Sygepleje og observation af patienter med epiduralkateter i Opvågningen

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker i Opvågningen, Gentofte Hospital.

Definitioner

Semipermeabel forbinding: Forhindrer bakterier og væske i at trænge ind gennem forbindingen og ind i såret, samtidig med at den tillader fordampning af væske fra huden.

Fremgangsmåde

Al håndtering af nedenstående skal være forudgået af omhyggelig håndvask eller hånddesinfektion med 80 % håndsprit, samt efter afsluttet procedure.

For at nedsætte infektionsrisikoen bør systemet ikke adskilles unødigt og bolus af medicin bør så vidt muligt gives via epi- pumpen

Observation:

Indstiksstedet ved epi-katetret i ryggen:

Forbindingen tjekkes for om den dækker indstiksstedet og sidder tætsluttende over epiduralkatetret.

Forbindingen skal være en steril, semipermeabel og gennemsigtig tegaderm-forbinding, således at indstiksstedet kan observeres gennem denne.

Tjek at epi -katetret er placeret rigtigt i ryggen uden hævelse af huden. Lidt blødning under forbindingen kan forekomme og er uden betydning, men der må ikke være udsivning af medicin fra katetret.

I de følgende døgn i stamafdelingen observeres indstiksstedet for infektionstegn som rødme, hævelse og varmeømhed.

Forbindsskift:

Forbindingen må sidde på i 72 timer.

Forbindsskift udføres altid med steril teknik.

Forbindingen skal kun skiftes, hvis den går løs, er fugtig, gennemsivet eller forurenet.

Ved behov for skiftning af forbindingen, desinficeres huden med sterile gazeservietter, hvorpå der er hældt klorhexidinsprit 0,5%.

Der gnides kun én gang med samme serviet, og der stryges fra indstiksstedet og udefter.

Huden skal tørre helt herefter i cirka 2 minutter for at få optimal effekt af klorhexidinen.

Obs ! at epi-katetret ikke har forskubbet sig. Dette kan kontrolleres ved at se på markeringerne på epi-katetret.

Der påsættes tætsluttende steril tegaderm forbinding.

Håndtering af epi-katetret:

Epi-katetret skal være godt fikseret med mefix, fra tegaderm forbindingen  over indstiksstedet op langs patientens ryg til forsiden af thorax. Undgå der kommer knæk på slangen, hvilket vil give forhøjet tryk i systemet.

Håndtering af epi-filteret:

Epi-filteret skiftes højst hver 3. døgn. Husk at fylde det med medicin før brug.

Hvis der ikke gives infusion af medicin i epi-katetret, lukkes epi-filteret med en steril prop. Studsen af filteret skal forinden sprittes af med en swabs  70% isopropyl alcohol. Der må ikke anvendes klorhexidin idet det er neurotoksisk.

Håndtering af epidural infusionsæt:

Infusionssættet holdes sterilt. Sættet skiftes hvert 3. døgn.

Infusionssættet fyldes med medicinen, således at der ikke er luft i slangen.

Når epi-dural infusionen er i gang via epi-pumpen åbnes klemskruen på infusionssættet.

Håndtering af epidural medicinen:

Infusionspose med epidural medicin, blandet på apoteket, er holdbart i 24 timer efter anbrud.

Infusionspose med epidural medicin, blandet aseptisk i afdelingen, er kun holdbart 12 timer efter anbrud.

Derfor er det vigtigt at dokumentere anbrudsdato og klokkeslæt på infusionsposen.

Håndtering af epi-pumpen:

Tjek om pumpen kører med korrekt dosis/time og det rigtige præparat.

Tjek om volumen mængden er korrekt indstillet.

Tjek om pumpen er låst (se lommemanual fra Smiths Medical).

Diskonnektion af systemet mellem filter og infusionsbeholderen:

Infusionsbeholder, infusionssæt og epiduralfilter skiftes ved diskonnektion.

Filteret er faldet af epiduralkatetret:

Hvis det lige er sket, desinficeres ca. 7 cm af det yderste stykke af epiduralkatetret med en svabs med alcohol 70 %. Dette gentages, nu kun de yderste 5 cm. Herefter afklippes de yderste ca. 3 cm af epikatetret med en steril saks. Epifilteret desinficeres ligeledes med alcohol 70% og systemet samles igen.

Hvis det ikke er kendt, hvor lang tid der har været diskonnektion af systemet, kan det blive nødvendigt at seponere epiduralkatetret.

Seponering af epiduralkatetret:

Epiduralkatetret må højst være anlagt i 72 timer af hensyn til infektionsfaren. Kun i sjældne tilfælde må behandlingen fortsætte.

Epiduralkatetret skal altid fjernes ved tegn på infektion.

Epiduralkatetret kan seponeres når man er sikker på, at det ikke skal anvendes til postoperativ smertebehandling. D.V.S. det evt. fjernes før patienten udskrives fra opvågningen, men samtidig inden for tidsgrænsen iht. AK – behandlingen.

For Xarelto-behandlede patienter kan epiduralkatetret seponeres 4 timer inden dispensering af medicinen kl 18. D.V.S. senest kl. 14 på operationsdagen. Ellers skal det vente til 16 – 18 timer efter Xarelto indgift, altså kl. 10 – 12 dagen efter operationen.

For innohep-behandlede patienter kan epiduralkatetret seponeres 10 – 12 timer efter den sidste innohep indgift og to timer før den næste.

Selve epiduralkatetret fjernes med patienten enten siddende eller liggende med krum ryg. Der må ikke bruges magt ved fjernelsen af katetret.

Det sikres at katetret er helt (blå spids for enden af katetret). Selve proceduren foregår med steril teknik og der lægges en steril forbinding over indstiksstedet i 24 timer.

Er der tegn på infektion ved indstiksstedet, podes der herfra inden katetret seponeres. Spidsen af epikateteret sendes evt til dyrkning i sterilt spidsglas tilsat isotonisk nacl.

Ansvar og organisering

Sygeplejersker, der er oplært til at udføre sygepleje til patienter med epiduralkatetre, udfører pleje og observation i henhold til ovenstående. Ved problemer eller mistanke om komplikationer kontaktes vagthavende anæstesilæge m.h.p. intervention.

Enhver ændring i behandlingsstrategien er en lægelig vurdering og kræver lægeordination.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Infektionshygiejne ved brug af katetre – intravaskulære, epidurale og peritoneale. 1.udgave 1999. Den centrale afdeling for sygehushygiejne. Statens Serum Institut

Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. 1. udgave 1999. Anna Knudsen. Munksgaard

Manuel: smertepumper, mappe i opvågningen fra Smiths medical

Undervisningsmateriale fra anæstesi overlæge Peter Erik Holst, Anæstesiafdelingen, Gentofte Hospital

Anæstesi bogen: Jørgen Vibe Mogensen,Lars S. Rasmussen og Thomas Vester- Andersen

Anestesisykepleie: Inger Liv Hovind

Bilag