NEO Longline - pleje af patient

At plejen og observationer imødegår de risici, der er forbundet med longline.

 

Longline: Et CVK (centralt vene-kateter) som er anlagt via en perifer vene.

Da en longline er et fremmedlegeme, der ligger inde i en stor vene og er et meget tyndt kateter, er der knyttet en særlig pleje og observationer til et barn med et sådan kateter. Følgende er derfor vigtigt:

• Kateteret stopper meget nemt til
• Kateteret kan gå i stykker ved f.eks. tryk og træk
• Katetret er ikke sutureret fast og fastholdes derfor udelukkende af forbindingen
• Katetret og huden omkring indstiksstedet skal behandles efter sterile principper, da patienten har risiko for at udvikle sepsis og tromber (CVK med perifer adgang).

 

 

 

Daglig pleje

###TABEL_1###

 

• Indstikssted og ekstremitet observeres hver 2. time (12 gange i døgnet) for:
  • infektionstegn: rødme og hævelse
  • tæthed: våd forbinding
  • placering
  • ekstremitetens perfusion/kapillærrespons
  • ekstremitetens tykkelse
  • ekstremitetens farve
• Sterilt skift af infusionssæt (se nedenfor)
  - husk at påføre dato, klokkeslæt og initialer.
• Ren skift af infusionsvæsker dagligt (se nedenfor)
  - husk at påføre dato, klokkeslæt og initialer
• Ved karbad skal man sørge for at ekstremiteten, forbindingen, katetret, slanger og 3 vejs-hane ikke kommer i kontakt med vandet. Ekstremiteten kan profylaktisk pakkes ind i en plasticpose og under badningen holdes over vandet. Hvis slanger og 3-vejs-hane eller forbinding bliver våd skiftes de(n) (se nedenfor).

Skift af infusionssystem og væsker

Skift af infusionssæt

Det tilstræbes, at slangerne kommer ind i kuvøsen/vuggen fra den side forældresengen står.
Pumpen står på sygeplejerskens primære arbejdsside af kuvøsen/vuggen.

Det tilstræbes, at forberedelse og opsætning foregår i dagtiden efter stuegang og følger nedenstående tabel:

###TABEL_2###

Dato, klokkeslæt og initialer skrives både på infusionssæt og væske (anvend label på infusionssættet).
For at beskytte barnet mod infektion skal anbrud så vidt muligt undgås. I de tilfælde hvor det alligevel er nødvendigt, skal de sterile principper overholdes. Ved alle anbrud på infusionssystemet bruges steril teknik.

Klargøring til skift af infusionssæt

Efter håndvask/ desinfektion samles infusionsvæske og infusionssæt i medicinrummet:

• 3-vejs-hane med forlængerslange påsættes
• Infusionssættet og 3-vejs-hanerne fyldes og klemskruen lukkes
• Infusionssætte tages med ind på stuen, sammen med følgende remedier:
  • sterile handsker (ikke for store som giver dårlig arbejdsteknik)
  • (stor) klorhexidin-sprit-swap
  • 2 ml sprøjte med isot. NaCl
  • PDA, hvis væsken er ordineret i EPM.

Skift af infusionssæt på stuen

• De sterile handsker pakkes op.
• Klorhexidin-sprit-swap’en åbnes.
• Barnets armbånd scannes med PDA’en og infusionen skiftes/startes op infusionen iflg. EPM.
• Infusionen på pumpen pauseres og klemskruen lukkes.
• Det gamle infusionssæt tages ud af pumpen, og det nye sæt placeres i pumpen.
• Pumpen indstilles.
• De sterile handsker tages på (anvend papiret fra handskerne som afdækningsstykke ved samling af kateter og infusionssæt).
• Katetret bukkes, så væsken ikke kan løbe ud af katetret.
• Kateteret og det gamle infusionssæt tages fra hinanden.
• Omkring samlingsstedet tørres 2 gange grundigt af med klorhexidin-sprit-swap (spritten skal nå at fordampe mellem de 2 afspritninger).
• Hvis der er luft i enden af katetret, dryppes et par dråber NaCl ned i katetret så luften forsvinder (Må ikke presses ind i katetret (se ovenfor)).
• Det nye infussionssæt kobles til katetret.
• Pumpen startes.
• Klemskruen åbnes.
• Handskerne tages af, og der udføres hånddesinfektion.
• Sæt og væske kasseres.

Ved tilbageløb i kateter og infusionssæt kontrolleres for utætheder i systemet.
Kontroller, at alle væsker løber med den beregnede infusionshastighed.

Skift af infusionsvæske

Væsken skiftes efter ovenstående tabel.

Medbringes på stuen:

• Væske med dato, klokkeslæt og initialer
• (Sstor) klorhexidin-sprit-swap
• Handsker
• PDA, hvis væsken er ordineret i EPM.

