Gastroenteritis - sygeplejeafsluttet forløb

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgrupper

Vejledning til sygeplejersker i Børne- og Ungemodtagelsen, der skal varetage sygeplejeafsluttet forløb samt læger med bagvagtsfunktion i Børne- og Ungemodtagelsen.

Alle sygeplejersker på blåt, lyserødt og rødt niveau kan varetage disse forløb, sygeplejersker på grønt niveau kan varetage disse forløb i samarbejde med en mere erfaren kollega.

Anvendelsesområde

Inklusionskriterier for børn indlagt med gastroenteritis:

  • Alder over 1 år  
  • Triagefarve ”grøn” eller ”gul” på kontaktårsagskort nr. 8 "Dehydrering"
  • Patient, der højst vurderes let dehydreret med akut tab under 3% af legemesvægten.

Eksklusionskriterier:

  • Alder under 1 år
  • Temperatur over 39,0 det seneste døgn
  • Blod i afføring og/eller i opkast
  • Kendt med kronisk sygdomm
  • Umiddelbart behov for i.v. rehydrering.

(Definitioner)

Fremgangsmåde

Triage

Triage foretages efter vanlige forskrifter.

Flowmaster/ bagvagt tilser barnet på triagepladsen og vurderer ud fra in- og eksklusionskriterier (se under Målgrupper og anvendeslesområde), om der kan planlægges ”sygeplejeafsluttet forløb”.

Patienten overgives til plejeansvarlig sygeplejerske, der registrerer behandlingsstart i Sundhedsplatformen.

Hvis der vurderes behov for somatiske undersøgelser (fx otoskopi ved øresmerter el.lign.) kan dette foretages ved triagen af flowmaster/ bagvagt, der efterfølgende dokumenterer fund i Sundhedsplatformen.

Information af forældre

Sygeplejerske informerer forældre grundigt i oral rehydrering og starter dette op sammen med forældrene i hht. vanligt rehydreringsskema (se under Bilag).

Delegeret ordinationsret af ondansetron

Ved opkast i Børne- og Ungemodtagelsen har sygeplejersken delegeret ordinationsret til ondansetron som engangsordination.

  • Dosis:
    • 8-15 kg: 2 mg,
    • Over 15 kg: 4 mg.
      Hos børn > 30 kg kan dosis på 4 mg evt. gentages efter 4-6 timer
  • Ordineres og dispenseres af sygeplejersken i Sundhedsplatformen.

Løbende observation ved sygeplejerske

  • Beregning af in- og output hver time
  • Vurdering af almentilstanden
  • PEWS hver 2. time.

Faktorer, der skal føre til konference med læge og evt. overgang til lægestyret forløb

  • Barnet kan ikke indtage den ordinerede væske
  • Output overstiger vedvarende input
  • Tiltagende sløvhed eller forværring i almentilstand i øvrigt
  • Påvirket eller manglende bedring i forhøjet PEWS i mere end 2 timer
  • Anden bekymring fra sygeplejerskens side.

Udskrielse

  • Barnet kan udskrives, når almentilstanden er acceptabel og barnet
    • Kan indtage den planlagte mængde væske
    • Har haft vandladning
    • Forældre er trygge ved at fortsætte behandlingen hjemme
  • Udskrives af sygeplejerske
  • Informeres mundtligt og skriftligt om observation hjemme inkl. almen tilstand, væskeindtag, output
  • Informeres om genhenvendelsesretten i aktuelle forløb.

Sundhedsplatformen

  • Sygeplejerske skriver standard journalnotat i Sundhedsplatformen (SmartPhrase .PÆDBMTSYGEGAS)
  • Sygeplejeske markerer disposition ”afslut/udskriv” under afslutningsnavigatoren
  • Diagnosekode: DA099 Gastroenteritis eller colitis af ikke specificeret årsag

Checklisten (se under Bilag) er vejledende og ikke en del af journalen.

Ansvar og organisering

  • Behandlingen foretages af sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen under ansvar af vagthavende Flowmaster/bagvagt
  • Det påhviler afdelingsledelsen at sikre implementeringen af denne og tilhørende vejledning, herunder sikre uddannelse af personalet og information til patienter og forældre
  • Sygeplejersker skal have opnået delegeret ordinationsret efter gældende VIP, inden de kan give ondansetron.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag