Akut kritisk nyfødt/Akut fødsel/Akut ustabil gravid eller barslende/Gravid traumepatient i Akutmodtagelsen, Herlev matrikel

Formål

At sikre et standardiseret og optimeret tilkald af alle relevante kompetencer ved akut kritisk syge nyfødte, akutte fødsler, akut syge gravide eller barslende samt gravide traumepatienter i Akutmodtagelsen, Herlev matrikel.

Tilbage til top

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen anvendes af sundhedspersonale på Herlev matrikel, når akut kritisk syge nyfødte, akut fødende, akut syge gravide eller barslende, samt gravide traumepatienter indbringes i Akutmodtagelsen.

Tilbage til top

Definitioner

Nyfødt barn: < 24 timer efter fødsel

Gravide og barslende defineres i denne sammenhæng med gestationslængde >20+0 uger og indtil 6 uger efter fødsel.

Ustabil gravid: Svarende til alarmkald, hvor triageringen er  rød.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Der er fire kliniske scenarier, som kan optræde enkeltvis, samtidigt eller i forlængelse:

  1. Akut kritisk syg nyfødt
  2. Akut fødsel
  3. Akut ustabil gravid eller barslende
  4. Gravid traumepatient

Den koordinerende sygeplejerske fra ortopædkirurgisk (8-2024) i Akutmodtagelsen tager stilling til hvilken kategori meldingen dækker og kalder det relevante team (nyfødt akut team el. obstetrisk akut team) eller tilkalder relevante enkeltpersoner (fx fødejordemoder eller obstetrisk vagthavende). Se tekst nedenfor og flowchart i bilag.

1. Akut kritisk syg nyfødt:

Når akut kritisk syge nyfødte meldes eller indbringes i Akutmodtagelsen, aktiverer den koordinerende sygeplejerske kaldet Nyfødt Akutteam (tidl. Dårlig nyfødt) via 2222. 

Herefter modtager Nyfødt Akutteamet alarmen:

###TABEL_1###

*Ved traume bruges alarmstue 3 (Rum 1.87).

Flowchart

  • Barnet modtages som udgangspunkt på alarmstue 2 (rum 1.83 plads 2) i akutmodtagelsen og forbliver her til stabilisering. (Ved traume bruges alarmstue 3, rum 1.87). Sechersbord kobles til søjlen tættest på rummet med CT skanneren. Dette gælder både på alarmstue 2 og 3.
    • Pædiatrisk mellemvagt samt neonatal/pædiatrisk bagvagt går direkte til alarmstuen.
    • Neonatal sygeplejerske medbringer neokommode til alarmstuen,
    • Ansvarshavende sygeplejerske i børnemodtagelsen  sørger straks for transport af det mobile sechersbord med  monitoreringsenhed til alarmstuen samt er ansvarlig for at tilkoble sechersbord til ilt/atm og sug i søjlen.

Personale fra Akutmodtagelsen henter Nyfødt Akutteam bakken i skab 5 og stiller den frem der hvor barnet forventes modtaget (alarmstue 2 el. 3 eller anden stue). I akutmodtagelsen findes et væghængt puslebord på alarmstuerne 2 og 3 og en Nyfødt Akutteam bakke i Skab 5 som indeholder neonatalt akutudstyr.  Ved alarmering af Nyfødt Akutteam hentes bakken der anvendes indtil Sechersbord og neokommode ankommer.

Ved behov for flytning af den nyfødte til neonatalafsnittet ringes til afdelingsjordemoderen på fødegangen mhp. rekvirering af transportkuvøsen.

2. Akut Fødsel:

Når mor indbringes, eller forventes indbragt, til Akutmodtagelsen i forstående fødsel, tilkaldes fødejordemoder af koordinerende ortopædkirurgisk sygeplejerske (8-2024) via koordinerende afdelingsjordemoder på 8-9901. Jordemoder medbringer fødebakke og blødningskasse fra fødegangen. Jordemoder tager stilling til om obstetrisk vagthavende, obstetrisk akutteam og/eller nyfødt akutteam skal tilkaldes, hvis ikke disse allerede er tilkaldt.

Hvis fødsel er nært forestående, skal jordemoder vurdere om der er behov for tilstedeværelse af pædiatrisk mellemvagt. Hvis det er tilfældet, fx ved mistanke om potentiel kompliceret forløsning/påvirket barn, kaldes Nyfødt Akut Team.

I Akutmodtagelsen findes et væghængt puslebord på alarmstuerne 2 og 3 og en nyfødt akutteam bakke i Skab 5 som indeholder akutudstyr indtil Sechersbordet ankommer. 

3. Akut ustabil gravid eller barslende:

Den tværfaglige håndtering er helt afhængig af symptomer og differentialdiagnoser. Stabil gravid kan flyttes til  fødemodtagelse/Akutmodtagelsen for gravide til vurdering. Stabil barslende kan flyttes til gynækologisk modtagelse på G115 til vurdering. Dårlig/ustabil gravid eller barslende forbliver i Akutmodtagelsen indtil overflytning til anden afdeling er afklaret mellem obstetriker og anæstesiolog, og anden relevant kliniker, på baggrund af den kliniske tilstand. Målet er at den gravide er flyttet inden for 1 time, som andre alarmkaldspatienter. Ved ustabil gravid eller fødende i Akutmodtagelsen tilkaldes obstetrisk akut team via 2222.

4. Gravid traumepatient

Koordinerende ortopædkirurgiske sygeplejerske (8-2024) i akutmodtagelsen tilkalder relevante teams, via "Traume" kald og "Obstetrisk akut team" kald. Her er pædiater typisk ikke relevant at tilkalde og kun efter forudgående obstetrisk vurdering.

Nyfødt akutteam

82421            Anæstesilæge mellemvagt alle dage hele døgnet

82221            Anæstesibagvagt i vagtperioden mellem 15 - 08 samt hele døgnet i weekender og helligdage

82115            Anæstesisygeplejerske

82631            Obstetrisk forvagt (teamleder for mor)

82176            Pædiatrisk mellemvagt (teamleder for barn)

81212            Neonatal bagvagt (hverdage 8 - 16)

89693            Pædiatrisk bagvagt (hverdage 16-08 samt weekender og helligdage)

89901            Afdelingsjordemoder

81320            Neonatalsygeplejeske

89996            Ansvarshavende i Børnemodtagelsen (kun ved kald til Akutmodtagelsen)

Obstetrisk akutteam

82221            Anæstesibagvagt i vagtperioden mellem 15 - 08 på hverdage samt hele døgnet på weekender og helligdage

82421            Anæstesilæge mellemvagt

82115            Anæstesisygeplejerske

82631            Obstetrisk forvagt

89631            Obstetrisk bagvagt

89901            Afdelingsjordemoder

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Områdeledelsen har ansvaret for, at personalet er bekendt med indholdet i instruksen.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og efterleve gældende vejledning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag