Generelle retningslinjer for at undgå smittespredning af virale og bakterielle infektioner til risikobørn.
Risikobørn: Børn under 3 mdr. (for tidligt fødte børn: perioden forlænges med reduktion i gestationsalder f.eks. GA 30 uger – 3 mdr. + 10 uger), børn med morbus cordis, børn med kroniske lungelidelser samt børn med svækket immunforsvar.
Beskyttelsesisolation: Isolation af risikobørn. Barnet placeres på en enestue og må ikke forlade stuen.
Udfør omhyggelig håndhygiejne.
Håndhygiejne før og efter patientkontakt er den væsentligste faktor til afbrydelse af smitteveje.
Anvend væskeafvisende éngangsovertrækskittel, der kasseres efter brug.
Sørg så vidt muligt for ikke at alternere mellem inficerede og ikke-inficerede børn.
Personale, der er kataralske/ syge bør begrænse deres kontakt med risikobørn.
Besøg af mindre børn og kataralske/ syge bør begrænses.
Almindelig daglig rengøring af sengestuer, samt almindelig slutrengøring.
Der skal være synlig skiltning ved beskyttelsesisolation på døren (se opslag under Bilag).
Forældre informeres mundtligt og skriftligt om de hygiejniske forholdsregler. God håndhygiejne er tilstrækkelig.
Alle overholder de hygiejniske principper.
Informerer og vejleder forældre om infektions-hygiejniske retningslinjer.
Sørger for skiltning og tilgængelige remedier til overholdelse af de hygiejniske retningslinjer.
Henviser forældre til at læse pjecen om hygiejniske forholdsregler, der sidder i "flip-flap'en" på stuen.
Regional VIP-vejledning: Håndhygiejne for sundhedspersonale