At beskrive arbejdsgang for opfølgning under graviditet og forholdsregler for fødsel hos kvinder med Ashermans syndrom, for at reducere risikoen for maternelle og føtale komplikationer.
Læger, jordemødre (inkl. visiterende jordemødre), sonografer, føtalmedicinere
Ashermans syndrom – komplikation, der opstår ved udvikling af intrauterine synekkier (adhærencer).
AIP - Abnorm invasiv placenta; inddeles i akkret, inkret og perkret, afhængig af dybden af invasionen igennem myometriet.
PPH – Postpartum hemorrhage
IUGR - Intrauterine growth retardation
SGA – Small for gestational age
Ashermans syndrom kan udvikles ved beskadigelse af endometriet og er særligt forekommende som komplikation efter kirurgiske indgreb (evacuatio uteri- særligt curettage efter senabort eller fødsel, kirurgisk abort og hysteroskopiske indgreb), men kan også ses efter infektioner.
Kvinder med Ashermans syndrom vil ofte have modtaget hysteroskopisk behandling for synekkier (intrauterine adhærencer) og gennemgået fertilitetsbehandling.
Grundet intrauterine adhærencer kan Ashermans syndrom være associeret med en række komplikationer under en efterfølgende graviditet, som der skal være særligt fokus på og tages hånd om.
Ashermans syndrom er forbundet med øget risiko for føtale og maternelle komplikationer.
I nogle studier rapporteres en øget forekomst af IUGR samt lavere fødselsvægt hos børn af kvinder, der er behandlet for Ashermans syndrom. Derudover er der risiko for føtale misdannelser, malpræsentationer samt foetus mors.
I litteraturen er beskrevet en hyppig forekomst af abnorm invasiv placenta (AIP) hos op til 24% af gravide med kendt/behandlet Asherman syndrom samt en øget forekomst af placenta prævia.
Endvidere ses en øget forekomst af præterm fødsel (15%-30%). Dette kan muligvis skyldes cervix insufficiens efter hyppige instrumenteringer, hvorfor cervix skal kontrolleres ved TVUL (se under Anbefalinger for graviditetskontroller).
Der er ydermere rapporteret om øget risiko for udvikling af præeklampsi.
Der ses øget risiko for fastsiddende placenta og postpartum blødning, samt der er øget risiko for uterus ruptur og postpartum hysterektomi (formentlig betinget af øget risiko for invasiv placenta).
Det er vigtigt, at gravide med Ashermans syndrom bliver identificeret ved den primære visitation, for at sikre korrekt plan for forløbet. Ved indledende AOP ved jordemor kan evt. spørges ind til behandling for ”arvæv” eller sammenvoksninger i uterus, hvis der i svangrepapirer fra egen læge står anført flere tilfælde med tidligere gentagne evacuationer eller hysteroskopier.
Gravide med Ashermans syndrom skal, udover vanlige jordemoder kontroller, følges ved føtalmediciner og obstetriker med ultralydsskanninger og kliniske kontroller (se skema nedenfor).
Ved mistanke om invasiv placenta ved ultralydskontroller, skal der konfereres mellem føtalmediciner og obstetriker om eventuel henvisning til second opinion på RH.
Cervix UL skal gennemføres på lav indikation ved henvendelser med plukkeveer inden GA 34 uger.
Ved placenta skanning skal der ses efter vanlige tegn til AIP og særligt myometriets tykkelse under placenta skal vurderes (Placenta Prævia (PP) og Abnorm Invasiv Placenta (AIP)). AIP efter Ashermans syndrom kan ses uanset lokalisationen af placenta, men ses hyppigst ved placenta prævia.
IUGR - Intrauterine Growth Retardation
Magnesiumsulfat til gravide i truende præterm fødsel før uge 32
Post partum blødning, forebyggelse heraf og anæstesi
Progesteron til forebyggelse af præterm fødsel
Placenta Prævia (PP) og Abnorm Invasiv Placenta (AIP).
Baradwan et al. Medicine (Baltimore). 2018 Aug;97(32):e11797
Dan Yu et al. Fertil Steril. 2008 Apr;89(4):759-79
Fouks et al. J Minim Invasive Gynecol. 2022 Nov;29(11):1253-1259
Guo et al. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2019 Aug;59:98-114
Hansen BB et Nørh B, Dan Med J 2022;69(3):A09210736
Hanstede et al. Fertil Steril. 2021 Oct;116(4):1181-1187
Marasciulo et al. J Clin Ultrasound. 2022 Nov-Dec; 50(9): 1320–1321
Tavcar et al. J Minim Invasive Gynecol. 2023 Mar; 30(3):192-198
Wang et al. J Minim Invasive Gynecol. 2021 Jul;28(7):1357-1366.e2
###NAVN### et al. Int J Gynaecol Obstet. 2022 Jan;156(1):89-94