Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og optimal behandling af patienter med mistænkt eller verificeret awareness.
Awareness - eller huskeanæstesi: Er en komplikation hvor patienten utilsigtet har været vågen under generel anæstesi.
Incidensen er generelt 0,1-0,2 %, men op til 0,9 % i højrisikogrupper.
Årsagerne kan være tekniske eller menneskelige fejl, men awareness kan også forekomme selvom der ikke er nogen påviselig fejl.
Awareness kan vise sig straks efter anæstesien, men i mange tilfælde kan diagnosen først stilles flere dage til 1-2 uger efter awareness hændelsen.
Konsekvenserne spænder fra ingen negative følgevirkninger til svært posttraumatisk stresssyndrom.
Søvndybdemonitorering: måling af søvndybde baseret på EEG-registrering.
BIS-index: Bispektral index, et mål for søvndybde ved søvndybdemonitorering, med BIS monitor.
Brice interview: Et struktureret interview som er alment accepteret som relevant for at afklare om pt. har haft intraoperativ awareness, hvad patienten har registreret, og hvor meget oplevelsen har påvirket patienten (Se nedenfor).
Sørg for at patienten er tryg ved den forestående bedøvelse, evt. ved hjælp at præmedicin.
Anæstesiapparatur og iv -adgange skal være velfungerende, helst synlige og tilgængelige, med tilbageløbsventiler ved intravenøs anæstesi.
Sprøjter med anæstesimidler skal være mærket med indholdsstof, dosis og dato for administration, samt initialer.
Man bør være bekendt med farmakokinetik /-dynamik for de præparater man benytter så man undgår at stå med en relakseret patient som ikke sover!
Man bør huske at supplere med sovemidler i tilfælde af vanskelig / langvarig intubation. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med planlagt gasanæstesi, hvor der ikke kører TIVA via infusionspumper til at vedligeholde anæstesien
Undgå negativ omtale af patienten på operationsstuen (dette er i nogle tilfælde den vigtigste klage i forbindelse med awareness!)
Undgå unødig relaksering så patienten kan gøre opmærksom på eventuel utilstrækkelig anæstesi.
Overvej at give inhalationsanæstesi til højrisikopatienter da denne har mindre inter-patient variation, end de intravenøse anæstetika, tillige har man her kontrol med ET- inhalationsmiddel.
Anvendelse af søvndybdemonitorering, som under anæstesi til højrisikopatienter er vist at reducere frekvensen af awareness. Det er dog endnu ikke afklaret om rutinemæssig brug af søvndybdemonitorering kan forebygge awareness.
Ved mistanke om awareness bør patienten straks henvises til samtale med en anæstesilæge – helst den anæstesilæge og gerne anæstesisygeplejerske som stod for bedøvelsen.
Lad gerne patienten fortælle. Det er dog nyttigt at lade patienten gennemgå et Brice-interview for at finde ud af om oplevelsen fandt sted intraoperativt (eller måske postoperativt?), hvad patienten har registreret, og hvor meget oplevelsen har påvirket patienten.
1. Hvad var det sidste du huskede før du faldt i søvn?
2. Hvad var det første du huskede, da du vågnede op?
3. Kan du huske noget imellem de to perioder?
4. Har du drømt under operationen?
5. Hvad var det mest ubehagelige ved bedøvelsen?
Man skal altid tro patienten, hvis denne har en opfattelse af at have været vågen under anæstesien. Man bør være lydhør, forstående og prøve at forklare hvad der er foregået.
Patienten bør tilbydes gentagne samtaler, og de bør have mulighed for at kontakte anæstesilægen igen ved senere behov. Behov for psykiatrisk / psykologisk bistand må overvejes, og det er måske særlig relevant hvis patienten har haft angst eller smerter under awareness oplevelsen.
Patienten bør også oplyses om, at der ved eventuel fremtidig anæstesi er mulighed for at man kan overvåge at de sover ved hjælp af en søvndybdemåler.
Referat af samtalen og den videre plan noteres i SP.
Afsnitsledelserne for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlige for at implementerer gældende vejledning.
Den præmedicinerende læge har ansvar for, at der hos patienter med mistænkt eller verificeret tidligere awareness, bliver iværksat optimal forebyggende behandling for patienten.
Anæstesipersonalet, som skal bedøve patienten, har ansvar for at den planlagte forebyggende behandling iværksættes.
Anæstesilægen, som tilser en patient med nyopstået awareness, har ansvar for at den nødvendige behandling iværksættes.
Tasbihgou SR, Vogels MF, Absalom AR: Accidental awareness during general anaesthesia – a narrative review. Anaesthesia 2018; 73: 112-22.
Punjasawadwong Y et al:bispectral index for improving anaesthetic delivery and postoperative recovery:Cochrane Review 2014.
Sandin et al. Awareness during anaesthesia: a prospective case study. The Lancet 2000; 355: 707-711.
Sebel et al. The incidence of awareness during anesthesia: A multicenter United States Study. Anesth Analg 2004; 99: 833-839.
Lennmarken et al. Victims of awareness.Acta Anaesth Scand. 2002; 46: 229-31.
Nielsen JS, Thøgersen B, Ørding H. Søvndybdemonitorering – en medicinsk teknologivurdering. www.sst.dk
Myles: Bispectral index monitoring to prævent awareness during anaestehesia: the B-Aware randomised controlled trial: Lancet 204;363:1757-63.
Ekman:Reduction in the incidensence of awareness using BIS monitoring:Acta 2004;48:20 -26