Ergoterapi til den geriatriske patient-gældende for Gentofte Martriklen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Formålet med denne kliniske vejledning er at sikre,

  • at ergoterapi sker i samarbejde med patienten
  • at ergoterapi stiler mod at løse aktuelle problemer i forbindelse med patientens muligheder for udførelse af dagligdagens gøremål og deltagelse i samfundslivet (aktivitet og deltagelse).

Ergoterapi sker i henhold til aktuelle kvalitetsstandarder, foreliggende videnskabelig evidens og bedste kliniske praksis. Ergoterapi omfatter undersøgelse, vurdering, behandling, træning, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Ergoterapi og Geriatrisk afsnit

Tilbage til top

 

 

Definitioner

Aktivitet og deltagelse:udførelse af dagligdagens gøremål og deltagelse i samfundslivet – herunder a) kropsmæssige og anatomiske forudsætninger for aktivitet og deltagelse, b) omgivelsesmæssige faktorer og c) personlige faktorer.

Ergoterapi: de metoder og midler i relation til undersøgelse, vurdering, behandling, træning, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme, en ergoterapeut anvender med udgangspunkt i ICF for at forbedre en patients funktionsevne hvad angår aktivitet og deltagelsehen imod et mål, defineret i samarbejde med patienten.

ICF: International Classification of Functioning, Disability and Health (WHO 2003)

Nøglebegreber:

Funktionsevne og helbredstilstand i relation til

o  Kropsfunktion og anatomi (KFA)

o  Aktivitet

o  Deltagelse

o  Omgivelser og personlige faktorer

 

ADL vurdering: observation af patienten i forbindelse med en relevant aktivitet, så som et måltid, af- og påklædning, madlavning m.m.

Assessment of Motor and Process Skills  (AMPS) (1) : Observationsredskab til brug i forbindelse med vurdering af funktionevne  - motorisk og procesmæssigt

Semistruktureret interview (2): Interview foretaget på baggrund af i forvejen bestemte emner

Facio Oral Tract Therapy (FOTT) (3):Behandlingsmetode til træning af ansigt- mund og svælg

Senso-motorisk undersøgelse af ansigt, mund og svælg (4): Et redskab til vurdering af den orale funktionsevne

Tilbage til top

 

 

Fremgangsmåde

Resume

Ergoterapi til geriatriske patienter med funktionsevnenedsættelse; kognitivt og/eller motorisk samt henvisningskriterier og henvisningsprocedurer.

 

Henvisningskriterier

Funktionsevnenedsættelse; kognitivt og/eller motorisk.

 

Henvisningsprocedure

Ved at sende best./ord. via SP eller henvendelse til den ergoterapeut, der er tilknyttet den pågældende afdeling.

 

Påbegyndelse af ergoterapi

Ergoterapi iværksættes samme dag eller første hverdag efter henvisning er modtaget.

 

Ergoterapi

Indhentning af baggrundsoplysninger

Relevante medicinske baggrundsoplysning, herunder konkurrerende lidelser og evt. kontraindikationer, indhentes via samtale med patienten, SP, tværfagligt tavlemøde, plejepersonale og pårørende.

 

Anamnese

Der optages anamnese med henblik på afdækning af nuværende og tidligere forhold vedrørende:

  • Patientens funktionsevne i forhold til aktivitet og deltagelse: dvs udførelse af dagligdagens gøremål og deltagelse i samfundslivet.
  • Patientens kropsmæssige og anatomiske forudsætninger for aktivitet og deltagelse
  • Relevante omgivelsesmæssige og personlige faktorer.
  • Patientens/pårørendes mål og forventninger til ergoterapi.

Oplysningerne sammenholdes med de anamnestiske oplysninger fra geriatrisk tilsyn.

 

Undersøgelse af aktuel funktionsevne

Følgende undersøgelsesmetoder kan anvendes:

  • på aktivitets- og deltagelses-niveau

ADL vurdering

AMPS (1)

Semistruktureret interview (2)

 

  • på krop-funktion-anatomi-niveau (KFA-niveau)

FOTT (3)

Senso-motorisk undersøgelse oralt (4)

 

Konklusion på den ergoterapeutiske undersøgelse

Ergoterapeuten opstiller en samlet vurdering af patientens aktuelle funktionsevne, hvad angår de daglige gøremål og deltagelse i samfundslivet samt forudsætningerne herfor, herunder omgivelsesmæssige og personlige faktorer.

Patienten informeres om formål med ergoterapi samt om det ergoterapeutiske tilbud i forhold til patientens funktionsevne og genoptræningsbehov.

På den baggrund opstilles sammen med hver enkelt patient 1) tilbud om hjælp til løsning af aktivitetsproblemer forårsaget af nedsat funktionsevne og 2) plan for genoptræning (GGOP).

Dette sker i samråd med det tværfaglige team og under hensyntagen til generelle kliniske vejledninger og instrukser for patientgruppen.

 

Mål for ergoterapi

Der indgås aftale med patienten og/eller evt. pårørende om mål for ergoterapi, herunder fastsættelse af mål på kort og på lang sigt for løsning af aktivitetsproblemer og for genoptræning.

