Gestationel Diabetes Mellitus - Screening

Formål

Diagnosticering af diabetes hos gravide (svangerskabssukkersyge).

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter læger, jordemødre, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker der varetager forløbet for gravide der skal screenes for GDM.

Tilbage til top

Definitioner

Gestationel Diabetes Mellitus (GDM): En sukkersyge der debuterer eller erkendes for første gang under graviditeten

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 Screeningen omfatter kun gravide med følgende risikofaktorer:

  • Glukosuri (større end eller lig med +1 Bayer stiks)
  • Tidligere GDM
  • Maternel overvægt før graviditeten (BMI større end eller lig med 27 kg/m2)
  • Maternel familiær disposition til diabetes (d.v.s. Type 1 eller Type 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn)
  • Tidligere fødsel af et stort barn (større end eller lig med 4500 g)
  • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • Flerfoldsgravide

Screeningsprocedure

Glukosuri  udløser altid oral glukose belastning (OGTT) uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger

Ved 10-20 uger undersøges følgende gravide:

  1. Kvinder med tidligere GDM
  2. Kvinder med to af følgende risikofaktorer:
    • Maternel overvægt før graviditeten (BMI større end eller lig med 27 kg/m2)
    • Familiær disposition til diabetes
    • Tidligere fødsel af et stort barn (større end eller lig med 4500 g)
    • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Ved 24-28 uger undersøges følgende:

  1.  Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer:
    • Maternel overvægt før graviditeten (BMI større end eller lig med 27 kg/m2)
    • Familiær disposition til diabetes
    • Tidligere fødsel af et stort barn (større end eller lig med 4500 g)
    • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
    • Flerfoldsgravide
  2. Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
     

Glukosebelastningen (OGTT)

Der bestilles tid til glukosebelastning via SP. Den gravide møder fastende på Gentofte Hospital Prøvetagningen, Opgang 0. St.

Den gravide har spist fuldkost mindst 4 dage før undersøgelsen og møder fastende.

OGTT (oral glukose toleranstest med 75 gram glucose) med måling af venøs plasmaglucose 2 timer efter glucoseindgift. Den gravide skal forholde sig i ro i de to timer.

Tolkning: GDM diagnosticeres ved 2 timers venøs plasmaglucose større end eller lig med 9,0 mmol/l.

OGTT skal gentages indenfor 1 mdr, hvis værdien er ml. 8,5-8,9 mmol/L  og indenfor 14 dage, hvis GA >36+0.

Døgnprofilundersøgelse

Afdelingen tilbyder kun døgnprofilundersøgelse til udvalgte grupper:

  1. Gravide, der har fået foretaget gastric bypass operation
  2. Hvor det ikke har vist sig muligt at gennemføre en glukosebelastning i denne graviditet, fordi den gravide har kastet op i forbindelse med undersøgelsen. 

Jordemoder kan således alene booke tid til døgnprofilundersøgelse, hvis et af ovennævnte forhold er til stede.

Procedure og tolkning af resultat: Gestationel Diabetes Mellitus - Døgnprofilblodsukkermåling

MANIFEST DIABETES I GRAVIDITETEN

Begrebet "manifest diabetes i graviditeten" indføres som betegnelse for formodet udiagnosticeret prægestationel diabetes. 

###TABEL_1###

 

Såfremt mindst et af disse kriterier er opfyldt (før 20 graviditets uger), kan diagnosen manifest diabetes i graviditet stilles. 

Ved mistanke om manifest diabetes i graviditet konfereres altid med overlæge ###NAVN### eller professor ###NAVN###. Kvinder med manifest diabetes i graviditeten henvises til og kontrolleres på Obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Post partum bør kvinderne henvises til konfirmering af diagnosen og opfølgning i endokrinologisk regi.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Fremgår af ovenstående.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag