Observation og pleje af den trakeostomerede patient

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen beskriver følgende områder indenfor trakeostomipleje:

  • Observation og pleje af patienter med trakeostomitube
  • Fugtning af luftvejene
  • Anbefalet iltterapi til patienter med afcuffet trakeostomitube
  • Brugen af taleventil - orator
  • Seponering af trakeostomien.

For selve anlæggelsen af trakeostomi - se Trakeostomi på intensiv-patienter

Formål med anlæggelse af trakeostomitube

  • Forventet længerevarende respiratorbehandling
  • Vanskeligheder med aftrapning af respiratorbehandling
  • Sanering af større mængder trakealsekret, som patienten ikke selv kan klare (fx ved critical illness neuropati)

Fordele:

  • Plica vocalis aflastes
  • Bedre patient-komfort, bedre kommunikationsmuligheder
  • Sedationsbehov mindskes
  • Luftvejsmodstand mindskes
  • Deadspace ventilation mindskes
  • Spontan ventilation bliver lettere
  • Fiksering er nem og sikker
  • Anvendelse af taleventil mulig
  • Mulighed for indtagelse af væske og mad pr. os
  • Bedre mulighed for mundhygiejne
  • Bedre mobiliseringsmuligheder

Ulemper:

  • Blødningsrisiko i forbindelse med anlæggelsen
  • Infektionsrisiko omkring stoma og i luftveje
  • Stenose efter trakeostomi
  • Risiko for granulationdannelse i trachea
  • Risiko for blødning fra arteria anonyma i 1-2 uger efter anlæggelse

Tilbage til top

Definitioner

###TABEL_1###

Afcuffet tube: Trakeostomitubens ballon er tom for luft.

Cuffet tube: Trakeostomitubens ballon med luft.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  • Formålet med trakeostomipleje er at holde stomaet rent og tørt, undgå infektioner og irritation af huden.
  • Stomaet inspiceres dagligt samtidig med at forbindingen skiftes. Forbindingen skiftes endvidere ved gennemsivning.
  • Skift af forbindingen sker efter aseptiske principper.

Utensilier, som skal bruges:

Rene handsker

Sterile gazeswaps, sterile vatpinde, evt. steril kop til NaCl

NaCl, evt. hudbarrierefilm

Trakeostomiserviet

Trakeostomibånd

  1. Patienten informeres om nedenstående procedure.
  2. Hånddesinfektion (eller håndvask- se Håndhygiejne for sundhedspersonale) udføres før og efter kontakt med trakeostomien. Rene usterile handsker tages på.
  3. Den gamle trakeostomiserviet fjernes.
  4. Stomaet inspiceres for infektion. Tegn på infektion kan være rødme, maceration og ømhed omkring stomaet, purulent og/eller ildelugtende sekret.
    OBS! Ved tegn på infektion podes der fra stomaet.               
  5. Urene handsker tages af - se Håndhygiejne for sundhedspersonale

Den daglige pleje består af vask efter aseptiske principper med NaCl og sterile gazeswaps og evt. sterile vatpinde.

  1. Ved hudirritation og rødme omkring stomaet smøres området med hudbarrierefilm. Barrierefilmen lægger en beskyttende hinde, som virker aflastende for huden.
  2. En ren trakeostomiserviet lægges om trakeostomituben.
  3. Hvis fikseringsbåndet er synligt snavset, skiftes dette ved to personer.

Nyanlagte trakeostomier bløder altid lidt, og trakeostomiserviet skiftes efter behov og ved gennemblødning. Ved hyppigt skift af trakeostomiserviet pga. gennemblødning informeres vagthavende intensivlæge mhp. evt. yderligere tiltag, eksempelvis behov for en ekstra sutur omkring stomaet.

  • Fjern trakeotomibånd.
  • Rengør omkring trakeotomien. Huden omkring kanylen afvaskes med helt udfoldet gazeswap fugtet i NaCl. Gazeswap føres ind under ka­nylens skjold og trækkes langs kanylen.­ Tør ovenfra og ned. Gazeswap kasseres efter et enkelt strøg. Huden omkring stomaet renses ligeledes med gazeswap. Brug evt. fugtede vatpinde til de mest van­skeligt til­gængelige steder et strøg pr. pind.
  • Huden tørres med sterile kompresser. Trakeotomikompres lægges på nedefra.
  • Fixer tuben med nye velcrobånd eller bændel. Fixeringen skal være så stram, at tuben ikke displaceres, men ikke strammere end at der kan gå en finger under fixeringen.
  • Trakeotomiens tilstand og forbindingsskift dokumenteres i SP.

Tubetyper

Afdelingens førstevalg er Bivona TTS trakeostomikanyle. Desuden findes Tracoe vario trakeostomikanyle, som bruges i særlige tilfælde med luftfyldt cuff.

Bivona kanyler er fremstillet i blødt siliconemateriale og fungerer med vand i cuffen i stedet for luft. Da de i højere grad følger patientens anatomi i trachea, giver de færre trykskader, og de har en mindre tilbøjelighed til at ”kinke”. Desuden fylder kanylen mindre, når den er afcuffet og fungerer her som en glat kanyle.

Cuffen fyldes "langsomt" med sterilt vand eller isotonisk NaCl, indtil den akkurat holder tæt. Det nødvendige volumen kan variere meget fra patient til patient og skal finjusteres ved at trække ca. 0,2 ml tilbage - herved skal cuffen blive utæt - og derefter "langsomt" indsprøjte (op til) 0,2 ml, til cuffen igen er tæt.