 

Mål – for den geriatriske patient

At øge funktionsevnen på aktivitets- og deltagelsesniveau

At patienten kan anvende relevante hjælpemidler

 

Behandling og genoptræning

Ud fra konklusionen på den ergoterapeutiske undersøgelse og de opstillede mål tilrettelægges et trænings- og/eller kompenserende forløb, hvor patienten gennemfører træningen med udgangspunkt i dagligdags aktiviteter af betydning for patienten.

 

Ergoterapi

  • på aktivitets- og deltagelsesniveau

ADL træning eksempelvis på badeværelse, i køkken eller spisetræning.

Geriatrisk aktivitetsgruppe med fokus på at øge kognitive og sociale kompetencer

 

  • på KFA-niveau

FOTT

Funktionstræning af overekstremiteterne (OE)

 

Rådgivning

Rådgivning om sikkerhed i forbindelse med dagligdags aktiviteter, herunder forebyggelse af fald, sikkerhed i eget hjem, påklædningsteknikker, mestringsstrategier m.m.

 

Hjælpemidler

Ergoterapeuten vurderer behovet for hjælpemidler og udleverer disse ved midlertidigt behov (maximalt 3 mdr.).

De udleverede hjælpemidler kan være:

  • badebænk
  • gribetang
  • toiletforhøjer
  • fortykket bestik
  • bækkenstol

Ved behov for varige hjælpemidler formidles kontakt til kommunal sagsbehandler.

 

Information, mundtlig og skriftlig

Ergoterapeutiske undersøgelsesresultater formidles skriftligt via SP og mundtligt på tværfaglige tavlemøder.

 

Informeret samtykke

Ergoterapeuten indhenter informeret samtykke fra patienten forud for ergoterapi.

 

Tværfagligt samarbejde

Ved daglige tavlemøder med deltagelse af tværfagligt personale, orienteres gensidigt om patienternes generelle funktionsevne og udvikling. Der lægges plan for den tværfaglige intervention under indlæggelsen samt tiltag i forbindelse med udskrivelsen.

 

Genoptræningsplan

Ved behov for ergoterapi efter udskrivelse, udarbejdes en genoptræningsplan mhp. almen genoptræning i kommunalt regi evt. i samarbejde med fysioterapeut. Ergoterapeut vurderer i samarbejde med patienten, de pårørende og det tværfaglige personale, hvorvidt patienten kan udskrives til ambulant- eller døgngenoptræning i kommunalt regi.

Hvis pt. har problematikker som beskrevet i snitfladekataloget og behandlingen af dette kræver tæt samarbejde med operatør/speciallæge, udarbejdes der en genoptræningsplan til specialiseret genoptræning på hospitalet.

 

Samarbejde med patient og pårørende

Når det skønnes relevant inddrages pårørende i forbindelse med den ergoterapeutiske intervention.

 

Resultatmål

Det synes ikke relevant med resultatmål for denne gruppe af patienter, da interventionen hovedsagelig drejer sig om vurdering af funktionsevne og ikke et længerevarende genoptræningsforløb.

 

Skriftlig dokumentation

Ergoterapeuten fører dokumentation i patientens SP-journal.

Der dokumenters ved påbegyndelse og afslutning af ergoterapi. Ved behov udarbejdes statusnotat.

Informeret samtykke om ergoterapi dokumenteres.

Vejledningen ”Fysio- og ergoterapifaglig vurdering og journalføring” følges.

De ergoterapeutiske ydelser indberettes til LPR (Landspatientregisteret).

Specifikke vurderinger overføres til genoptræningsplanen.

 

 

Ansvar og organisering

Det er den stuegangsgående læge på geriatrisk afdelings ansvar at formidle henvisning til ergoterapi til en ergoterapeut tilknyttet afdelingen (på tværfagligt tavlemøde),

Undersøgelse og behandling varetages primært af ergoterapeuter tilknyttet afdelingen.

Interventionen foregår oftest på geriatrisk afdeling.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Relevant faglig evidens på området

(1): Fisher, A. G, Jones, K. B..: Assessment of Motor and Process Skills, 7. edition, 2010, vol 1: Development, Standardization, and Administration Manual.

(2): Semistruktureret interviewguide udarbejdet på baggrund af

(3): Folstein, M. F. et al; J. Psych. Research, 1975, Vol. 12, pp. 189-1. Dansk oversættelse valideret i 2008

(4): Yesavage J.A.;Brink T.L., et al. Development and validation of a geriatric depression screening scale: A preliminary report. J. Psychiat. Res. 1983; 17:37-49.

(5): Djernes, J.K. et al. Validering af dansk oversættelse af Geriatric Depession Scale-15 som screeningsredskab bland hjemmeboende svage ældre. Ugeskrift for læger 166/10, 1. marts 2004

(6):Trapl, M, et al. Stroke. 2007; 38;2948-2952

(7): Coombes, K. Facial Oral Tract Therapy (F.O.T.T.). I: Nielsen K, ed. Jubiläumsschrift 10 Jahre Schlungszentrum. Burgau: Therapiezentrum Burgau, 2001:47-57.

Tilbage til top

 

Akkrediteringsstandarder

 

Bilag