Overfaldsalarm

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formål er at personale på BoH, kender alarmprocedure vedrørende overfaldsalarm i forbindelse med vold eller trusler om vold.

Samt at receptionen, til enhver tid, hurtigt og præcist, kan håndtere en overfaldsalarm fra andre afdelinger.

Sikre at personale i Receptionen selv er sikret hjælp ved overfald.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen er gældende for al personale på Bornholms Hospital.

Tilbage til top

Definitioner

På Bornholms Hospital anvendes arbejdstilsynets definitioner.

Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele.

Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller i form af tegninger.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Overfald fra medarbejdere ude på hospitalet meldes til Receptionen:

1. Alle ansatte på BoH kan melde overfald til Receptionen via alarmtelefon 2222

  • Opgiv navn og hvor du befinder dig.
  • Meld overfald.

Vagthavende i Receptionen kalder politi via APL-telefon.

Derefter orienteres portør

 

2. Vagthavende personale der bærer dect med overfaldsknap.

  • Aktiver overfaldsknap med et langt tryk på den røde alarmknap
  • Overfaldsalarmen vil komme på Receptionens skærm med alarmsystem - med både billede og lyd
  • Dect ringer automatisk op til reception, som nu kan høre, hvad der sker.
  1. Vagthavende i Receptionen tilkalder først politi via APL-telefon. (Bemærk at politi vil blive sendt til det sted på hospitalet, hvor alarmen blev afsendt. Dette sted spores – i en radius af 30 meter, via basestationerne til dect systemet.)
  2. Derefter orienteres portør
  3. Dernæst ringer receptionen tilbage til afdelingen mhp. at informere øvrige kolleger i afdelingen. Der oplyses fra hvilken base, alarmen kommer. Der ringes max til to afdelingsnumre.

(Bemærk afdelingsledelse er ansvarlig for ophængning af kort med baser indtegnet, samt at medarbejderne har kendskab til baseinddelingen)

Afdelings-numre, som receptionen ringer til:

SA1: 71212, 71083

SA2: 71122, 71057

ASA: 71452, 71451

  

3. Personbårne alarmsendere i Akutmodtagelse

  • Det er  besluttet at alt personale, med fast tilstedeværelse i  Akutmodtagelsen, bærer personbåren alarmenhed(Sygeplejersker, læger, lægesekretærer, rengøringspersonale samt evt. studerende/elever). Derudover også laboranter/bioanalytikere med patientrettede opgaver i Akutmodtagelsen.
  • Ved vagtens begyndelse fremfindes en alarmenhed, og på denne foretages en formaliseret test via dén testenhed, som er ophængt i printerrummet bagved lugeområdet i Akutmodtagelsen. Vejledning forefindes ved test-enheden
  • Ved behov for kollega – og/eller politihjælp, aktiveres alarmsenderen ved et tryk på midten af senderen(se vejledning i printerrummet)
  • En højlydt alarmlyd aktiveres i hele Akutmodtagelsen, og på både stue-displays og gangdisplays, vil man kunne orientere sig i, hvorfra alarmen udgår
  • I Receptionen vil et display signalere hvor i Akutmodtagelsen alarmen er udløst fra og en alarm vil lyde – Receptionen  kontakter politiet via APL-telefonen
  • Såfremt politiet ikke kan møde op umiddelbart efter opkald, forsøger Receptionen at ringe retur til Akutmodtagelsen med denne besked
  • Når politiet er aktiveret, ringer Receptionen til portør
  • Aktive alarmer afstilles på test-enheden i printerrummet
  • Alarmsenderen lægges tilbage i printerrummet, når vagten afsluttes
  • Det er den lokale CIMT on-site-enhed som servicerer alarmsenderne og skifter batterier efter behov.

 

Overfaldsalarm fra Receptionens personale

  • Til vagthavende portør
    • via overfalds-trykknap i receptionen
    • Vagthavende portør går til Receptionen og/eller indkalder politi via 112. 
  • Til Akutmodtagelsen
    • Via rød alarmknap på display i kaffestuen, som både i Akutmodtagelsen og Reception, melder alarm på displayet og dertil afgiver lyd. Akutmodtagelsens personale skal hurtigst muligt tilkalde politi via APL-telefonen og efterfølgende alarmere vagthavende portør. Der kan, af patientsikkerhedsmæssige grunde, opstå en forsinkelse i alarmering af politi, hvis der samtidigt med udløsning af alarmen, er pågående livreddende behandlinger i gang i Akutmodtagelsen. Personalet i Akutmodtagelsen vil da forsøge at kontakte portør hurtigst muligt mhp at de får alarmeret politiet.                                                             
  • Til politi
    • Receptionen har 2 alarmtelefoner med APL-linjer, som kan aktiveres hvis muligt.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ledere:

  • Er ansvarlige for at personale bliver bekendtgjort med alarmeringsprocedure.

Personale:

  • Alt personale på Bornholms Hospital er ansvarlig for kendskab til aktivering af overfaldsalarm.
  • Personale i Akutmodtagelsen anvender personbårne alarmsendere, som udløser alarm via displays og dertil afgiver lyd, hvilket sker i såvel Akutmodtagelsen som Receptionen.

Receptionen:

  • Receptionen udlåner dect med alarmknap ved situationer med utryghed på afdelinger (Forudbestemt personalegruppe tildeles dect med overfaldsknap)
  • Ved SOS alarmkald via dect system kommer der ”pop up” billedet på Receptionens pc- skærm. Her står der, hvem der har aktiveret alarmknap, og hvilken base de er nærmest.
  • Receptionen har kort over hospitalet, hvor alle baser er indtegnet. Disse kort findes frem og fremvises til politiet ved ankomst.
  • Alarmtelefon med APL-linje til politi, forefindes i Akutmodtagelsen og Receptionen.
  • Receptionen sender alarm til vagthavende portør via trykknap alarm i Receptionen.

Portører:

  • Ved alarm bliver portør orienteret om hændelse. Portøren ankommer så hurtigt som muligt (Efter kl. 15.00 er der kun 2 portører på hospitalet, og kun en portør fra kl. 23.00.)
  • Ved ankomst vil portør vurdere muligheder for assistance og i samarbejde med det øvrige personale iværksætte afhjælpning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag