Dialyse - Anæmi-behandling af dialysepatienter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde

1. Årsag

Anæmi er meget hyppigt forekommende hos dialysepatienter. Årsagerne hertil er flere:

  1. Erythropoitin-mangel (manglende produktion)
  2. Jern-mangel (diæt, dårlig absorption, tab)
  3. Blodtab:G-I blødning (OBS evt. NSAID-behandling), tab ved hæmodialyse)

2. Kontrol

  • Hæmoglobin og EVF kontrolleres hver måned.

     Der tilstræbes en hgb på 6,4 -7,4 mmol/l eller hæmatokrit (EVF) på 30-33. ​​​​

  • MCV+MCH+MCHC, ferritin, s-jern, transferrin hver 3.måned. Blodtransfusion giver dels erythrocytter, dels jern. Risikoen ved mange transfusioner er blandt andet jernforgiftning (hæmochromatose).
  • Tranferrinmætning kan udregnes ved s-jern x 100 divideret med s-transferrin x 2 og denne værdi bør være over 20 %. 

 

3. Blodtransfusion

  • På Bornholms Hospital anvendes kun leucocytfilteret SAG-M.
  • For dialysepatienter gives ekstra Innohep 500 IE /portion blod.

For patienter som er tilmeldt til eller evt. senere forventes tilmeldt til nyretransplantation skal der alligevel udvises stor tilbageholdenhed med blodtransfusion for at undgå sensibilisering!

 

 

4. Jernbehandling

S-ferritin < 300 er udtryk for jernmangel,men er værdi over 300 udelukker ikke jernmangel, idet ferritin ud over at være mål for jerndepoterne også kan være en ”akut fasereaktant” der er forhøjet ved inflammatoriske tilstande, leversygdom og cancer. Er der tvivl kan der suppleres med CRP, SR, leucocyttal og levertal.

Jernmangel giver anæmi (nedsat hgb), nedsat MCH, nedsat antal reticulocytter

Tilstrækkeligt jern er nødvendigt for, at erythropoitin kan virke. Derfor skal der sikres tilstrækkelig jern før erythropoitin-behandling.

 

5. Peroral-jernbehandling

Peroral jernbehandling gives ofte gastrointestinale bivirkninger og anvendes derfor sjældent hos dialysepatienter.

 

6. Intravenøs jernterapi

Sædvanligvis anvendes Venofer 100-200 mg pr. administration. Der kan gives hyppige infusioner ( f.eks. ved 10 dialyser i træk) ved mætning, derefter f.eks. 100 mg hver uge eller hver 2. uge. Behandlingen justeres efter jernparametre ved månedsprøver.

 

7. Erythropoitin-behandling

Der anvendes rekombinant humant erythropoitin: oftest Aranesp.

Indikation:

Anæmi med hgb < 6-7 mmol som ikke skyldes jern-, B12-, folatmangel.

Kontraindikationer:

Ukontrolleret hypertension, svær inkompenseret hjertesygdom eller tidligere anafylaksi mod stoffet.

Dosering:

Gives kun i.v. Startdosis er oftest Aranesp 20-30 mikrogram/uge.

Dosis justeres efter blodprøvesvar.

Med stigende hgb/EVF kan behov for Innohep/Heparin dosis øges. OBS! filter ved slut-HD.

Bivirkning/Bemærkninger:

Influenza lignende symptomer, anafylaksi, stigende BT, thrombosetendens (graft, kateter, fistel)

Effekten af EPO kan hos enkelte hæmmes af samtidig behandling med ACE-hæmmere

  • Komplicerede sygdomme som infektion hæmmer effekten af EPO midlertidigt
  • Bedst effekt opnås hos veldialyseret patient
  • Manglende/dårlig effekt ved jernmangel

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag