Fatigue hos kræftpatienter i palliativ fase

At afdække årsag(er) til fatigue og korrigere det mulige samt lindre den palliative patients træthed med henblik på at fremme livskvalitet. Hvilket vil øge patientens mulighed for at kunne deltage i sociale sammenhænge, som besøg, fødselsdage, højtider etc.

Tilbage til top

Uhelbredeligt syge og døende patienter som er tilknyttet Afsnit for Lindrende Behandling:

• Indlagte patienter
• Ambulante patienter
• Patienter tilknyttet udgående palliativ funktion

Tilbage til top

Fatigue: National Consortium of Cancer Centers (NCCN) definerer cancer-related fatigue (CRF) som “ en vedvarende belastende subjektiv følelse af fysisk, psykisk, og/eller kognitiv træthed eller udmattelse, der er relateret til kræft og/eller kræftbehandling, som ikke er proportional med nylig aktivitet og som påvirker patientens vanlige funktion”.

 

For mennesker med specielle sygdomme f.eks. kræft kan træthed opleves som et kronisk og ubehageligt fænomen, der begrænser daglig aktivitet og vækker bekymring. Har en betydelig indflydelse på mennesket fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Op mod > 90 % af kræftpatienter i palliativ fase lider af fatigue.

Fatigue er det symptom, der har størst negativ betydning for hverdagen og livskvalitet og således et af de mest betydningsfulde kræftrelaterede symptomer, tæt korreleret til kakeksi, depression, søvnforstyrrelser, angst og smerter. Symptomet fatigue progrediere når sygdommen udvikler sig.

 

 Fatigue rummer tre forskellige hovedsymptomer:

1. Let træthed med nedsat kapacitet til at opretholde ydeevnen
2. Initiativløshed

Mental træthed med nedsat koncentrationsevne, hukommelsesproblemer, svigt og følelsesmæssigt labilitet

Tilbage til top

Årsager

Fatigue hos kræftpatienter er et komplekst multifaktorielt symptom, der yderst sjældent kan tilskrives en enkelt årsag og ofte har en multifaktorielt ætiologi. Endogene cytokiner produceret eller induceret af kræftcellerne, er sandsynligvis ansvarlige for mange af træthedens komponenter hos kræftpatienter. Derudover er komorbiditet, immobilitet og polyfarmaci potentielle årsager til kræftrelateret fatigue. Desuden bør underliggende årsager til fatigue undersøges f.eks.:

 

Fysiske:

• Kvalme og opkastning
• Anæmi
• Dehydrering
• Kakeksi, anoreksi
• Elektrolytforstyrrelser
• Infektion
• Hypoksi
• Nyre- eller leversvigt
• Søvnforstyrrelser
• Smerter

 

Psykiske:

• Angst
• Skyld
• Stress
• Depression/håbløshed

 

Sociale:

• Ændret social rolle/status
• Tab af netværk
• Tab af arbejdsliv

 

Eksistentielle:

• Meningsløshed
• Sorg/lidelse

Screening/anamnese

Patienten nedgraderer ofte fatigue, da de tror at den alene er relateret til deres kræftsygdom. Graden af fatigue vurderes ved udfyldning af EORTC PAL-skema.

 

NCCN-screenings spørgsmål kan være:

 

• Oplever du træthed? Hvis ja, hvor udtalt har trætheden været den sidste uge på en skala fra 1-10?
• Oplever du træthed som et problem?
• Hvilken indflydelse har trætheden på din hverdag?

Vurdering af intensitet:

• Konstant/periodisk
• Faktorer der øger/nedsætter følelsen af træthed
• Indflydelse på daglige aktiviteter

Farmakologisk Behandling

• Behandling af underliggende årsager (se afsnit årsager).
• Reducer/seponer om mulig ikke essentiel medicin.
• Prednisolon 25-50 mg dgl. mane. Revurder effekt løbende og læg plan for nedtrapning afhængig af vurderet restlevetid. Hvis der ikke registreres effekt inden for en uge, bør behandlingen seponeres. Generelt sjældne bivirkninger, hyppigst ses søvnproblemer, sløring af infektioner og eufori.

Psykostimulantia anvendes både ved fatigue og opioidinduceret sedation. Methylphenidat (fx Medikinet, Ritalin) er ikke et alternativ til steroid, begge stoffer kan benyttes sammen.

Methylphenidat kan både anvendes som daglig fast behandling eller som p.n. behandling.

• Fast behandling: 5 mg x 1 mane, hvis ingen bivirkninger kan øges til 10-20 mg x 2 dgl. kl. 08 + 14. Gives ikke senere på døgnet end kl. 14, da præparatet kan forstyrre nattesøvnen  
• Dosisøgning kan foretages ca. hver anden dag
• P.n. behandling: 5-10 mg max x 2, gives 30 min. før en vigtig begivenhed. P.n. behandling bør første gang gives en enkelt gang et par dage før patienten reelt har brug for Methylphenidat for at sikre sig, at der ikke er uhensigtsmæssige bivirkninger.
  Generelt sjældne bivirkninger, hyppigst ses indre uro/nervøsitet, søvnproblemer, mundtørhed, svimmelhed og hovedpine

Non-farmakologisk behandling

Psykosocial intervention:

 

• Dialog med patienten om fatigue, interesse og samtale er i sig selv en værdifuld intervention. Giv støtte i at skabe klarhed over aktiviteter, der giver energi og dem der øger fatigue samt prioritere aktiviteterne. Arbejde med at accepten af, at der ikke er det samme overskud. Opstille realistiske og kortsigtede mål. Fokusere på behov for hjælp fra familie, venner, eller hjemmepleje/hjemmesygeplejersken.
• Giv viden og information om fatigue

Der er evidens for nedenstående interventioner:

• Aktivitet – palliativ fysioterapi
• Massage/afspænding – palliativ fysioterapi
• Kognitiv terapi – samtaler ved kræftpsykolog
• Meditation, mindfullness – musikterapi
• Ernæring/væske
• Optimere søvnmønster

 

Der er ikke indikation for at følge anbefalinger på pro. Medicin om kontrol af blodtryk, puls og EKG før og under behandling med psykostimulantia heller ikke ved komorbiditet af hjertesygdom hos palliative kræftpatienter i palliativ fase.

Patienter med ikke-cancerrelateret fatigue bør vurderes individuelt.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

DMCG-PAL. Kliniske Retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer-Relateret Fatigue (CRF). Center for kliniske retningslinjer – Clearinghouse. 2016.

Pedersen, L. Fatigue. (red). Neergaard, M. A. m.fl. Palliativ medicin. 1. Udgave. København: Munksgaard, 2015.

Tilbage til top

 

Tilbage til top