Alle sengeafdelinger og ambulatorier på Bornholms Hospital.
Den palliative indsats har tilmål at fremme livskvaliteten hos patienter og pårørende, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation/diagnosticering og omhyggelig vurdering og behandling af smerter og andre problemer af fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.
WHO´s definition præciserer yderligere, at den palliative indsats:
Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces
Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens proces
Integrerer omsorgens psykiske og åndelige aspekter
Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil dødens indtræden
Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet
Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt
Har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb
Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger/indsatser, som udføres med henblik på livsforlængelse, som f.eks. kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer
1. Basal palliativ indsats
Den basale palliative indsats er målrettet mennesker med afgrænsede palliative behov inden for få problemområder. Indsatsen kan indgå integreret i den anden pleje og behandling, der tilbydes. Basal palliativ indsats ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats varetages på sygehusafdelinger, i kommunerne (i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og i plejeboliger) samt i almen praksis og den øvrige praksissektor (fx psykologer og fysioterapeuter).
Den specialiserede palliative indsats er målrettet mennesker med palliative behov af en høj sværhedsgrad inden for de enkelte problemområder og med flere sammenhængende problemområder. Den specialiserede palliative indsats ydes af fagpersoner i de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave f.eks. palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospices. Den specialisede indsats kan foregå under indlæggelse, ambulant, i patientens hjem/plejebolig eller på en sygehusafdeling (via palliativt team i Afsnit for Lindrende behandling).
Den palliative indsats forudsætter viden og indsigt, samt mulighed for at skabe de nødvendige rammer for indsatsen, specielt den nødvendige tid og ro til opgaven.
Den palliative indsats på basalniveau skal sikre:
Behandling har sygdomskontrol/livsforlængelse, rehabilitering og livskvalitet som mål
Samtale med patient og pårørende om sygdommens konsekvenser og fremtid
Vurdere behov og initiere relevant hjælp og støtte til patient og pårørende
Interventionerne har udelukkende lindring og livskvalitet som mål
Overvej relevansen af blodprøver og undersøgelser
Samtale med patient og pårørende om tilstanden, det lindrende behandlingssigte og fremtiden
Stillingtagen til livsforlængende interventioner, såsom genoplivning, intensivbehandling, sondeernæring, væsketerapi etc.
Samtale med patient og pårørende om, at man betragter patient som uafvendeligt døende
Give patient og pårørende mulighed for at udtrykke, hvad der er vigtigt for dem for eksempel ønsker, følelser, værdier, tro og holdninger
Skabe rammer for at pårørende kan være hos patienten, for eksempel overnatningsmuligheder og forplejning
Informere patient og pårørende om behandlingsniveau
Peroral medicin seponeres
Ordiner relevant subkutan medicin mhp. symptomlindring
At den døende lindres fysisk, psykisk og eksistentielt
At livets afslutning bliver fredelig og værdig
At mindet om dødsprocessen bliver så positivt som muligt for de efterladte
Øget træthed
Nedsat fysisk aktivitet og tiltagende sengeleje
Nedsat interesse for hvad der sker i omgivelserne
Nedsat interesse og behov for mad og drikke
Svært ved at synke
Kan i princippet være alle former for behandling, som bliver tilbudt en palliativ patient. Typiske eksempler er antibiotika ved infektioner, blodtransfusioner og anden medicinsk behandling. Hvad der betragtes som livsforlængende afhænger af, hvor nært man mener, at døden er.
Når døden er nært forstående, vil det også være et spørgsmål, hvor meget smertestillende eller angstdæmpende medicin, der skal gives. Som udgangspunkt forsøger man at holde terminale patienter smertefrie – også selvom en del smertestillende medicin kan forkorte livet hos patienter, når det bliver givet i høje doser.
Retningslinjer for sundhedsprofessionelle:
Beslutning om livsforlængende behandling skal træffes ud fra en medicinsk og sundhedsfaglig helhedsvurdering i forhold til, hvad man skønner, er til patientens bedste, og hvad patienten selv ønsker
Det er den behandlingsansvarlige læges pligt at sikre sig, at livsforlængende behandling er til gavn for patienten, og at bivirkninger står i forhold til den nytte patienten har af behandlingen. Det er en lægelig beslutning at give livsforlængende behandling, og ingen kan pålægges at give at give en behandling, der er udsigtsløs eller fagligt uforsvarlig
Patientens ønsker skal i videst muligt omfang følges, og foreligger der et behandlingstestamente, skal dette respekteres
Med et livstestamente bestemmer patienten om han vil modtage livsforlængende behandling ved alvorlig sygdom og ikke længere er i stand til at træffe beslutningen. Patienten bestemmer om pårørende får det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.
Behandlingstestamentet er juridisk bindende og udfyldes af patienten selv på (sundhed.dk). I behandlingstestamentet kan patienten bestemme i 3 specifikke situationer:
Hvis lægerne vurderer, at døden er nært forstående
Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk eller mentalt
Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med alvorlige og stærke smerter
Behandlingstestamentet erstatter det tidligere livstestamente som kun var vejledende for sundhedsprofessionelle.
Den palliative indsats er kompleks, den døendes og de pårørendes behov er mange og et tilfredsstillende forløb forudsætter en tværfaglig indsats. Derfor skal afdelingen hurtigt tage stilling til:
Personaler (en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske), som har ansvaret for kontinuitet, opfølgning og aftaler i forhold som vedrører patienten
Kontaktlæge og kontaktsygeplejerske informerer patient og pårørende om situationen (prognose, symptombehandling, bivirkninger, palliative tilbud, etc.)
Den terminale patient indlægges på en enestue
Pårørendes ønske om plejeorlov formidles til hospitalets socialrådgiver af plejepersonalet.
Pårørende skal - i det omfang den døende ønsker det - involveres i den palliative periode med professionalisme, nærvær og respekt.
Socialrådgiveren på Bornholms Hospital kan altid kontaktes med henblik på støtte og rådgivningsmuligheder.
Planlægning af indsatsen:
Indsatsen planlægges i dialog med pårørende og også gerne patienten. I en samtale afdækkes patientens og de pårørendes ønsker om inddragelse og involvering i forløbet, så opgaver og ansvar kan fordeles
Afdækning af de pårørendes informationsbehov, for eksempel om sygdommen, patientens tilstand, hvad de kan forvente der sker og hvordan de bedst hjælper med at forvalte patientens pleje
Støtte til og facilitering af kommunikationen, afhængig af patientens og pårørendes oplevelse kan der være behov for at støtte kommunikationen mellem patient og pårørende om sygdommen, dens betydning og påvirkning samt planlægningen af livets afslutning.
12.1 Læge
12.2 Plejepersonale:
Det skal dokumenteres i lægejournalen:
Det er de kliniske ledelser ansvar, at vejledningen implementeres.