Der måles ikke cufftryk, men mængden af vand i cuffen dokumenteres i SP ved anlæggelsen.

Når tuben efterfølgende afcuffes og igen cuffes op, fylder man som udgangspunkt kun det volumen i cuffen, som man trak ud. Der kan undertiden være behov for et mindre supplerende volumen for igen at få tæt tilslutning, uden at dette er udtryk for fejlfunktion.

Inderkanyle

Som udgangspunkt skal der ikke placeres inderkanyle, når patienten er i respiratorbehandling. – evt. inderkanyle aftales med lægen hos den pågældende patient. Inderkanylen renses i så fald x 3 dagligt og i forbindelse med sugning samt ved synlige tegn på tilstopning. Se bilag Trakeostomipleje fremgangsmåde og billeder.pdf

Skiftes hver 29. døgn samt ved synlig beskadigelse.

I de tilfælde hvor patienten udskrives fra ITA med trakeostomikanyle, skal cuffslangen ALTID afklippes, og der skal installeres en inderkanyle med henblik på at undgå klotning.

Test af cuffens tæthed

Tætheden kontrolleres løbende ved at sikre, at der ikke kommer lyd eller rallen fra patienten, faldende oxygenering, reduceret tidal- og minutvolumen og evt. lækagealarm fra respiratoren.

Mængden af vand som installeres i cuffen dokumenteres i SP.

Brugen af taleventil - orator

Taleventilen er en envejs-ventil, hvilket betyder, at luften kan komme ind men ikke ud igennem ventilen. Når tuben afcuffes, og en orator sættes på, vil patienten have mulighed for at ånde ind gennem næse, mund og taleventil. Udåndingen vil ske ved siden af tuben men vil dog være reduceret i forhold til en patient uden en tube. Der vil komme luft forbi plica vocales.

Man skal sikre sig, at der er rigelig luftpassage forbi tuben, inden taleventilen sættes på, da dette er patientens eneste mulighed for at komme af med luften. Dette tjekkes ved at afcuffe patienten, sætte sin finger på trakeostomituben og høre om patienten kan tale og/eller der kommer luft forbi. 

Oratoren opbevares på stuen i hvidt bæger.

Er der behov for ekstra O2-tilskud, kan dette enten suppleres med en iltbrille eller over en ”banan”. 

Fugtning af luftvejene i forbindelse med trakeostomi


Fugtning ved afcuffede tuber – ikke proppede

Ved længerevarende afcuffningsperioder hvor der er påsat en taleventil, eller trakeostomien ikke er proppet (dette gælder kun for kroniske kanylebærere!), skal man være opmærksom på, at fugtning via næse og mund ikke er tilstrækkelig, og risikoen øges for, at tuben stopper til pga. indtørret sekret. Insufficient fugtning af luftvejene kan medføre udtørring af bronkierne, nedsat ciliefunktion, ophobning af sekret, mikroatelektase, pneumoni og risiko for okklusion.

Patientens inspirationsluft skal derfor fugtes med et samlet flow på 15 l via varmtvandsfugter givet over en trakeostomimaske (sammensætning af ilt og atmosfærisk luft afhænger af patientens iltbehov). 

Fugtning ved afcuffede-proppede tuber

Er det eneste tidspunkt, hvor patientens egen fugtning og opvarmning af luften generelt er god nok. Ved ekstra O2-tilskud skal luften fugtes, som nævnt ovenstående.

Skift af trakeostomitube

Tuben må ligge i op til 29 dage - herefter skal den skiftes i henhold til producentens anvisninger. Trakeostomi på intensiv-patienter

Seponering af trakeostomituben

Når patienten er klar til at få seponeret sin trakeostomi gøres:

  1. Hånddesinfektion (Håndhygiejne for sundhedspersonale) foretages før og efter kontakt med trakeostomien. Rene usterile handsker tages på.
  2. Forbereder patienten på nedenstående procedure.
  3. Sikrer sig, at trakestomituben er afcuffet.
  4. Trakeostomituben fjernes roligt, og en lufttæt forbinding lægges over stomaet. Man kan enten vælge at lægge en ”fedtemad”, dvs. jelonet foldet sammen (gange flere, og gerne flere stykker jelonet) over stomaet efterfulgt af en tætsiddende forbinding, som tapes over med mefix. Alternativt kan vælges trakeostomi-forbinding P3 tracheseal. Undgå gazeforbinding da små tråde fra gazeforbindingen kan genere både i og omkring stomaet. Eller flere lag af FOAMtape fra 3M.
  5. Patienten informeres om følgende: Under helingsfasen kan man opleve tab af ”stemme-styrke” og luftlækage fra stomaet. Dette kan virke skræmmende, og patienten anbefales at holde på forbindingen i forbindelse med tale og host til stomaet er lukket.
  6. Forbindingen skiftes dagligt eller ved behov, dvs. når forbindingen ikke sidder tæt.
  7. Hvis stomaet ikke har lukket sig - dvs. er lufttæt efter 7-10 dage - skal en ØNH-læge kontaktes mhp. evt. sekundær suturering.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag

Trakeostomipleje fremgangsmåde og billeder.pdf

Tilbage til top