Valg af venøs adgang

§  Central venøs adgang prioriteres via v.subclavia eller v.jugularis og sidst v.femoralis (præoperativt er v. jugularis første valg pga. rtg.kontrol af komplikationer først kan foregå postoperativt og der vil være en risiko for trykpneumothorax i forbindelse med overtryksventilation). Overvejelserne vedr. indstikssted skal begrundes og dokumenteres i journalen.

§  Hæmodialysekateter adgang prioriteres via v.jugularis og sidst v.femoralis. V.subclavia er relativt kontraindiceret, fordi trombose her kan umuliggøre anlæggelse af shunt i tilfælde af længerevarende dialysebehov.

§  Ved adgang via v.jugularis og v.subclavia prioriteres højre side.

Valg af kateter

§  Central venøst kateter med færrest mulige lumina (jo flere lumina, jo mindre lumen i de enkelte og jo større infektionsrisiko). Til den septiske intensive patient vælges minimum 3- lumen.

§  Hæmodialysekatetret skal kun være med 2 lumina uden tynd infusionsslange pga. tidligere utilsigtede hændelse.  Kateterets længde bestemmes af valg af adgang; 15 cm til højre v.jugularis og v.subclavia, 20 cm til venstre ditto og 25 cm til v.femoralis.

Valg af fysisk lokalitet

§  Da anlæggelse af CVK er et invasivt indgreb og skal sidestilles med en operation i forhold til overholdelse af sterile principper, skal der skabes plads omkring patienten. Hvis dette ikke er muligt på ITA eller i opvågningsafsnittene, bør operationsstue eller nichen på COP 40 anvendes under kateteranlæggelsen.

Anlæggelses teknik

Gældende for personalet:

§  Operatør anvender hue og maske samt foretager hånddesinfektion med Ethanol 70-85 % med glycerol. Hånddesinfektionsmidlet fordeles grundigt overalt på hænderne og indgnides i 30 sekunder.

§  Operatør iklæder sig steril kittel og sterile handsker og klargør hjælpebordet med sterile utensilier åbent af en hjælper, som bærer hue og maske.

§   En evt. assistent med direkte kontakt til sterile utensilier udfører ligeledes hånddesinfektion og er sterilt omklædt svarende til Operatøren.

Gældende for patienten:

§  Huden desinficeres med 0,5 % klorhexidinsprit x 2. Klorhexidinspritten skal tørre mellem de to påføringer og før karpunkturen. Ved klorhexidinoverfølsomhed kan undtagelsesvis anvendes 70 % alkohol.

§  Patienten afdækkes med stort sterilt stykke, som dækker patienten fra isse til fod (helkropsafdækning).

§  Ved anlæggelse af centralt venøst kateter via jugularis og subclavia skal patienten altid lejres i Trendelenburg stilling, og alle lumina på kateteret skal være okkluderet.

§  Ved skift af centralt kateter over guidewire skiftes handsker og afdækning, inden det nye kateter indføres over guiden.

§  Kateter anlægges i øvrigt efter gældende standarder med hensyn til lejring, identifikation af indstikssted, indføringsteknik og kontrol.

§  Der bør bruges Ultralyd til anlæggelsen og hvis kathetret kan ses i karlumen og proceduren har været glat, kan røntgen af thorax udelades. Er der indikation for røntgen af thorax, skal det tages tidligst 1 time efter anlæggelse via subclavia og jugularis (ikke i tilfælde af jugularis externaadgang).

§  I tilfælde af at regelret aseptisk teknik ikke har været muligt ved anlæggelsen (f.eks. anlæggelse af nødadgange)., skal kateteret så vidt muligt skiftes indenfor 48 timer.

Dokumentation

COP 40: Efter anlæggelse af centralt venekateter (CVK) dokumenteres anlæggelse i OPUS (inkl. procedurekoder). Om kathetret må bruges umiddelbart og om røntgen kontrol skal foretages skal dokumenteres i OPUS.

ITA: Efter anlæggelse af centralt venekateter (CVK) dokumenteres indikation og anlæggelse i CIS (inkl. procedurekode). Om kathetret må bruges umiddelbart og om røntgen kontrol skal foretages skal dokumenteres i CIS.

 

Komplikationer

Pneumotorax og hæmothorax behandles med pleuradræn.

§  Accidentel arteriepunktur kan hos akut påvirkede patienter være svær at erkende. I tvivlstilfælde indføres et singlelumen kateter over guidewiren uden anvendelse af dilatator. Herefter tilsluttes kateteret til en tryktransducer for at verificere tilstedeværelse af venøs trykkurve og trykniveau. Ved fortsat tvivl kan foretages simultan blodgasanalyse på blod fra det nyanlagte kateter og fra et arteriekateter, hvor signifikant forskel i blodgasværdier verificerer venøs adgang.

§  Luftemboli behandles med venstre sideleje, aspiration på centralt venøst kateter, hvis dette er placeret i hjertet, samt administration af 100 % ilt.

§   Infektion.

 

Daglig stillingtagen til fortsat indikation for centralt intravenøst kateter

Det skal dagligt vurderes, om der fortsat er indikation (se indikationer) for centralt intravaskulært kateter hos den pågældende patient. Infektionsrisikoen stiger klart med antallet af kateterdage, og seponering af kateteret er således med til at reducere antallet af kateterinfektioner. Daglig blodprøvetagning er ikke en indikation for at bibeholde et CVK, idet blodprøvetagning i videst muligt omfang bør undgås via intravaskulære katetre.

Dokumentation af fortsat indikation for CVK foretages i sengeafdelingerne i skema i Opus og på ITA i Metavision (PDMsystem).