Efter håndvask/desinfektion:

•  Barnets armbånd scannes med PDA’eren og infusionen skiftes/opstartes iflg EPM.
• Handskerne tages på.
• Klorhexidin-sprit-swap’en åbnes.
• Pumpen pauseres.
• Den nye væskebeholders indgang sprittes af 2 gange (spritten skal nå at fordampe mellem de 2 afspritninger).
• Den gamle væskebeholder tages af infusionssættet.
• Den nye væskebeholder sættes på infusionssættet.
• Luft i dråbekammeret ”bankes” op.
• Pumpen startes.
• Handskerne tages af, og der udføres hånddesinfektion.
• Den gamle væske kasseres.

Forbindskiftning

Forbindskift foretages altid af 2 personer. Før start noteres, hvilket cm-mærke der ligger ved indstiksstedet.

Følgende materiale samles inden skiftning:

• 2 pk. sterile handsker
• Sterilt afdækningsstykke
• Skiftesæt eller steril pincet
• Farvet klorhexidinsprit 0,5 %
• Alubakke med vatkugler/gazetamponer
• Tegaderm
• Mefix
• Skinne
• Forbinding (gazerulle)
• Usterile vatkugler
• Affaldspose
• Sukkervand til barnet

Barnet og forældrene forberedes. Barnet lejres behageligt og trygt samt forberedes med sukkervand og sut. Forældrene hjælpes til at være med til at støtte barnet, hvis de kan magte det.

Selve skiftningen

• Der foretages håndvask/desinfektion.
• De sterile remedier pakkes ud.
• Farvet klorhexidin 0,5 % hældes i alubakken med vatkugler/gazetamponer.
• Så meget af forbindingen som muligt fjernes uden at komme i kontakt med indstiksstedet.
• Barnets ekstremitet, hvori longline ligger, placeres på sterilt stykke (afdækning eller handskepapir).
• De sterile handsker tages på.
• Resten af den gamle forbinding fjernes forsigtigt så vidt muligt med steril pincet. Hvis det er nødvendigt at bruge fingrene (med de sterile handsker på) til fjernelse af forbindingen, skiftes der umiddelbart efter fjernelse af forbindingen til et par nye sterile handsker, før proceduren fortsættes.
• Indstiksstedet observeres for infektionstegn (rødme, hævelse, sekretion).
• Huden afvaskes fra indstiksstedet og ud i en radius på ca. 5 cm med farvet klorhexidinsprit 0,5 %, lad tørre.
• Ny forbinding sættes på. Det kan være en fordel at fiksere katetret i et eller flere ”loop” for at undgå at der kommer knæk og træk på katetret. Der sættes gennemsigtigt plaster (Tegaderm) over indstiksstedet, så indstiksstedet frit kan observeres. Skinnen og resten af forbindingen påsættes så indstiksstedet er synligt.
• Handskerne tages af og alt engangsudstyr kasseres og flergangsudstyr sendes til vask.
• Hjælperen/forældrene hjælper barnet til rette i kuvøsen/vuggen eller hud-mod-hud.
• Afslutningsvis udføres hånddesinfektion.

Hvis katetret ikke fungerer

Lægen tilkaldes mhp. seponering.

Der må ikke forsøges at gennemskylle eller aspireres på katetret (se ovenfor).

Fjernelse af kateteret

Seponering udføres altid sammen med en læge. Hvem der foretager selve fjernelsen, aftales indbyrdes, men der skal altid være rutineret/ oplært personale til stede ved fjernelsen.
Katetret fjernes langsomt over flere minutter, og katetret observeres for brud eller mangler (ud fra cm-mærket på katetret).
Ved mistanke om infektion/ sepsis sendes kateterspidsen til dyrkning.

Daglig dokumentation

Der oprettes en plejeplan, hvoraf det fremgår:

• Hvilken dato det er anlagt.
• Hvilket cm-mærke der er tættest på indstiksstedet.
• Hvornår forbindingen sidst er skiftet, og hvornår det skal ske igen.

På observationsskemaet dokumenteres:

• Observationer (kan skrives under punktet ”Venflon-tjek” hvor ”venflon” erstattes med ”Longline” da det er sjældent, at barnet har begge i.v. adgange. Skulle dette være tilfældet findes en ledig rubrik).
• Væskeindgift​

Det er sygeplejerskens ansvar at pleje og observere funktionen af longlinen og dokumentere dette på observationsskema og i plejeplan.
Ved anlæggelse af katetret assisterer sygeplejersken lægen og drager omsorg for barnet og forældrene.
Sygeplejersken forstår/assisterer ved fjernelsen af katetret.

Det er lægens ansvar at anlægge katetret, ordinere væske og medicin, samt tage stilling til seponering af katetret.
Lægen forestår/ assisterer ved fjernelse af katetret.

Inspiration fra vejledninger fra Rigshospitalets neonatalklinik samt Neonatalafsnittet på Viborg Sygehus.