MR-skanning af patienter med pacemaker

Hvilke patienter kan tilbydes MR-skanning?

MR-skanning af patienter med pacemaker kan udføres elektivt når andre diagnostiske muligheder er fuldstændig udtømte og såfremt MR-skanningen vil have klinisk konsekvens.

Privat praktiserende speciallæger kan henvise til MR-skanning. Almen praksis skal henvise til speciallæge i relevant speciale.

Akutte patienter med en pacemaker kan ikke tilbydes en MR-skanning, da der kun skannes elektive patienter, som bookes efter forudgående godkendelse af pacemakeren i Y-Paceambulatoriet.

Skanningen kan udelukkende foretages på 1,5T- skanneren på Røntgenafdelingens Bispebjerg matrikel.

Der kan ikke tilbydes MR-skanning, hvis patienten:

- har fået implanteret pacemakeren indenfor de sidste 6 uger

- har efterladte pacemaker elektroder

- har en ICD (Implantar Cardioverter Defibrilator) eller CRT (Cardiac resynchronization Therapy)

MR-skanning af patienter med ILR (Implanterbar Loop Recorder) kan gennemføres uden særlige forholdsregler.

Fremgangsmåde:

Inden scanning:

  • Pt. med pacemaker bookes i rum 122 (1,5T) på Bispebjerg matrikel hver torsdag kl 10:00. Hvis tiden til den efterfølgende torsdag ikke er brugt torsdag ugen inden, må Røntgenafdelingen benytte tiden til andre undersøgelser. 
  • Efter aftale kan vi skanne 1 patient om torsdagen
  • Arbejdsgang omkring visitation og booking. Se Flow-diagram.
  • Pacemakerens MR-kompatibilitet undersøges af personalet på Y-paceambulatoriet. Pacemakeren undersøges alene for 1,5 Tesla-kompatibilitet. Y-paceambulatoriet skal tilføje både producentnavn, elektroder og model af pacemaker til henvisning.
  • Patient skal have foretaget rtg. af thorax og have taget nye blodprøver inden MR-skanningen. Rtg. af thorax skal foretages inden skanning (typisk booket til kl. 9:30 på BBH samme dag). Henvisningen oprettes af MR-sekr. på Røntgenafdelingen, samtidig med bookning af MR-skanning. 

I forbindelse med scanning: Se flowdiagram

  • Pt. møder op, 30 min. inden 1. undersøgelse på Røntgenafdelingentiden (enten rtg. af thorax el. MR-skanning), i Y-paceamb.
  • Pacemakeren skal programmeres både før og efter MR-skanning.
  • Patienterne transporteres med portør i kørestol til og fra MR skanningen (Pacetekniker følger ikke patienten)
  • Patienterne får en seddel med fra ambulatoriet med oplysning om den frekvens pacemakeren er indstillet til
  • Patienten overvåges med MR-kompatibelt pulsoxymeter af MR-radiograferne.
  • Scanneren indstilles efter producent og models anvisninger til MR-skanning
    • Slew rate
    • SAR
    • Gradient-styrke
  • Der vil være en kardiolog tilstede i afdelingen ved CT-skannerne
  • Ændre patientens frekvens sig under MR skanningen, stoppes skanningen og patienten tages ud - kardiologen i CT kan tilkaldes.

Ved dårlige patienter følges Røntgenafdelingens normale alarmerings -(hjertestop)procedure

Telefonnumre

Flow-diagram:

Referencer og bilag