JAK hæmmere til behandling af atopisk dermatitis

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At vise hvordan JAK hæmmere bruges i afd. for hudsygdomme, klinik 1

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger i Hudsygdomme, klinik 1

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

BESKRIVELSE:

  1. Baricitinib: Hver tablet indeholder 2 eller 4 mg baricitinib.
  2. Abrocitinib: Hver tablet indeholder 50, 100 eller 200 mg abrocitinib.
  3. Upadacitinib: Hver tablet indeholder 15, 30 eller 45 mg upadacitinib.

INDIKATIONER:

Baricitinib/abrocitinib for patienter ≥ 18 år og upadacitinib for børn og unge ≥ 12 år med moderat til svær atopisk dermatit (AD) (EASI > 16, BSA>10%, POEM>16 eller DLQI>10) som ikke har haft utilstrækkelig effekt af optimeret lokalbehandling og én systemisk behandling, eller ikke er kandidater til de øvrige systemiske behandlinger.

Behandling med JAK-hæmmere (JAKi) til patienter med moderat til svær AD (baricitinib, abrocitinib, upadacitinib) er underlagt regler fra medicinrådet (1).

DOSERING:

Abrocitinib: startdosis er 200 mg 1 gang dagligt. For ældre ≥ 65 år er den anbefalede dosis 100 mg 1 gang dagligt.  

                

Upadacitinib: startdosis er 15-30 mg 1 gang dagligt. For børn/unge > 12 år samt ældre ≥ 65 år er den anbefalede dosis 15 mg 1 gang dagligt.  

 

Baricitinib bruges kun i specielle tilfælde hvis de andre ikke kan bruges da det er mindre effektivt til atopisk dermatitis: startdosis er 4 mg 1 gang dagligt hos voksne. For ældre ≥ 75 år er den anbefalede dosis 2 mg 1 gang dagligt.  

 

Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, der ikke har udvist respons efter 12 ugers behandling.

 

JAKi kan bruges med eller uden topikale kortikosteroider eller topikale calcineurin-hæmmere.

VIRKNING:

Janus kinaser er enzymer, der intracellulært overfører signalering fra celleoverfladereceptorer for flere cytokiner og vækstfaktorer bla. involveret i hæmatopoiese, cellevækst og –differentiering samt cellulær cytokinfrigivelse. Sidstnævnte har betydning for at JAKi kan dæmpe overaktive inflammationsprocesser som f.eks. ved AD.

Baricitinib er en reversibel hæmmer af overvejende JAK 1 og 2, mens upadacitinib/abrocitinib primært hæmmer JAK 1.

Maksimal plasmakoncentration nås efter 0.5-4 timer, og plasmahalveringstid er ca. 5-12 timer. Immunologiske effekter kan dog vedvare i 2-6 uger, efter at lægemidlet er seponeret.

BIVIRKNINGER (meget almindelige og almindelige):

Baricitinib: øvre luftvejsinfektioner, hoste, kvalme, feber/influenzalignende symptomer, lymfopeni/neutropeni, herpes zoster, forhøjet ALAT/ASAT, forhøjet CK, vægtøgning, hyperlipidæmi, urinvejsinfektion, follikulitis og acne/udslæt.  

Abrocitinib: kvalme, abdominalsmerter, opkastning, herpes zoster, herpes simplex, forhøjet CK, svimmelhed, hovedpine og acne.

Upadacitinib: øvre luftvejsinfektioner, lymfopeni/neutropeni, hyperlipidæmi, vægtøgning, akne, herpes zoster (i højere grad japanske patienter), influenzalignende symptomer, urinvejsinfektioner, hoste, kvalme, udslæt, forhøjet ALAT (≥ 3 x øvre normal grænse) og CK (>5 x øvre normal grænse)

KONTRAINDIKATIONER:

  • Aktiv TB eller aktive alvorlige infektioner.
  • Graviditet og amning
  • Svært nedsat leverfunktion (Child Pugh score C)

 

FORSIGTIGHEDSREGLER

  • JAKi bør kun anvendes til følgende patienter, hvis der ikke findes egnede behandlingsalternativer:
    • patienter > 65 år
    • patienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom (såsom blodprop i hjertet eller slagtilfælde)
    • patienter med rygeanamnese og
    • patienter med øget risiko for kræft.

 

  • Svært nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance <30 ml/min).
  • Immundefekt.
  • Forsigtighed ved tidligere dyb venetrombose, samt forhøjede lipider samt DVT/LE hos 1. gradsslægtningen.
  • JAKi bør anvendes med forsigtighed til patienter med risikofaktorer for blodpropper i lungerne og i dybe vener (venøs tromboemboli, VTE). Dosis bør reduceres hos risikopatienter hvis det er muligt.
  • Pausering kan være nødvendig ved alvorlig infektion eller unormale laboratorieværdier, se produktresumé.
  • Behandlingen bør bl.a. afbrydes, hvis neutrofiltallet (ANC) er < 1 x 109 celler/l.
  • Gentagende Herpes virusinfektioner
  • Forsigtighed ved aktive, kroniske eller tilbagevendende infektioner.
  • Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C.
  • Vaccination med levende vaccine bør undgås under behandling.
  • Gastrointestinal perforation er rapporteret. Kendt divertikulose og tidligere divertikulit er risikofaktorer.
  • Lipidparametre bør vurderes ca. 8-12 uger efter behandlingsstart.
  • Lymfom og andre maligne sygdomme er observeret hos patienter behandlet med JAKi.

 

INTERAKTIONER:

Der er mange interaktioner med JAKi man bør derfor inden opstart tjekke i produktresume, interaktionsdatabasen og/eller promedicin.

FORUNDERSØGELSER:

Før start kontrolleres Hgb, leukocytter og diff., trombocytter, ALAT, kreatinin, albumin, CRP, lipidprofil (total-kolesterol, LDL, HDL og triglycerider), hepatitis A, B og C, HIV 1+2, Quanteferontest (TB). Blodprøverne bestilles som ”JAK-forprøver”.

Spørg til om pt. har haft skoldkopper og hvis ikke tages anti-VZV titre.

Evt. rtg. af thorax.

Følgende spørgeskemaer og vurderinger fortages: EASI, DLQI, POEMS, VAS-kløe og -søvn.

Patienten anbefales at følge screeningsprogrammet for cervixcancer og blive vaccineret for sæsonbetinget influenza.

Vaccinationer bør generelt gives før opstart af immunsupprimerende behandling, hvor effekten er bedst, men skal ikke forsinke opstart af behandling med JAK-hæmmer. Der må ikke gives vaccination med levende vacciner, når patienten er i immunmodulerende behandling.

KONTROLUNDERSØGELSER:

I forbindelse med opstart bestilles:

  1. blodprøver til 4 og 8 uger efter opstart: Hgb, leukocytter og diff., trombocytter, ALAT, kreatinin, albumin og CRP (bestilles i SP som ”JAK-kontrol start (hver 4. uge x 2)”)

og

  1. blodprøver til 12 uger efter opstart: Hgb, leukocytter og diff., trombocytter, ALAT, kreatinin, albumin, CRP og lipidprofil (bestilles i SP som ” JAK-kontrol 3 mdr”)

Herefter bestilles blodprøver hver 3. måned (”JAK-kontrol 3 mdr”)

Der anbefales klinisk kontrol efter 4 uger og 12 uger. Først efter 12-16 uger vurderes behandlingseffekten. Patienter med EASI75 vurderes som værende gode respondere og forsætter behandling, patienter med EASI50 og samtidig fald i DLQI med 4 point vurderes som delvis respondere forsætter, men vurderes igen efter 3 mdr.

Patienten ses derefter ca. hver 3. måned. Ved alle kontrolbesøg udfyldes følgende: EASI, DLQI og POEMS, VAS-kløe og -søvn.

UNDER BEHANDLINGEN:

Undgå levende vacciner, anvend solbeskyttelse. 
Nedsat respons på dræbte vacciner, data mangler.

Ved elektive operationer: 1 uges pause før og efter indgrebet (data mangler)

Behandlingen bør overvejes afbrudt/pauseret ved neutrofile <1,0 E9/L, lymfocytter < 0,7 E9/L, Hgb < 8,0 g/dL eller ved mistanke om behandlingsinduceret leverskade.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Alle læger i Hudsygdomme, klinik 1 har ansvar for at kende den vejledning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag