Børneanæstesi, Perioperativ væskebehandling, Herlev matriklen

 

Formål

At sikre at den perioperative væskebehandling af børn er tilstrækkelig i forbindelse med forskellige operative indgreb.

Målgruppe og anvendelsområde

Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling - Herlev matriklen.

Vejledningen beskriver retningslinjer  for den perioperative væskebehandling af børn, der bedøves i alle specialer på - Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling - Herlev matriklen.

Definitioner

”Mindre kortvarigt kirurgisk indgreb”: I denne sammenhæng forstås indgreb af mindre end 2 timers varighed og uden større væskeskift, eksempelvis intern fixation af fraktur, operation for retentio testis, herniotomi og de fleste appendectomier.

Fremgangsmåde

På Herlev Hospital bedøves børn til både elektive og akutte indgreb

Formål med perioperativ væskebehandling

  • Dække basale væskebehov

  • Erstatte evt. deficit

  • Erstatte løbende abnorme tab

 

 Basalt væskebehov:

 

Væskebehov/time

< 10 kg                         4ml/kg

10-20kg                        40ml + 2ml/kg for hvert kg > 10 kg

> 20 kg                         60ml + 1 ml/kg for hvert kg > 20 kg

Fastedeficit

Basalt væskebehov/time x antal timers faste (max. 6 timer)

Mindre, elektive kirurgiske indgreb af kortere varighed og uden blødning hos velhydrerede børn:

Indgift af basalt væskebehov. Faste deficit erstattes ikke.

Længerevarende indgreb og ved akut kirurgi hos børn, der har fastet langvarigt eller er dehydrerede

Fastedeficit skal beregnes og indgives foruden basalt væskebehov således peroperativt:

  • 1. time: 50% af fastedeficit + basalt væskebehov (+ evt. andre tab)

  • 2. time: 25% af fastedeficit + basalt væskebehov (+ evt. andre tab)

  • 3. time: 25% af fastedeficit + basalt væskebehov (+ evt. andre tab)

  • Fra 4. time indgives basalt væskebehov time for time

Væskeindgift til børn <20 kg bør ske via pumpe, pga de små volumina.

Erstatningsvæsken er isotonisk NaCl 0,9 % eller Ringer acetat/laktat.

Glucose-darrow skal anvendes som erstatningsvæske til neonatale < 4 uger og ex-præmature < 44 postkonceptionelle uger

Blodtab

Blodvolumen hos børn er hhv. 80ml/kg for nyfødte og 70ml/kg for større børn

Blodtab op til 10% af blodvolumen:

Erstattes med NaCl 2-3ml/ml blodtab

Blodtab op til 20%  af blodvolumen:

Tillægges human albumin 5% ml for ml blodtab. Der gives ikke voluven.

Blodtab > 20%  af blodvolumen:

Mål hgb. Der gives erythrocytter ved hgb < 4.3 mmol/l. Ved tilstande som septisk shock og akut alvorlig blødning gives erythrocytter ved hgb < 5,6 /l

Ved livstruende blødning bruges balanceret transfusion med SAG-M: Plasma: TK i forhold 4:4:2 ml/kg

OBS Da kaliumindholdet i bankblod stiger med opbevaringslængden, bør børn under 5 år kun have blod, der er højest 10 dage gammelt.

 

Urin

En børneblære med normal kapacitet må indeholde (alder i år x 30ml) + 30ml (max 400 ml). Børn blærescannes på operationsgangen ved ”anæstesitid” > 2 timer og ved mistanke om overfyldt blære.

Blærescanner kan hentes i opvågningen. Katetre i børnestørrelser ligger i opvågningens depot.

  • 10-20 kg bruges CH 8 Fr

  • 20-30 kg bruges CH 10 Fr

  • >30 kg bruges CH 12 Fr

Bilag

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operations 1 er ansvarlig for at implementerer gældende vejledning

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning

Hvis barnet har behov for fortsat væskeinfusion i opvågningen, skal dette ordineres af anæstesilæge.

Referencer, lovgivning, faglig evidens, samt links hertil

”Børneanæstesi”. Steen W. Henneberg og Tom G. Hansen. Fadl´s forlag, 1. udgave