MEDICIN Benzylpenicillin [i.v.]

Hætteglas, tørstof til opløsning for intravenøs (i.v.) anvendelse.
Benzylpenicillin (natrium) = G-Penicillin           ATC: J01CE01

Indikation
Infektioner med bakterier følsomme for benzylpenicillin. For eksempel meningokok-meningitis, pneumoni, erysipelas samt andre alvorlige streptokokinfektioner.
___________________________________________________________________________________________

Dosering
100.000 – 400.000 IE/kg/døgn (sv. til 60 mg/kg/døgn – 240mg/kg/døgn) fordelt på 4 (-6) doser.
Se VIP-vejledningen ”Meningitis, purulent meningit hos børn mellem 4 uger - 18 år” og folderen ”Antibiotisk behandling af børn og unge”.

Dosering ved nedsat nyrefunktion:
GFR 10 – 50 mL/minut/1,73 m2: Samme enkeltdosis men givet hver hver 8. time.
GFR < 10 mL/minut/1,73 m2: Halv enkeltdosis men givet hver 8. time.

(For neonatale: se instruksen NEO MEDICIN Benzylpenicillin natrium [i.v.])
___________________________________________________________________________________________

Kontraindikationer/ forsigtighed
Allergi overfor penicilliner.
___________________________________________________________________________________________

Virkning
Beta-lactam antibiotikum. Bactericidt, smalspektret.
___________________________________________________________________________________________

Bivirkninger
Allergiske reaktioner. Lokalirritation/flebitis ved infusionssted.
Evt. forværring af eksisterende ødem pga. højt Na-indhold (1,7mmol Na/1 MIE penicillin).
En sjælden toksisk bivirkning er encefalopati og evt. kramper i forbindelse anvendt ekcessivt høje doser, ved alvorligt nyresvigt eller ved anvendt høje doser hos patienter med brudt blod-hjerne barriere som ved hjernetumorer, efter cerebral strålebehandling eller friske mikroemboliske cerebrale infarkter (som under hjertekururgiske indgreb).
Meningitis er normalt ikke en risikofaktor for anvendelse af høje doser eller hurtig indgift af benzylpenicillin-natrium, da meninges selv ved meningitis begrænser CSV-koncentrationer til ca. 5% af plasmaværdier.
___________________________________________________________________________________________

 

Interaktioner
Antagonisme overfor visse bakteriostatiske antibiotika, fx erythromycin. Penicilliner reducerer udskillelsen af methotrexat (risiko for intoksikering). Probenecid reducerer udskillelsen af penicilliner. Antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte absorptionen og virkningen af P-piller.
___________________________________________________________________________________________

Tilberedning/ indgift

Indgives intravenøst over 3–5 minutter (10 minutter, hvis der gives 100.000 IE/kg/dosis).
Kan også gives intraossøst.
Hvis der pga. lokalirritation er behov for tyndere opløsning, kan man opløse 1 mill IE (0,6 g) i 10 mL sterilt vand, hvorved opnås en isoton opløsning med 100.000 IE/mL.

Udregningsformel i IE

###TABEL_1###

 

Udregningsformel i mg

###TABEL_2###


___________________________________________________________________________________________

Yderligere oplysninger
1 MIE = 600 mg. 166.667 IE = 100 mg.
___________________________________________________________________________________________

Blandbarhed og infusionssteds-forligelighed (Y-site kompatibilitet)
Tilberedt brugsfærdig opløsning tåler fortynding med isot. NaCl eller isot. glukose.
___________________________________________________________________________________________

Holdbarhed
Anvendes straks, overskydende blanding kasseres.
___________________________________________________________________________________________

Ansvar og opgavefordeling Ordineres af læge. Gives af sygeplejerske.
___________________________________________________________________________________________

Referencer