Læger og sygeplejersker i Klinik for allergi. Formålet er at definere adrenalinberedskabet under procedurer der rummer risiko for anafylaksi samt at definere ansvar og kompetancer.
Anafylaksi defineres som en "hurtigt indsættende, generaliseret, potentielt livstruende og oftest uventet overfølsomhedsreaktion, der oftest omfatter flere organsystemer". I Klinik for allergi udsættes en del af patienterne for potentielle og kendte allergener i forbindelse med udredning og behandling for allergi og flere procedurer (provokationer og immunterapi) har derfor en forventet relativt høj risiko for udvikling af anafylaksi.
Indikation
Tidlig behandling med adrenalin er den vigtigste behandling (livreddende) ved anafylaksi. Adrenalin gives dybt intramuskulært i lårmuskel ved mindste mistanke om begyndende anafylaksi (se instruks om Anafylaksi).
Ansvar for administration
Alt plejepersonale i klinikken, dvs. sygeplejersker, kliniske assistenter og læger er forpligtet til uden tøven at administrere adrenalin til en patient med tegn på anafylaksi. Sygeplejersker har en delegeret ordinationsret til at give intramuskulær adrenalin i situationer, hvor en læge ikke er umiddelbart tilgængelig (arbejder under klinikledelsens ansvar).
Opbevaring
Adrenalin autoinjector 0,3 mg til voksne, og 0,15 mg til børn under 25 kg opbevares i akutbord i alle akutrum inkl. DAAC rum. I immunterapi-rum findes kun adrenalin autoinjector til voksne. Ekstra adrenalin autoinjector i begge doseringer findes i medicinrum. I akutborde findes desuden æsker med adrenalin 1mg/ml til brug ved behov for dosering udover primær behandling med adrenalin autoinjector. Adrenalin 1 mg/ml kan desuden optrækkes i 1 ml sprøjte og bruges som beredskab ved andre høj risiko procedurer som f.eks fødevare-anstrengelsesprovokation.
Standard beredskab
Priktest og lungeprovokation:
Undersøgelser som priktest, methacholin/mannitol og anstrengelsesprovokation for astma og andre fysiske provokationer (kulde, varme, tryk) samt body-box undersøgelser giver kun minimal risiko for anafylaksi, og ved behov for behandling bruges adrenalin autoinjector fra nærmeste akutrum eller medicinrum.
Udvidet beredskab
Provokationer:
Ved provokationer med fødevarer (inkl anstrengelsesprovokation) og lægemidler vil patienten ved begyndende reaktion blive ført til nærmeste akutrum hvor adrenalin autoinjector findes i akutbord. Alternativt hentes autoinjector fra nærmeste akutbord til det rum hvor patienten måtte opholde sig. Beredskab i form af adrenalin 1mg/ml optrukket 1 ml sprøjte kan desuden anvendes hvis lægen skønner det nødvendigt. (Dosering 0,3 mg til voksne, og 0,15 mg til børn under 25 kg.)
Immunterapi:
Før dagens opstart af immunterapi checker sygeplejerske/læge, at der ligger en adrenalin autoinjector i kurven på siden af køleskabet i immunterapi rummet.
Personalets kvalifikationer
Personale som varetager behandling af anafylaksi bør være engageret og motiveret og optræde professionelt. Uddannelsen af sygeplejersker og læger omfatter både teoretiske og praktiske aspekter af behandlingen. Den praktiske viden opnås ved at følge behandlingen (mester - lærlinge princippet) i en passende lang periode, dvs. indtil fortrolighed med behandlingen er erhvervet. Ved introduktion af nyt personale udpeges en ansvarlig for oplæringen, som skal sikre at nyt personale “mestrer” de praktiske aspekter, som omfatter:
• Identifikation af patienter med kliniske symptomer på begyndende anafylaksi
• Alarmering ved anafylaksi
• Behandling og observation af patienter med anafylaksi
• Udfyldelse af “anafylaksi-obs-skema”
Sikkerhedsudstyr & -procedurer
Akutudstyr og funktion af dette kontrolleres 1 gang månedligt af sygeplejerske, som har fået uddelegeret denne funktion. Der føres signeret log-bog over kontrollen. Ansvar for opfyldning efter brug ligger hos den læge/sygeplejerske som har benyttet akutbordet.
Allergenprovokation og immunterapi udføres kun ved tilstedeværelse af både sygeplejerske og læge. De i procedurevejledning for Type-I fødevare- og Lægemiddelprovokationer og Allergen-specifik immunterapi anførte sikkerhedsprocedurer skal følges, dvs. kontrol af adrenalin autoinjector, identifikation af patient, vurdering af patientens kliniske tilstand og aktiv observation af patient i den for undersøgelsen relevante minimumstid, samt information om ikke at forlade klinikken i observationsperioden og forholdsregler ved toiletbesøg.
Læger i Klinik for allergi er ansvarlige for
Sygeplejersker i Klinik for allergi er ansvarlige for