Modtagelse, kontrol og udpakning af varer, der modtages på sterilforsyningens lager fra regionslager eller direkte fra ekstern leverandør

Målgrupper og anvendelsesområde

Personalet i sterilforsyningen Gentofte Hospital, der arbejder med genbehandling af steriliserbart udstyr og personalet, der arbejder på sterillageret.

At sikre at varen ved modtagelse opfylder specificerede krav.

At sikre at udpakning af varer foretages på en måde så kvaliteten af de modtagne varer ikke forringes i forbindelse med håndtering og opbevaring.

At sikre at der under håndtering og udpakning udføres og overholdes korrekte hygiejniske principper. 

Definitioner

FIFU: Først ind først ud. En metode til at sikre at de ældste varer anvendes først. Det betyder, at vi tager fra højre og fylder op fra venstre, samt tager det forreste og fylder op bagfra.

Fremgangsmåde

Instruksen omfatter alle rene og sterile varer, som efterfølgende indgår i genbehandlingsprocessen.

Instruksen omfatter alle rene og sterile varer, der modtages på sterillageret.

Beskyttelse:

Ved risiko for forurening af den rene uniform skal denne beskyttes af enten plastforklæde eller overtrækskittel.

Ved risiko for at komme tilskade på hænder fra skarpe kanter på papkasser, skal der anvendes handsker.

Udpakning og modtagekontrol af varer:

  • Udpakning foretages i slusen ved sterillageret.
  • Udpakningen foretages så rene og forurenende arbejdsopgaver adskilles - det er en rigtig god ide at være 2 personer om udpakningsproceduren, en person som håndterer de rene emner og en person der håndterer de urene emner.
  • Kontroller at yderforpakningen er intakt.
  • Åbn kartonforpakningen uden at ødelægge inderforpakningen.
  • Udfør håndhygiejne.
  • I slusen tages inderforpakningen ud og lægges den på det rene bord.
  • kontroller at inderforpakningen er intakt.
  • Kontroller at emballagen er mærket med følgende oplysninger:
  1. Fabrikantens navn og adresse
  2. Indhold
  • For sterile varer:
  1. Fremstillingsdato
  2. Udløbsdato
  3. Markeret "STERILE"
  4. LOT betegnelse efterfulgt af batchkode og serienummer.
  • Hvis relevant oplysning om varen er til engangsbrug.
  • Kontroller at udløbsdato ligger indenfor en tilpas tidshorisont.
  • Kontroller at den modtagne vare er i overensstemmelse med følgeseddel og ordre.
  • Umiddelbart efter udpakning lægges de udpakkede varer ind på lageret på forud defineret plads. Placering foretages ud fra FIFU princippet.
  • Kartonkasser klappes sammen udenfor lageret og bortskaffes i papcontaineren, der står på gangen udenfor lageret.
  • Husk håndhygiejne.

Ved afvigelse:

Beskadigede produkter returneres enten til Regionslager eller direkte til leverandøren.

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen er ansvarlig for udbredelse og implementering af instruksen

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge instruksen.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

DS 2451-13 E:2011 ;Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr

Bilag