Arbejdsekkokardiografi

Arbejdsekkokardiografi

Indledning

Undersøgelsen foregår på en liggekonditionscykel, som muliggør samtidig ekkokardiografi under arbejde.

 

Belastningstesten ligner en almindelig arbejdstest, dog er maksimal belastning ofte lidt mindre og belastningsøgningen mindre ved liggende arbejde end siddende på en alm. konditionscykel. Sensitiviteten og specificiteten af testen mht. diagnose af iskæmisk hjertesygdom (IHD) er i rutinerede hænder omkring 70-85%. Den positive og negative værdi afhænger dog af prætest sandsynligheden for IHD (alder, køn, risikoprofil og symptomer). Prognostisk værdi er ikke kendt. Vurdering af viabilitet har omtrent samme specificitet som for diagnostisk undersøgelse.

 

Indikationer

 

·         Funktionel vurdering af hjertet under arbejde

 

·         Mistænkt IHD og intermediær prætest sandsynlighed

 

·         Funktionel betydning af kendt koronarstenose

 

·         Vurdering af regional viabilitet

 

·         HOCM mhp. vurdering af dynamisk obstruktion

 

·         Mitralstenose

 

·         Mistænkt dynamisk mitralinsufficiens

 

·         Aortastenose

 

·         Vurdering af mekanisk asynkroni under arbejde

 

Specielle overvejelser:

 

·         Kan patient cykle og kooperere til undersøgelse

 

·         Er der ekkokardiografisk tilfredsstillende indblik

 

 

Kontraindikationer

 

·         Svær symptomatisk AS/HOCM

·         Peri-, myo- el. endocarditis

·         STEMI inden for 4 døgn

·         AKS indtil tilstanden har været stabil mindst et døgn

·         Dysreguleret hypertension (>200/>110mmHg)

·         Akut lungeemboli

·         Aortadissektion

·         Ukontrolleret kardiel inkompensation

·         Ukontrolleret arytmi med cirkulatorisk påvirkning

·         Febrilia

·         Svær, ikke-kardiel sygdom

Henvisning

·         Patienter kan kun henvises efter konference eller visitation af speciallæge i den ekkokardiografiske funktion

Metode

Undersøgelsen foregår i Hjertemedicinsk Klinik 1 og udføres af speciallæger sammen med sygeplejerske. Der anlægges ikke PVK rutinemæssigt, men ved skønnet behov.

Der måles BT og tages EKG i liggende stilling i hvile og herefter for hver trinvis belastning. Testen starter på 25 W, og belastningen øges med 25 W hvert andet minut. Der kan dog foreligge særlige belastningsprotokoller. I recoveryfasen hvert andet minut i mindst 6 minutter eller indtil evt. ST-segmentforandringer forsvinder. Der foretages fokuseret ekkokardiografisk undersøgelse i hvile og for hvert belastningstrin samt 1 – 2 gange i recovery efter behov.

Der tilstræbes en maksimal symptomlimiteret test med hjertefrekvensstigning til >85% af alderskorrigeret, forventet fysiologisk max. (HR=220-alder) (ved iskæmi-udredning).

Testen afbrydes ved:

·         arytmier der er hæmodynamisk eller symptomatisk betydende

·         udvikling af ST-elevationer i afledninger uden Q-tak

·         BT-fald > 30 mmHg, især ved lav belastning eller ved aortastenose

 

Forberedelser

 

Liggecykel stilles klar ved siden af ekkoapparat. Der påsættes elektroder, og disse tilsluttes vores alm. EKG-apparat. BT-manchet påsættes højre arm. Der lægges PVK efter skøn. Undersøgelsen foregår med bar overkrop. Relevant belastningsprotokol vælges. Patient informeres om undersøgelsens forløb og formål og specielt lægges vægt på, at der ønskes en maksimal arbejdsbelastning.

 

Tolkning

·         Tolkning for belastningsgrad, arbejdskapacitet og EKG-fortolkning se venligst Instruks arbejds EKG

 

            Tolkning af den ekkokardiografiske undersøgelse er en specialistopgave - kort:

 

·         bifasisk respons med først øget kontraktion og siden faldende kontraktilitet ved øget belastning er holdepunkt for viabilitet og/eller iskæmisk hjertesygdom

 

·         Øget gradient (>15%) med fixeret aortaklapareal < 1,0 cm2 er tegn på betydende aortastenose og en venstre ventrikel med kontraktil reserve

 

·         Høj mean-gradient over mitralstenose kombineret med øget pulmonaltryk er tegn på betydende mitralstenose

 

·         Dynamisk høj gradient >50 mmHg i LVOT ved HOCM under arbejde er tegn på betydende obstruktion

 

LINKS

                       Instruks arbejds EKG