BEREGNING AF TØRVÆGT I HÆMODIALYSE
Definition på tørvægt:
Den vægt hvor patienten er fri for:
1. Ødemer
2. Dyspnoe
3. Hypertension
4. Dialysebivirkninger
Fastsættelse af tørvægt:
Spørg patienten om dyspnoe
Spørg patienten om ødemer
Spørg patienten om vægttab
Undersøg patienten for ødemer
Undersøg hvor meget diurese patienten har
Undersøg hvor meget vanddrivende patienten får
Vej patienten
Mål blodtrykket
Giv et skøn over om patienten er overhydreret, normohydreret eller dehydreret.
Giv et skøn over væsketrækkets størrelse
Der findes ingen objektiv metode til bestemmelse af tørvægten. Fastsættelsen hviler derfor på et klinisk skøn. Kontrollér om patienten får vanddrivende samt hvor stor diuresen er. Hvis patienten ikke får maximal vanddrivende behandling, øges denne af lægen og effekt af det øgede medicin ses, inden hæmodialysesygeplejersken påbegynder væsketræk.
Ødemer:
Viser sig ved dejagtig hævelse, hvor fingertryk bliver stående. Væsken fordeler sig efter tyngdekraften og vil derfor hos en oppegående person findes på fødder, ankler eller crura og hos en sengeliggende person på ryggen og i flankerne. Hos dialysepatienter ses også ofte ødemer omkring øjnene. Sædvanligvis skal man være mere end 5% over sin tørvægt for at udvikle ødemer. Disse kan dog vise sig tidligere hvis serum albumin er lav.
Dyspnoe:
Første tegn på lungestase er dyspnoe, der ofte viser sig før stase og kan påvises ved stetoskopi. Hvis patienten kan ligge fladt ned og sove er sandsynligheden for betydende lungestase lille. Stasen kan påvises mere objektivt ved stetoskopi eller røntgen af thorax.
Hypertension:
Blodtryk > 140/90 mm hg.
Blodtrykket hos patienter uden nyrefunktion er meget afhængigt af væskevolumen i blodbanen. Hvis blodtrykket er højt vil patienten sjældent være i væskebalance eller underskud.
Målsætningen for væsketrækket er at reducere patientens startvægt så meget at blodtrykket er normalt uden brug af antihypertensive midler.
Hos patienter med hjerteinsufficiens kan blodtrykket være lavt trods overhydrering. De vil ofte have dyspnoe. Væsketrækket bedrer hjertets pumpefunktion, så blodtrykket stiger og dyspnøoeen aftager.
Dialysebivirkninger:
Udvikling af dialysebivirkninger i form af hypotension, dysæquilibrium eller muskelkramper kan være udtryk for væskeunderskud, men vil oftere være udtryk for at man har gjort tingene for hurtigt (væsketræk) eller for effektivt (carbamid).
Fastsættelse af væsketræk, tørvægt kendt:
Start blodtryk > 140/90 Husk at overvej om patienten har egendiusere og se på hvor meget vanddrivende der gives!
Træk 0,5 kg under tørvægten.
Fortsæt med at reducere patientens tørvægt med 0,5 kg pr uge til BT er velreguleret uden antihypertensiv medicin.
Hvis væsketrækket er større end 2 kg, tal med patienten om at reducere salt og væskeindtagelse.
Start blodtryk normalt Husk at overvej om patienten har egendiusere og se på hvor meget vanddrivende der gives!
Træk patienten til tørvægten.
Start blodtryk < 110/?? Husk at overvej om patienten har egendiusere og se på hvor meget vanddrivende der gives!
Træk patienten til tørvægten. Gennemgå medicinlisten for antihypertensiv medicin.
Tørvægt ukendt:
Start BT > 140/90
Undersøg patienten for tegn på overhydrering. Hvis ingen tegn til overhydrering, træk svarende til 2,5 % af vægten (målt eller anslået). Husk at overveje, om patienten har egendiurese.
Start blodtryk normalt
Træk svarende til 2,5 % af vægten (målt eller anslået). Husk at overveje, om patienten har egendiurese.
Start blodtryk < 110/??
Undersøg patienten for tegn på under eller overhydrering. Husk at overveje, om patienten har egendiurese.
Hvis ingen tegn på over eller underhydrering, træk svarende til 2,5 % af vægten (målt eller ønsket).
Start dialysen. Stil mod et væsketræk på 2,5 – 5 % af tørvægten. Husk at overveje, om patienten har egendiurese.
Konferer evt. med stuegangsgående læge.
Alle dialysemaskiner kan måle blodvolumenprocent. Raske kan tåle en ændring i blodvolumenprocent på ca 15% før blodtrykket falder. Tallet varierer for patienter i hæmodialyse og er afhængig af den enkelte patients hjertefunktion, karrenes reaktionsevne og hastighed af in-flow af væske fra intercellulærvæsken. For den enkelte patient, er den procentiske ændring i blodvolumen patienten tåler, ofte konstant fra gang til gang. Ved gentagne gange at dialysere patienten under kontrol af ændringen i blodvolumenprocent, får man gradvist en ide om hvor meget den enkelte patient kan tåle at trække i væske per dialyse og om tørvægten er korrekt.
Beregning af væsketræk på stabil patient:
Patienten vejes. Se tørvægten i SP.
Vægtdifferencen er lig med nettovæsketræk.
Eks:
Aktuelle vægt 68,5 kg
Tørvægt 66,0 kg
Nettotræk 2,5 kg
Væske til start/luk ex 0,3l * se nedenfor
Væskeindtagelse 0,5 l
0,3 + 0,5 = 0,8 l
Evt anden indgift, f.eks
skyllevæske, medicinindgift
Bruttotræk 3,3 kg
* start/luk ved CVK, begge slanger på: 400ml
start/luk ved CVK, èn slange på: 200ml
start/luk ved fistel, begge slanger på: 300ml
start/luk ved fistel, én slange på: 100ml
Tvivl?
Konferer med din kollega. Tal evt. med en læge!!