Instrumenter,manuel rengøring

Målgrupper og anvendelsesområde 

Personale på Gentofte Hospital, der arbejder med styring af genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr i sterilforsyningen.

Instrumenter, der ikke tåler mekanisk rengøring. 

Definitioner

Fremgangsmåde  

Forberedelse

  • Instrumenter må maksimalt henstå i 6 timer fra anvendelse til genbehandling påbegyndes.
  • Bordplade til rengjort udstyr skal være ren. 

Udførelse

  • Alle instrumenter adskilles i henhold til leverandørens anvisninger.
  • Instrumenterne skylles i koldt vand under vandhane. Brug evt. blød børste.
  • Hule instrumenter gennemskylles med koldt vand med vandpistol.
  • Rent vaskefad tilsættes håndvarmt vand, max 37 grader og i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
  • Vandkvaliteten skal svare til drikkevandskvalitet.
  • Herefter tilsættes vandet egnet enzymsæbe (Sekusept multiEnzyme) i en koncentration fastsat af leverandøren.
  • Instrumenterne rengøres grundigt med børste eller engangsklude. Hule instrumenter med børste svarende til hulhedens størrelse. Anvend aldrig rengøringsmidler med slibeeffekt.
  • Instrumenterne skylles igen under vandhane.
  • Hule instrumenter skylles med vandpistol under rindende vand.
  • Efter endt rengøring lægges instrumenterne på den rene fralægningsbordplade.
  • Sæbevand og klude kasseres.
  • Instrumenterne tørres med fnugfri engangsklude og pustes med trykluft svarende til medicinsk trykluft.
  • Instrumenterne desinficeres med sterilfiltreret hospitalssprit 70 % (husk hulheder).
  • Efter endt rengøringsproces skal instrumentet være synligt rent og overholde krav til restproteinkontaminering, se link.
  • Instrumenterne transporteres til rent område via lugen.
  • Validering af manuelle rengøringsprocesser bør foretages hver 12. måned (restproteintest).

Bemærkning:

Der stilles krav til alle leverandører om, at der ikke ønskes instrumenter, der ikke kan gennemgå en mekanisk rengøring og desinfektion.

Det er derfor meget få instrumenter, der ikke tåler mekanisk rengøring. Der vil altid komme besked til den person der håndterer instrumentet, hvis det ikke tåler mekanisk rengøring. Dette sker via T-DOC. 

Ansvar og organisering 

Afsnitsledelsen er ansvarlige for udbredelse og implementering af denne instruktion.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge instruksen. 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

DS2451-13:2011; Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.

DS2451-9: 2003; Krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr pkt. 4.5.8.

DS/EN ISO 15883-1:2009.

Bilag