Centralvenekateter (CVK): Kateter lagt i en stor central vene (ex. venae cava inferior/ superior, jugularis eller femoralis) alt efter hvor indgangsporten for kateteret er. Kateterspidsen må ikke ligge i atriet.
Longline/PICC (Pi-CVK): En speciel type CVK, som er et langt tyndt kateter med indgangsport i en perifer vene og med spidsen i en stor vene (se ovenfor).
Navlevenekateter (NVK): Centralt kateter liggende i barnets navlevene ~ CVK. Kontrolleres vha. røntgen. Den bedste placering er, når NVK går igennem ductus venosus og ligger med spidsen i vena cava inferior lige uden for atriet, normalt svarende til Th10 - Th12.
Navlearteriekateter (NAK): Centralt kateter liggende i barnets navlearterie. Beliggenheden kontrolleres vha. røntgen. Den bedste placering er, når spidsen af katetret er i aorta thoracalis (dvs. over Th10), evt. i aorta lumbalis imellem L3 - L5.
Perifert arteriekateter: Neoflon anlagt i perifer arterie f.eks. aterie radialis eller arterie tibialis posterior.
Nedenstående tabel er en generel retningslinje, som bør følges. Barnets klinik og tilstand kan dog have afgørende indflydelse på, om det er muligt at overholde retningslinjerne, hvorfor retningslinjerne ikke må overskygge den individuelle vurdering.
Der skal som udgangspunkt altid løbe væske gennem et centralt kateter.
Et centralt kateter bør fjernes så hurtigt som muligt pga. infektionsrisiko samt andre risici for patienten.
NVK/NAK
Fikseres så navlestumpen er fri og kan tørre ind.
CVK og longline/PICC (Pi-CVK)
Fikseres med tegaderm over indstiksstedet.
Arteriekateter
Fikseres som neoflon i en perifer vene.
NVK/NAK
Børn må generelt ikke ligge på maven, når de har katetre i navlen pga. risiko for uopdaget blødning. Er det alligevel nødvendigt af hensyn til barnets respiration, skal barnet observeres kontinuerligt.
Bleen bør ligeledes fæstes under navlen, så navlen kan observeres kontinuerligt.
Navlen observeres for rødme, hævelse, blødning og lugt fra navlestumpen.
CVK og longline/PICC (Pi-CVK)
Indstiksstedet observeres for rødme, hævelse, utætheder, sekret og blod.
Katetret skal ligge uden knæk under tætsluttende tegaderm. Er der blod og/eller væske under tegadermen, eller er den utæt, skiftes forbindingen sterilt (steril teknik). Hvis der observeres begyndende rødme, hævelse eller pusdannelse, skal læge tilse indstiksstedet med henblik på fjernelse. HUSK eventuel podning inden fjernelse og at sende spidsen til mikrobiologisk undersøgelse, hvis der er tegn på infektion hos barnet.
Arteriekateter
At have et arteriekateter er forbundet med en særlig risiko for patienten.
Et perifert arterie-kateter bør således observeres kontinuerligt.
Farven på tæer, fingre eller underarm observeres ligeledes kontinuerligt og minimum hver time:
Kanylen fjernes med det samme, hvis der observeres iskæmi (hvid eller sort finger/ tå/ underarm).
###TABEL_2###
Ansvar for anlæggelsen af diverse katetre og kontrol af deres korrekte beliggenhed og oprette en best/ord på centrale katetre (eks. NVK, NAK) i SP. Derudover at tilpasse ordination af væske og medicin til den type kateter, der er tilgængelig hos det enkelte barn med relevante best/ord's.
Alle væsker skal fremgå af MDA, hvorfra infusionen startes.
Ansvar for observation og pleje af det enkelte kateter samt for at udføre lægens ordinationer i overensstemmelse med ovenstående.
Alle væsker skal fremgå af MDA, hvorfra infusionen startes.
Sygeplejersken skal dokumentere væskeindgiften tidstro i rækker under de forskellige væsker. Dette gøres ved ændringer i "Hastighed (ml/t)". "Hastighed (ml/t)" og "Volumen" dokumenteres mindst 3 gange i døgnet (kl. 6-14 og 22) i SP's vurderingsskema "Indgift/udgift (0-2 år)".
Sygeplejersken har ansvaret for at konsultere/ tilkalde/ orientere lægen ved tvivlsspørgsmål til enhver tid.
”Centrale væsker” af Gorm Greisen,
”Centrale og perifere katetre, pleje af” af Kristin Einarsdottir & Charlotte Engvad, Godkender: Charlotte Engvad. Rev.: 2007.11.13