Æg- og sæddonation i Fertilitetsklinikken

 Denne instruks henvender sig til fertilitetsklinikkens personale og beskriver proceduren

• Når en fertilitetspatient ønsker at anvende doneret sæd.
• Når en fertilitetspatient ønsker behandling med ægdonation.
• Når Fertilitetsklinikken skal risikovurdere en kendt æg- eller sæddonor

Tilbage til top

Doneret sæd kan anvendes i følgende situationer:

• Enlig kvinde

• Lesbisk par

• Azoospermi

• Back-up ved svært nedsat sædkvalitet

• Arvelig sygdom hos manden

Patienten har følgende valgmuligheder, når de ønsker at anvende doneret sæd:

• Sæd fra en sædbank:Anonym eller med udvidet profil, lukket eller åben.
• Kendt donor (Se vejledning for risikovurdering af kendt donor sidst i dokumemtet)

Definitioner

• Kendt: Donor er kendt af recipient på donationstidspunktet, f.eks en ven eller en mand fra mandens familie. Donor må ikke være i familie med kvinden.

• Ikke kendt: Fra en sædbank.

• Anonym: Kun basis oplysninger:Højde, vægt, øjenfarve, hårfarve, etnicitet og blodtype.

• Ikke anonym: Udvidet profil eller åben

• Lukket: Der kan ikke indhentes yderligere oplysninger efter donationstidspunktet. 

• Åben: Flere oplysninger om donor. Ved donationen aftales via sædbanken, ved skr. samtykke mellem donor og recipient, at barnet som den eneste, på et senere tidspunkt, kan indhente oplysninger om donors identitet eller som minimum visse yderligere oplysninger om donor, ved henvendelse til sædbanken. Donor kan derimod ikke indhente oplysninger om barnet.

Udredning af donor/sikkerhed mod overførsel af smitte samt arvelige sygdomme.

Information af recipienten skal inkludere:

• At der ved udvælgelse af donorer, er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. og at dette er søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en læge er udspurgt nærmere for at belyse dette.

• At en arverisiko ikke er udelukket, trods disse forsigtighedsregler.

• At sæddonorer testes for leverbetændelse, syfilis, gonoré og chlamydia samt HIV. 

• Sæd fra kendt donor risikovurderes via fertilitetsklinikken - se senere.

• At det er vigtigt at melde tilbage til klinikken, hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller senere i livet. Hermed vil der blive taget stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis de får at vide, at der kan være tale om smitteoverførsel.

• Hvis der opstår mistanke om, at et kommende barn er bærer at en genetisk sygdom, forpligter recipienten sig til at medvirke til genetisk udredning af barnet.

Sikring af korrekt donorstatus:

Det skal sikres at donor ikke har nogen anmærkninger eller blokeringer, og donor ikke har nået graviditetsgrænsen på 12 graviditeter i Danmark.

Donorstatus kontrolleres:

• Ved bestilling af donorstrå (Patienten bestiller selv sædstrå via sædbanken, som checker donorstatus)
• Ved modtagelse af donorstrå (bioanalytikeren)

• Ved klargøring af sæden mhp. IUI eller IVF/ICSI (bioanalytikeren)

Sædbankerne orienterer løbende klinikkerne om donorer i karantæne.

 

Samtykke til behandlinger med donorsæd

 

• Ved anvendelse af donorsæd fra ikke kendt donor (sæd fra en sædbank) til insemination eller IVF/ICSI behandling, indhentes skriftligt samtykke fra kvinden eller parret. Ved ønske om medmoderskab udfyldes desuden Familieretshusets Blanket 8.

• Ved anvendelse af donorsæd fra en kendt donor til IVF/ICSI behandling, indhentes skriftligt samtykke dels fra donor og dels fra kvinden/parret. Samtykkeerklæringen indeholder information om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede sædceller i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning.

  • Hvis enlig kvinde, anvendes Familieretshusets Blanket 8 mhp. faderskab til sæddonor.

  • Hvis par, anvendes Familieretshusets Blanket 9 mhp. medmor- eller faderskab til donor.

Tilbage til top

Information af patienten

• Valgmuligheder

• Udredning af donor / sikkerhed

• Tilbagemeldingsansvar

• Underskrivelse af informeret samtykke

• Pjecen "Anvendelse af donorsæd" med beskrivelse af procedure for valg af donor hos Cryos udleveres.

• Hvis Insemination planlægges udleveres pjecen " Insemination med sæd fra donor

Se link til alle informationer om donation, sidst i dokumemtet, under bilag.

