Obstetriske læge, jordemødre.
Instruks anvendes til, at sikre en hensigtsmæssig visitation af gravide med påviste og betydende antistoffer.
Serologisk påvisning af betydende regulære og irregulære antistoffer i den gravides blod.
Ikke immuniserede rhesus negative gravide med et rhesus positivt foster ( profylakse )
Screening for blodtype antistoffer foregår udelukkende hos egen læge.
Ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge udføres blodtypebestemmelse inkl. antistof screentest.
Hos rhesus negative gentages denne i uge 25 hos egen læge. Svaret ligger i Sundhedsplatformen under Blodbank - blodtypeinfo.
Jordemoder ser svar ved jordemoder konsultation i 29. uge. (se Rhesus-immunisering,profylakse.)
Vedr. blodtype-svar:
Patientens blodtype bliver sendt til egen læge, som kan videregive den til den gravide, men kan også findes i Sundheds Platformen
Anti-D, Anti-C, anti-c, anti-E, anti-K, anti-k, anti-Fya, anti-Fyb, anti-Jka, anti-Jkb.
Anti-M, anti-N, anti-Lea, anti-Leb, anti-Lua, anti-Lub
Andre, sjældent forekommende, irregulære antistoffer kan give erytroblastose, som det vil fremgå af svaret fra blodbanken.
Såfremt der ved første undersøgelse hos egen læge findes anti-stoffer, som medfører risiko for immunisering af barnet, henviser egen læge til BOH (obstetrisk læge i svangreambulatoriet), som vurderer behov for henvisning til RH.
Hvis disse antistoffer findes senere, henviser obstetrisk læge i svangreambulatoriet til Rigshospitalet.
I tvivlstilfælde konfereres med RH.
Pt. kan eventuelt følges på Bornholm, dvs Obstetrisk overlæge tager stilling til, om der er et titer-niveau, hvor der er risiko for immuniseringsproblematik. Som tommelfingerregel skal der ved påvisning af antistoffer, der kan medføre erytroblastose tages blodprøver hver 4. uge med bestemmelse af titerniveau. Gynækologisk overlæge skal signere svarene og tage stilling til UL-undersøgelse af barnet mhp tegn på anæmi, inclusive flow-måling i arteria cerebri media.
De regulære blodtypeantistoffer anti-A og anti-B kan forekomme som højtitrede, lavmolekylære antistoffer, men behandlingskrævende erytroblastose ses sjældent. Blodbanken undersøger ikke gravides sera for forekomst af højtitrede ABO-antistoffer.
Rhesusprofylakse (se obst. vejledning: Rhesusimmunisering )
Når en ikke immuniseret rhesus-negativ kvinde har født et rhesus-positivt barn, skal der gives anti-D inden 72 timer.
Såfremt der tidligere i graviditeten er givet anti-D (fx ved blødning, vendingsforsøg, profylakse som ovenfor anført) skal der således igen gives anti-D i forbindelse med fødslen (uanset evt. positive titter).
I sjældne tilfælde skal der gives øget mængde anti-D dette er forudgået af kvantitering af en eventuel føto-maternel blødning, hvor mængden af anti-D der skal gives vil være anført (Prøven udføres på RHs blodbank efter telefonisk aftale)
Jdm. kan give anti-D (jævnfør “Bemyndigelse til jordemødre”)
Det er afdelingsledelsens ansvar at relevant personale har kendskab til instruksen.
Anbefalinger for Svangreomsorgen 2009. Sundhedsstyrelsen, 2009. ISBN 978-87-7676-902-2.