assisted reproductive technology. N.Engl.J.Med.
2002;346:731-37.
[5] Bergh T, Ericson A, Hillensjo T, Nygren KG, Wennerholm UB. Deliveries and children
born after in-vitro fertilisation in Sweden 1982-95: a retrospective cohort study. Lancet
1999;354:1579-85.
[6] Hansen M, Bower C, Milne E, de KN, Kurinczuk JJ. Assisted reproductive technologies and
the risk of birth defects--a systematic review. Hum.Reprod. 2005;20:328-38.
[7] Lie RT, Lyngstadass A, Orstavik KH, Bakketeig LS, Jacobsen G, Tanbo T. Birth defects in
children conceived by ICSI compared with children conceived by other IVF-methods; a
meta-analysis. Int.J.Epidemiol. 2005;34:696-701.
[8] Kallen B, Finnstrom O, Nygren KG, Olausson PO. In vitro fertilization (IVF) in Sweden:
risk for congenital malformations after different IVF methods. Birth Defects Res.A
Clin.Mol.Teratol. 2005;73:162-69.
[9] Cruger DG, Agerholm I, Byriel L, Fedder J, Bruun-Petersen G. Genetic analysis of males
from intracytoplasmic sperm injection couples. Clin.Genet. 2003;64:198-203.
[10] Dohle GR, Halley DJ, Van Hemel JO, van den Ouwel AM, Pieters MH, Weber RF et al.
Genetic risk factors in infertile men with severe oligozoospermia and azoospermia.
Hum.Reprod. 2002;17:13-16.
[11] Foresta C, Ferlin A, Gianaroli L, Dallapiccola B. Guidelines for the appropriate use of
genetic tests in infertile couples. Eur.J.Hum.Genet. 2002;10:303-12.
[12] Foresta C, Garolla A, Bartoloni L, Bettella A, Ferlin A. Genetic abnormalities among
severely oligospermic men who are candidates for intracytoplasmic sperm injection.
J.Clin.Endocrinol.Metab 2005;90:152-56.
[13] Bonduelle M, Liebaers I, Deketelaere V, Derde MP, Camus M, Devroey P et al. Neonatal
data on a cohort of 2889 infants born after ICSI (1991-1999) and of 2995 infants born after
IVF (1983-1999). Hum.Reprod. 2002;17:671-94.