• Sæden bestilles umiddelbart efter tilmelding til behandling. Sæden bestilles af patienten selv via Cryos hjemmeside.

• Sæden sendes automatisk hver torsdag. Klinikken betaler omkostningerne for sæden, hvis den bestilles fra Cryos

Anden sædbank:

Ønsker patienten at anvende sæd fra en anden sædbank, skal patienten selv bestille og betale for sæden incl. transport.

Dokumentation i DMDC ved anvendelse af donorsæd fra sædbank.

Patienten tilmelder sig behandlingscyklus og tid til opstart på behandling aftales.

Lægen dokumenterer:

Frigørelseserklæring til IUI-D

• Efter gennemsyn af journal er der fundet indikation for IUI-D No:

• Der er givet mundtlig -og skriftlig information om IUI-behandlingen, incl. behandling med FSH samt mulige risici som infektion, blødning, flerfoldsgraviditet, extrauterin graviditet samt overstimulationssyndrom (OHSS). Kvinden/parret accepterer behandlingen.

Donorerklæring

• Har modtaget mundtlig og skriftlig instruks om behandling med donorsæd.

  Er informeret om, at der ved udvælgelse af donorer, er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v., men at dette er søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en læge er udspurgt nærmere for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er en arverisiko ikke udelukket. Desuden testes donorer for leverbetændelse, syfilis, gonoré og chlamydia samt HIV. Man tester for HIV-antistof før nedfrysning af sæden. Sæden frigives først efter yderligere testning. Man kan på den måde sikre sig, så langt det er muligt, mod smitte med HIV.

Donorstatus ved behandlingsstart:

• Der er dags dato startet behandlings cyklus, hvor donorsæd planlægges anvendt.

• Er hermed frigivet til ovenstående behandling.

 

Bioanalytikeren dokumenterer:

• Sæddonorstrå modtaget

• Der er dags dato modtaget donorstrå. Donor: "xxx". Se 'beholdning'.

• Donor har ikke nogen anmærkninger eller blokeringer og har dags dato ikke nået graviditetsgrænsen i DK.

Laboratoriet klargør sæden til IUI/IVF:

Ved inseminationen dokumenteres:

• Pt. identificeres og IUI samt sædkvaliteten konfirmeres med accept fra patienten.

• Der foretages IUI.

Fremgangsmåde ved udredning og risikovurdering af en kendt sæddonor

 Ved anvendelse af sæd fra en kendt sæddonor, foretages udredningen og risikovurderingen via Fertilitetsklinikken:

Før interview-samtalen:

•    Sæddonor tilsendes spørgeskema via eboks

•    Sæddonor får taget alm. virusprøver: (Herlev eller RH): 

• HIV 1+2, Hepatitis B core antistof, Hepatitis B surface antigen, Hepatitis C
• HTLV screening, hvis sæddonor eller dennes forældre stammer fra Afrika eller Syd - og Mellemamerika.

•    Sæddonor afleverer diagn. sædprøve.

•    Sæddonor ringer og får svar på sædprøven, og aftaler tid til interview

1. besøg: Sæddonor kommer til interview vedrørende risikoprofil og motivation for donationen 

•    Donor underskriver samtykke til donation til bestemt recipient (Donorsamtykke 10a/b/c i DMDC)

• Hvis der opstår mistanke om, at den kendte sædddonor, eller et kommende barn heraf, er bærer af en genetisk sygdom, skal den kendte sæddonor forpligte sig til medvirken til genetisk udredning.

•    Donor orienteres om samtykkeerklæringen vedrørende forældreskab, som skal underskrives sammen med recipienten (Kan evt. gives med hjem, og underskrives med vitterlighedsvidner):

• Hvis modtageren er en enlig kvinde, underskrives Familieretshusets blanket 8, mhp. at han bliver juridisk far.
• Hvis modtagerne er et kvindepar, underskrives Familieretshusets blanket 9, mhp. medmorskab eller faderskab.

Der gives tid til nedenstående prøver, som alle laves samme dag. 

2. besøg: Sæddonor møder til følgende prøver, som alle laves samme dag:

• Urin for GK/chlamydia - skal laves i klinikken 
• Sædprøve til frys – skal laves i klinikken – (ring på klokken når klar)
• Alm. Virusprøver + NAT-test (kode=NAT) + syfilis (Treponema pallidum/ SYPHIL)

Urinprøven bestilles i SP og sendes i gul pose til mikrobiologerne (fra gyn amb køleskab)

•    Når der er svar på alle prøverne, kan en læge udfærdige en risikovurdering og frigive sæden til behandling, (eller beslutte yderligere genetisk vurdering). Adm. spl. orienteres om at donor + recipient kan kontaktes.

•    Spl. (evt. lægen) kontakter donor, som bekræfter samtykket og at recipienten må orienteres.

•    Kvinden kontaktes mhp. orientering om risikovurderingen, og at hun skal give samtykke til at anvende sæden i sin fertilitetsbehandling. (Enlig: DMDC samtykke nr.8) (Par: DMDC samtykke nr. 4). Der følges op på, at forældreskabs-samtykket skal underskrives sammen med sæddonor.

•    Kvinden kan herefter tilmelde sig behandling.

•    Når sæden skal bruges, tøs frosne sædstrå.    

•    Hvis donor skal være juridisk forælder, kan han til enhver tid tilbagetrække sit samtykke ved henvendelse til klinikken, og han skal samtykke ved enhver anvendelse af hans sæd/frosne embryoner.

 

På P-drevet ligger detaljerede arbejdspapirer:

P:\HGH\Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling G\11 FERTILITET\Fertilitetsklinikkens fælles dokumenter\Donorscreening

• Checkliste til screening af kendt æg - og sæddonor
• Skema til interview
• Skema til risikovurdering

Fremgangsmåde ved udredning og risikovurdering af en ægdonor.

 Ved ægdonation, foretages udredningen og risikovurderingen af ægdonor via Fertilitetsklinikken:

• Ved kendt ægdonation møder ægdonor og recipient oftest hver for sig til samtale om forløbet.
• Ved anonym eller åben ægdonation møder ægdonor alene.
• Relevante patientinformationer om ægdonation udleveres (se link under bilag)
• Donor møder altid alene til samtale mhp.
  • at afklare frivilligheden
  • at give samtykke
    • Hvis der opstår mistanke om, at ægdonor, eller et kommende barn heraf, er bærer af en genetisk sygdom, skal ægdonor forpligte sig til medvirken til genetisk udredning.
  • ægdonor informeres om, at samtykket kan trækkes tilbage, indtil æggene er blevet befrugtet.
  • interview om sygehistorie og evt. arvelige sygdomme i familien, livsstil og potentielle risici for at overføre smitte.
  • Ultralydsscanning og blodprøver: HIV, hepatitis, syfilis, AMH og TSH.
• Skriftlig risikovurdering udarbejdes og godkendes af donor
• Recipienten møder til samtale og giver samtykke
  • Hvis der opstår mistanke om, at et kommende barn er bærer at en genetisk sygdom, skal recipienten forpligte sig til at medvirke til genetisk udredning af barnet.
• Recipienten informeres om at ægdonor kan trække samtykket tilbage, indtil æggene er blevet befrugtet.
• Recipienten kan tilmelde sig behandling, jævnfør planen nedenfor.

 

• Når ægdonor er udredt og godkendt, kan ægdonor først starte stimulation, når der er en recipient, som ønsker at anvende hendes æg.
• ###NAVN### eller ###NAVN### kontakter den potentielle recipient, mhp. om hun vil bruge ægdonoren. Hvis ikke, kontaktes nr. 2 på ventelisten, og herefter nr. 3.
• Ægdonoren reserveres til recipienten i DMDC.
• Stimulationsstart aftales.
• Ved stimulationsstart tages HIV og hepatitisprøver, NAT-test og syfilis.
• Når der er svar på prøverne, frigives donor endeligt til donationen og dette dokumenteres ved at prøvesvarene skrives ind i journalen. Alternativt kan skrives et notat i journalen.
• På aspirationsdagen befrugtes æggene med recipientmandens sæd - eller med donorsæd, hvis der ønskes dobbeltdonation.
  • Ved dobbeldonation, skal recipienten bestille donorsæd som vanligt.
• Æggene dyrkes til blastocyststadiet og alle egnede blastocyster fryses.
• Recipienten kan herefter starte på en frysebehandling.

 

På P-drevet ligger detaljerede arbejdspapirer:

P:\HGH\Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling G\11 FERTILITET\Fertilitetsklinikkens fælles dokumenter\Donorscreening

• Checkliste til screening af kendt æg - og sæddonor
• Skema til interview
• Skema til risikovurdering

Tilbage til top



Teamledelsen har det overordnede ansvar for instruksen.

Den enkelte sygeplejerske, bioanalytiker og læge har ansvar for at følge instruksen.

Forfatteren har ansvar for at opdatere instruksen.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Patientinformationer om donoræg- og sæd

 

Tilbage til top