Hyperemesis, graviditetskvalme, vægttab i forbindelse med graviditet

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale på kirurgisk afdeling, der er involveret i behandling og pleje af gravide.

Anvendes for, at sikre kendskab til et hyppigt forekommende fænomen i den tidlige graviditet, hvor indlæggelse kan komme på tale.

Tilbage til top


Definitioner

Graviditetskvalme. Kvalme betinget af graviditeten i det tidlige svangerskab.

Kvalme uden vægttab regnes ikke for hyperemesis.

Hyperemesis + med regulært vagttab.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Årsagen og symptomer
Årsagen er ukendt. Kvalme forekommer i 70-85% og opkastninger i ca. halvdelen af alle graviditeter (især mellem 8-12.uge). Hos flertallet af indlagte patienter forløber sygdommen fredeligt og der er ikke grund til medicinsk intervention.
Den mere alvorlige tilstand: hyperemesis gravidarum forekommer i 0,1-1% af graviditeter. Indlæggelse ofte nødvendig p.gr.a. svære symptomer.
Tilstanden forekommer før 20.uge og ofte ved høje hCG (mola, gemelli). Resulterer undertiden i vægttab, mangel på væske og vitaminer, leverpåvirkning samt elektrolyt- og syre-base-forstyrrelser. Sjældent neurologiske symptomer. Tilstanden ofte invaliderende men sjældent med varige men for mater eller foster.

Kodning:

Let til moderat hyperemesis DO210

Svær hyperemesis: DO211 - efter GA 22 DO212

Behandlingsstrategi:

Primærsektoren: Ved mild kvalme og opkast (PUQE-score 3-6): opfordring til oralt væskeindtag, små hyppige måltider, evt. oral antiemetika.

Ambulant hospitals behandling: Ved moderat kvalme og opkast (PUQE-score 7- 12) eller vægttab <5% af udgangsvægt: ambulant behandling i hospitalsregi til iv. væskebehandling, multivitaminsupplement og antiemetika. Herefter ambulant forløb. Ved primær henvendelse laves lægelig vurdering og plan (AOP ved forvagt). Herefter konf. med læge i forbindelse med gyn/obs stuegang hver 2. uge eller ved forværring.

Pt. ringer til jdm ved behov for behandling ex. 2 gang/uge, jdm. opretter ambulant forløb, jdm kontakter sygeplejerske (71212) på SA1 mhp iv-væske, når der er mulighed i afdelingen. Jdm. afslutter det ambulante forløb, når pt. forlader afd.

PUQE-score dagligt under indlæggelse og ved alle ambulante kontakter (vurderings-skema i SP) mhp vurdering af sværhedsgrad.

Indlæggelse: Ved svær kvalme og opkast (PUQE-score 13-15) eller vægttab >5% af udgangsvægt skal tilbydes indlæggelse og laves lægelig vurdering og plan. Behandles med iv. væskebehandling, iv. thiamin og antiemetika samt evt. heparin. Desuden indlægges patienten, hvis: hun ikke kan indtage sufficient væske hjemme, ved abdominale smerter eller vaginal blødning, ved abnorme lever- eller thyreoideatal eller ved kendt DM, thyreotoxikose, hjertesygdom eller anden komorbiditet.

Undersøgelser og observationer ved indlæggelsesbehov og ved opstart på ambulant forløb.

BT og Puls, Lytte hjertelyd (jdm) eller UL (læge) ved indlæggelse.
Vægtkontrol x 2 ugentligt.
S-elektrolytter og hæmatokrit. Ved svære symptomer desuden leverprøver.
Udeluk urinvejsinfektion, gastrointestinale årsager. Vurder endokrinologiske årsager som thyreotoxicose (dog kan FSH være meget lav) og diabetes.
Neurologisk observation: Bevidsthedsniveau, abnorme øjenbevægelse, dobbeltsyn, ataxsi og/eller konfusion (kan skyldes væske- eller thiamin-mangel).
Væskeskema incl. døgndiurese kan overvejes anvendt i svære tilfælde (men kan fastholde patienten i væskeproblematikken).
Pt. ernæringsscreenes og der udfyldes ernæringsskema, samt laves PUQE-score. 

PUQE-score dagligt under indlæggelse og ved alle ambulante kontakter (vurderings-skema i SP) mhp vurdering af sværhedsgrad.

Behandling
Medicinsk behandling kan foregå ambulant eller under indlæggelse og er ikke kurativ men lindrende. Selv uden medicinsk behandling, oplever mange patienter en bedring alene ved miljøskiftet fra hjem til hospital. Derfor kan det være indiceret blot at indlægge patienten til let sengeleje. Hyppige små måltider, ikke-syrlige drikkevarer efter evne (evt diætist).Der anvendes ernæringsskema.

Medicinsk behandling - lette tilfælde:

Pyridoxin (B6 vitamin) 1 tabl = 20 mg x 3 dgl  (kan købes på apotekerne i DK. Apotekerne rekvirerer tabl.fra Glostrup apotek).

Antihistamin f.eks. supp. Anautin eller tbl. promethazin 25 mg x 3., effekt efter få dage.

Akupunktur - se nedenfor

Zofran 4 mg x 3-4 dgl. (ved leverinsufficiens max 8 mg/døgn).

Medicinsk behandling - svære tilfælde - indlagte:

Iv-væske

Evt. diætist

Thiamin (B1 vitamin) ½ tabl = 150 mg dgl el. 50 mg x 3.

Zofran 4-8mg x 2-4 (max 16 mg/døgn - ved leverinsufficiens max 8 mg/døgn), evt. Zofran smelt.

Steroid-behandling: Ved manglende effekt af rehydrering, vitamintilskud eller antiemetika og specielt ved leverpåvirkning (ALAT-stigning), kan behandles med tbl. prednisolon 40-60 mg dgl. Effekt indtræder ofte efter få dage, hvorefter aftrapning kan påbegyndes med 10 mg ugentlig. Ved væsentlig effekt kan aftrapning med 10 mg hver 3.dag forsøges. Hvis pt ikke kan tage tabl. uden at kaste disse op, gives Celeston 6 mg (1 ml) dgl. En evt hurtig nedtrapning er ikke associeret med bivirkninger for den gravide eller fosteret.

Primperan, se herunder

Akupunktur:
Akupunkturen udføres med nål i PC6 og ST36. Begge bilateralt. Stimuleres op efter 10 min. Nålene seponeres efter 20-30 minutters samlet behandling. Behandling 2 gange ugentlig. Nogle af afdelingens jordemødre mestre dette.

IV-behandling
Behandlingen kan desuden bestå i korrektion af væske - og elektrolyttab (dog kun ved elektrolytderangering). Parenteral væske, 2-3 liter/døgn (Ringer-laktat eller isoton NaCl, da glucose kan forværre B1-induceret encephalopati hos moderen) må justeres efter behov og vurdering af serum-elektrolytter og hæmatokrit (tilsæt evt. KCl til iv-væsken).

Eventuel behandling med Primperan efter nøje overvejelse.
Primperan:
Der er rapporteret om ret svære ekstrapyramidale bivirkninger i form af akut dystoni, specielt hos yngre. Endvidere er beskrevet tardive dyskinesier og malignt neuroleptikasyndrom ved længere tids behandling. Præparatet anbefaler vi derfor almindeligvis ikke til behandling af gravide med hyperemesis gravidarum.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Ansvarshavende speciallæge – yngre læger. Efter ordination i EPM er plejen ansvarlig for den videre medicingivning.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

www.gyncph.dk

www.dsog.dk

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top