Pseudocroup - sygeplejeafsluttet forløb

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgrupper

Vejledning til sygeplejersker i Børne- og Ungemodtagelsen, der skal varetage sygeplejeafsluttet forløb samt læger med bagvagtsfunktion i Børne- og Ungemodtagelsen.

Alle sygeplejersker på blåt, lyserødt og rødt niveau kan varetage disse forløb, sygeplejersker på grønt niveau kan varetage disse forløb i samarbejde med en mere erfaren kollega.

Anvendelsesområde

Inklusionskriterier for børn indlagt med pseudocroup:

  • Alder over 6 måneder  
  • Triagefarve ”grøn” eller ”gul” på kontaktårsagskort nr. 23 "Vejrtrækningsbesvær"
  • Triagefarve ”grøn” på saturationsmåling (SAT > 94 % uden ilt)
  • Mild eller moderat pseudocroup i hht. Westley Croup Score, se vejledningen Pseudocroup hos børn

Eksklusionskriterier:

  • Alder under 6 måneder
  • Kendt med kronisk sygdomm
  • Barn med udtalt savlen.

OBS på børn, der ikke er børnevaccineret pga. risiko for epiglottitis.  

(Definitioner)

Fremgangsmåde

Triage

Triage foretages efter vanlige forskrifter.

Flowmaster/ bagvagt tilser barnet på triagepladsen og vurderer ud fra in- og eksklusionskriterier (se under Målgrupper og anvendelsesområde), om der kan planlægges ”sygeplejeafsluttet forløb”.

Patienten overgives til plejeansvarlig sygeplejerske, der registrerer behandlingsstart i Sundhedsplatformen

Hvis der vurderes behov for somatiske undersøgelser (fx otoskopi ved øresmerter el.lign.) kan dette foretages ved triagen af flowmaster/ bagvagt, der efterfølgende dokumenterer fund i Sundhedsplatformen.

Hvis patienten ikke kan tilses af flowmaster/ bagvagt (fx om natten), bliver det altid et lægestyret forløb. Lægen kan skrive i notat, at patienten kan udskrives på sygeplejevurdering 3 timer efter sidste inhalation.

Opstart af behandling

Sygeplejerske opstarter behandling i hht. vejledningen Pseudocroup hos børn

  • Der gives inhalation adrenalin 2 mg (opblandet med isotonisk NaCl til samlet volumen 4 ml)
  • Inhalation adrenalin kan efter aftale med flowmaster/ bagvagt gives sammen med inhalation budesonid (Spirocort) 2 mg
  • Suppleres med smertestillende i form af paracetamol, såfremt barnet ikke har fået det hjemmefra.

Løbende opservation ved sygeplejerske

  • Vurdering af almentilstanden
  • Ny PEWS efter inhalation er givet
  • Ved fornyet stridor i hvile indenfor 3 timer, kan gives yderligere en inhalation adrenalin (ordineret af sygeplejerske).

Faktorer, der skal føre til konference med læge og evt. overgang til lægestyret forløb

  • Manglende effekt af inhalationsbehandlingen
  • Tiltagende sløvhed eller forværring i almentilstand i øvrigt
  • Påvirket eller manglende bedring i forhøjet PEWS i mere end 2 timer
  • SAT fald
  • Anden bekymring fra sygeplejerskens side
  • Ved god effekt af Adrenalin, men gentagne recidiv af inspiratorisk stridor, kan muligheden for peroralt steroid (Betapred) konfereres med flowmaster/ bagvagt, der dokumenterer det i journalen.

Udskrivelse

  • Barnet kan udskrives, når
    • god almen tilstand
    • ingen stridor i hvile 3 timer efter sidste inhalation
    • forældre er trygge ved at fortsætte behandlingen hjemme
    • Kan kun udskrives før 3 timer efter inhalation efter specifik vurdering af læge
  • Udskrives af sygeplejerske
  • Forældre informeres mundtligt og skifteligt (se under Bilag) om observation hjemme inkl. almen tilstand, respirationen, forholdsregler ved pseudocroup samt brug af paracetamol
  • Informeres om genhenvendelsesretten i aktuelle forløb.

Sundhedsplatformen

  • Sygeplejerske skriver standard journalnotat i Sundhedsplatformen (SmartPhrase .PÆDBMTSYGEPseudo)
  • Sygeplejeske markerer disposition ”afslut/udskriv” under afslutningsnavigatoren
  • Diagnosekode: DJ050 Akut obstruktiv laryngitis.

Ansvar og organisering

  • Behandlingen foretages af sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen under ansvar af vagthavende flowmaster/ bagvagt
  • Det påhviler afdelingsledelsen at sikre implementeringen af denne og tilhørende vejledning, herunder sikre uddannelse af personalet og information til patienter og forældre
  • Sygeplejersker skal have opnået delegeret ordinationsret efter gældende VIP, inden de kan give adrenalin og Spirocort.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag