Trombolysebehandling ved apopleksi

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

OBS: Instruksdelen kører en testperiode indtil maj måned, hvor arbejdsgangene vil blive evalueret.

 

Denne instruks henvender sig til, og skal efterleves af det tværfaglige team, som involveres i et patientforløb, hvor der er mistanke om udvikling af apopleksi, og hvor der skal

  • Afklares om pt. er egnet til trombolysebehandling.
  • Opstartes trombolysebehandling.

De udredende og behandlende afdelinger er:

  • Anæstesiologisk afdeling (Akutmodtagelse, Anæstesi og Intensiv)
  • Diagnostisk Enhed (Røntgen og Centrallaboratoriet)
  • Medicinsk Afdeling

Instruksen indeholder handlingsanvisninger vedrørende modtagelse af patient med apopleksi, som skal udredes med henblik på trombolysebehandling.

Instruksen indeholder handlingsanvisninger til den initiale behandling og pleje, som skal ydes til den patient, der findes egnet til at modtage trombolysebehandling.

Definitioner

Behandling af akut apopleksi med symptomvarighed ≤ 4,5 timer med iv. Alteplase (Actilyse®).

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Trombolysevagterne:

  • ulige datoer fra kl. 08.00 til 07.59 næste dag, tlf.: ###TELEFON### (RH)
  • lige datoer fra kl. 08.00 til 07.59 næste dag, tlf.: ###TELEFON### (BBH)

EVT-vagt (RH): 3545-0688

Blødningsvagt (RH): ###TELEFON###

1. Inklusionskriterier

  • Pt med akut iskæmisk hjerneinfarkt og målbart fokal neurologisk deficit, som i det væsentligste er selvhjulpne.
  • Trombolysen skal startes <4,5 timer efter symptomdebut.
  • Tidsvinduet for EVT er 6 timer (op til 24 timer i udvalgte patienter, basilaristrombose 12 timer). Trombolysen skal starte så hurtig som muligt. Time is brain.
  • Wake-up stroke (stroke med ukendt debut), hvor MR viser DWI-FlAIR mismatch.

Obs.

  • Patienter med kontraindikationer til iv-trombolyse, som i det væsentligste er selvhjulpne, mRs 0-2) kan komme i betragtning for EVT-behandling (hvis der påvises storkarsokklusion, NIHSS ≥ 6).  EVT-behandling skal starte så hurtig som muligt.
  • Patienter i Dagibatran (Pradaxa®) kan får antidot Praxbind (5 g iv. som 2 på hinanden følgende infusioner á 2,5 g, indgivet over 5-10 minutter eller som bolusinjektion.
  • Patienter med wake-up stroke/stroke med ukendt debut kan være kandidater til revaskulariserende behandling (trombolyse eller EVT), se arbejdsgangen under punkt C).
  • ABC-ustabile patienter skal stabiliseres i akut modtagelsen inden CTC.
  • I tilfælde af hjertestop på hospitalet om natten (identisk behandlingsteam) bliver pt modtaget i akut modtagelsen.

 

2. Kontraindikationer

Absolutte

  • CT-skanning viser blødning eller infarkt sv.t. mere end 1/3 af MCA-gebet
  • Koagulationsparametre:
    • Marevan/Marcumar med INR >1,7. Trombolysebehandling kan gives hvis INR ≤1,7
    • Heparin med aPTT >46 s, LMWH terapeutisk dosis 24 timer
    • NOAK i de sidste 48 timer
    • Trombocytter <100 x109/l
  • Behandlingsrefraktær hypertension >185/110 mmHg
  • Manifest eller nylig alvorlig blødning
  • Symptomer suspekt for SAH
  • Bakteriel endokarditis
  • Aortadissektion

Relative

  • Der gøres i alle tilfælde en samlet vurdering af den kliniske tilstand overfor en afvejning af blødningsrisiko versus mulig behandlingsgevinst.
  • Tidligere stroke inden for de seneste 4-6 uger, afhængigt af størrelsen på dette
  • Tidligere primær ICB (omfatter ikke hæmorrhagiske infarkter eller tidl. clipset/coilet SAH
  • Intrakraniel/spinal kirurgi, svært hjernetrauma de seneste 12 uger
  • Kendt hæmorrhagisk diatese som alvorlig leversygdom (inkl. leversvigt, oesophagusvaricer), aktiv cancersygdom med blødningsrisiko, koagulopati, dialyse (hvis forlænget aPPT). Omfatter ikke lavdosis heparin, enkeltstof ASA/clopidogrel, kombinationsbehandling ASA/Clopidogrel.
  • Større operation, mindre operation i indre organer (dyb biopsi), trauma de sidste 4-6 uger
  • Mindre operation eller biopsi indenfor 10 dage
  • Svær hypoglykæmi <2,7 mmol/l, svær hyperglykæmi > 22mmol/l
  • Dementia, nedsat funktionsniveau, nedsat livsforventning – individuel afvejning
  • Mistanke om at symptomerne er udløst af migræne, multiple sklerose, Todds fænomen, anden neurologisk lidelse eller funktionel tilstand.
  • Gravide, børn/unge: kan behandles-samme dosis ud fra vægt, ikke evidensbaseret.

A. Arbejdsgang ved præhospital melding, kendt debuttidspunkt (OBS: arbejdsgang ved intrahospital melding beskrives under punkt B, arbejdsgang ved ukendt debut beskrives under punkt C)

 

B. Arbejdsgang ved intrahospital melding

 

C. Arbejdsgang ved præhospital melding, akut cerebral iskæmi med ukendt debut (herunder wake-up stroke)

 

Ansvar og organisering

Den enkelte læge og sygeplejerske er personligt ansvarlige for efterlevelse af instruksen.

Ansvaret for instruksens ordlyd og indhold påhviler specialeansvarlig overlæge samt adm. ovl. for medicinsk afdeling

Ansvaret for implementering af instruks samt relevant undervisning af personale på de udredende og behandlende afdelinger påhviler: Afd.lægen og adm. Ovl. for med. afdeling. Dette i samarbejde med afd.sygeplejerskerne på de involverede afdelinger.

Hvis ITA ikke har fysisk plads eller personaleressourcer - se Actionscard Trombolyseberedskab.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi

Version 2, revideret udgave februar 2016, Dansk Selskab for Apopleksi  

Tilbage til top

Bilag