Virkningsmekanisme
Lidocain hæmmer automati og ekscitabilitet i ventriklernes ledningssystem og virker derfor kun ved ventrikulære takyarytmier. I store doser hæmmes også impulsledningen. Lidocain har en beskeden negativ inotrop effekt.
Farmakokinetik
Ved intravenøs injektion begynder virkningen efter 1-2 minutter, er maksimal efter 10 minutter. Plasmahalveringstiden er kun 5-10 minutter, idet plasmakoncentrationen falder på grund af redistribution til vævene. Når ligevægt er opnået efter 1-3 ”bolus”-injektioner, efterfulgt af kontinuerlig infusion, er plasmahalveringstiden af lidocain 1,5-3 timer.
Metaboliseres i leveren via CYP3A4. Ca. 2% udskilles uomdannet gennem nyrerne. Plasmahalveringstiden forlænges ved sværere leverstase og sværere hjerteinsufficiens med reduceret minut volumen.
Administration
Administreres udelukkende intravenøst.
Findes dog også i tabletform (Mexitil), som ikke er indregistreret i Danmark, men kan bruges i særlige tilfælde efter indhentning af specialtilladelse.
I sengeafsnittene findes ampuller med injektionsvæske i koncentrationen: 10 mg/ml og 20 mg/ml.
Dosis
På grund af den korte halveringstid gives der først bolusdosis, hvorefter der vanligvis fortsættes med kontinuerlig infusion.
Bolus:
100 mg i.v. Kan eventuelt gentages efter 5-10 minutter ved manglende effekt. Gives som 10 ml (10 mg/ml) eller 5 ml (20 mg/ml) injektionsvæske, max 25-50 mg/min.
Infusion:
1-4 mg/min.
Blandingsvejledning til Lidokain infusion
###TABEL_1###
Bivirkninger
Kardielle: Bradykardi, overledningsblok, nogen negativ inotrop effekt samt hypotension. Få procent får proarytmi.
Ved behandlingskrævende bivirkninger bruges isoprenalin eller atropin (bradykardi).
CNS: Svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper, bevidstløshed og eventuelt respirationsdepression.